Marie Krarups tale ved For Friheds demonstration 1. december

Foto: Mona Jensen

Ved “For friheds” demonstration 1. december 2018 talte Marie Krarup:

 

Vi skal i dag gå en tur for frihed. Det er i hvert fald det, jeg er kommet for.

 

Vi har i Danmark tradition for en høj grad af frihed. Den hænger sammen med vores historie og vores kultur og vores religion.

 

Masseindvandringen, der begyndte i 80` erne, og som stadig ikke er stoppet helt har ført til, at denne frihed på nogle punkter er truet i dag.

 

Vi havde Muhammedkrisen for nogle år siden, der klart viste, at der er nyankomne muslimske minoriteter, der mener, at man ikke skal have frihed til at tegne hvad som helst. Og der er ikke mange, der i dag tør gøre grin med islam offentligt. Så hellere blive ved med at skælde ud på kristendommen. De søde sf-damer i præstekjoler gør jo ikke en kat fortræd. Så man har frihed til at gøre grin med kristendommen, men ikke med islam!

 

Men vi har også fået indskrænket vores bevægelsesfrihed. Det drejer sig om specielle områder, der i dag betegnes som no-go zoner, hvor selv politiet og brandvæsenet ikke kan komme frem, når det går galt. Måske havde vi aldrig nogensinde tænkt os at gå en tur der alligevel, men nu ved vi da, at vi heller ikke skal få ideen.

 

Den forhøjede kriminalitet, der har fulgt med masseindvandringer er også en indskrænkning af vores frihed.

 

Vores lands økonomiske frihed er indskrænket, fordi vi hvert år er bundet til at bruge 36 mia. dk kroner på udgifter til gruppen af ikke-vestlige indvandrere. Noget der svarer til forsvarsbudgettet hvert eneste år!

 

Og så er der specielle grupper af danskere, der er blevet særligt udsatte, fordi de er ofre for traditionelt islamisk had – det er jøder og homoseksuelle. De har derfor svært ved at leve i områder med mange muslimer. Jeg kender nogen, der er samme grund er flyttet på landet. Der har de frihed til at gå en tur uden at frygte at blive slået ned. Det havde de ikke i det bykvarter med mange indvandrere, hvor de boede før.

 

Men vi kan jo ikke allesammen flytte på landet for at finde frihed. Vi kan heller ikke leve med, at der er særlige emner, der er tabuiserede og ikke må omtales. Og vi kan heller ikke leve med, at vi har så høje ekstraomkostninger på ikke-vestlig indvandring.

 

Det har vi Dansk Folkeparti jo for længst indset, og derfor har vi kæmpet for at få lukket asyl-indvandringen til Danmark. Det er ikke lykkedes endnu. Men vi har fået indført mange stramninger, der går i den rigtige retning. Desværre bliver vores kerneforslag om at afvise asylmigranter ved grænsen samt om at sætte loft over antallet af uddelte statsborgerskaber ved med at blive stemt ned i Folketingssalen. Men som I sikkert har hørt fik vi med finansloven i går gennemført nogle meget væsentlige stramninger:  vi skal hjemsende flygtninge og vi får et loft over familiesammenføringer. Selvom vi er glade for de nye stramninger, er vi stadig ikke i mål. Men vi kæmper videre, og en dag når vi det. For vi kan se, at befolkningen og de andre politiske partier bevæger sig langsomt men sikkert i vores retning.

 

Det er efter min mening politikernes opgave at skabe de lovmæssige rammer for, at man som samfund kan leve så frit som muligt. Den åbne grænse og den forkerte udlændingepolitik har været et svigt i mange år. Det er politikernes opgave at rette op på det så hurtigt som muligt. Og som jeg lige sagde, så er der da i hver tilfælde et parti i Folketinget, der arbejder seriøst på det. Det er politiker-arbejde.

 

Men en lige så vigtig del af arbejdet for at bevare friheden i Danmark er faktisk ikke politiker-arbejde. Det er noget som vi allesammen kan gøre hver dag, og som vi alle sammen burde gøre hver dag. Det er at sørge for, at den danske frihedskultur lever videre i landet.

 

Den dansk frihed udspringer af den danske kultur, historie og religion dvs. kristendommen. Det betyder, at man – hvis man ønsker at bevare muligheden for frihed i Danmark – skal sørge for at vedligeholde kendskabet til historien, kulturen og kristendommen hver eneste dag.

 

Hvornår har du sidst læst et eventyr højt for dit barnebarn, dine børn, din bedstemor eller din nabo? Hvornår har du sidst været i kirke? Hvornår har du sidst læst og fortalt dine børn om Danmarks historie, sunget fra Højskolesangbogen eller salmebogen eller hørt en koncert med dem?

 

Der er faktisk meget man kan gøre i sin egen hverdag for at vores kultur skal overleve. Det vigtigste er at give kendskabet og kærligheden til vores kultur videre til næste generation, så de selv lever med den og viderefører den til næste generation.

 

Så i stedet for at gå i demonstrationer eller skrive læserbreve og blive komplet fortvivlet over, at der ikke sker nok og at det, der sker går for langsomt (og det er jeg selv fortvivlet over), så gå i gang med aktivt at sørge for, at det ikke bliver i din familie eller i dit nabolag at dansk kultur forsvinder.

 

Og lige her er alle velkomne til at forlade demonstrationen og gå hjem og pynte op til jul. For måske gør det i virkeligheden langt mere for at bevare vores danske frihed end denne demonstration.

 

Jeg synes, der er en sørgelig tendens til at overlade hele ansvaret for verdens skæve gang til politikerne. De skal selvfølgelig have skæld ud for den forfærdelige udlændingepolitik. Men det er bare ikke nok at stramme udlændingepolitikken for at sikre Danmarks frihed. Vi skal også stadig have en fælles kulturarv og religion – den kristne tro – for at vi kan bevare friheden.

 

Lærerne i folkeskolen og gymnasiet og præsterne er selvfølgelig vigtige. Men de aller- allervigtigste er faktisk familierne. Og dem har de fleste af os. Og hvis ikke, man har en selv, så har naboen eller dine venner. Dem kan man også hjælpe. Så tag dine børn eller, børnebørn eller nabo eller ven eller veninde med i kirke i morgen. Klip juleklip. Læs eventyr, litteratur, bibelhistorie og Danmarkshistorie.

 

Det er de fælles historier og de fælles myter og de fælles normer, der bygger på vores fælles verdensforståelse – om den så er kristen eller kulturkristen,-  der får os til at hænge sammen og til at blive ved med at synes, at det er orden med en høj grad af frihed. Og hvis ikke værdsættelsen af den friheden og den danske kultur er til stede blandt folk, så hjælper det kun lidt at få lukket af for den fremmede indvandring.

 

For hvis den danske befolkning langsomt konverterer til islam eller ligegyldighed overfor sin kulturelle baggrund, så begynder det jo at være lige meget, om grænserne bliver lukket og udlændingepolitikken bliver strammet. Så derfor står helt almindelige mennesker udenfor Christiansborg med den allerstørste opgave i dag. At føre dansk kultur videre.

 

Det skal naturligvis ikke fritage Christiansborg-politikerne fra at kæmpe for en stram udlændingepolitik. Det gør jeg selv. Og det er der også 36 andre mandater på Borgen, der gør. Men desværre heller ikke flere. Ifølge meningsmålingerne vil det ikke ændre sig ved et valg, selvom Nye Borgerlige kommer ind. Så vi vil stå i den samme kamp i mange år ud i fremtiden. Det gør det desto vigtigere, at alle gør sig klart, at det er vigtigt at bibeholde forståelsen for og kærligheden til dansk kultur.

 

Ellers dør Danmark imens vi taler om udlændingepolitik.

 

I morgen er det første søndag i advent. Så begynder juletiden. Lad mig derfor opfordre alle til at kæmpe for dansk kultur ved at glædes over julen og holde jul med hinanden. God jul!

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…