Ikke mange happenings får så megen omtale som Copenhagen Pride-paraden. Og Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle transkønnede, intetkønnede og transpersoner, (LGBT Danmark), bør roses for deres ihærdighed i form af både bredspektret, målrettet og dygtigt reklamearbejde. Både før, under og efter paraden, som siges at have samlet 6 % af københavnerne. Lige fra foreningens egne medlemmer til politikere, erhvervsfolk, meningsdannere, journalister, musikere, gøglere og kunstnere.
Bag kravet om mangfoldighed gemmer der sig mange ting
Ordet mangfoldighed har fået en anden betydning end tidligere. Før var det mest et overordnet udtryk for, at det var positivt for en konkret sag, at flere forskellige øjne, vinkler og farver belyste et bestemt emne.
Men nu er det mere udtryk for et krav fra mange forskellige kendte og ukendte minoriteter om en generel blåstempling og samfundsaccept. For bag udtryk som frisind, lighed og trivsel, kan gemme sig mange ting. Fra ærlige ønsker om retfærdige, demokratiske tilstande til ønsket om anarki og mindretalsdiktatur.
Nu er der ingen tvivl om, at friheden på det seksuelle område er Paradens aksiom. Ifølge LGBT selv er et af hovedformålene med paraden, at ikke kun beskyttelsen af homoseksuelle og transkønnede m. fl. bliver tydeliggjort, men at ordene køn og kønsidentitet bliver direkte nævnt i lovteksterne. Alt sammen for at nedbryde de fordomme, som de seksuelle minoriteter udsættes for, og som gør dem til uretfærdige ofre, der forlanger accept og forståelse fra alle i samfundet.
Mange politikere på banen
Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) er enig med Enhedslisten i, at flere ting bør skrives ind i loven om hadforbrydelser, og i straffelovens paragraf 81, så det bliver en strafskærpende omstændighed, hvis kriminalitet begås på baggrund af fordomme mod – og had til personers race, etnicitet, tro, seksuelle orientering eller lignende. Og tidligere Erhvervsminister Brian Mikkelsen, der nu er direktør i Dansk Erhverv, udtaler, at det kan have store menneskelige konsekvenser, at man ikke kan stå ved sin identitet.
”Der er stadig for mange, som ikke føler sig trygge nok til at være åbne om deres seksualitet eller deres kønsidentitet på arbejdspladsen. Det forringer effektiviteten med hen ved 5 %, og betyder mistrivsel og hyppige jobskift, som hverken er i den enkeltes eller virksomhedernes interesse,” udtaler han.
Og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) siger i en pressemeddelelse, at hun glæder sig over, at der nu sker ligestilling i bloddonationssystemet ved, at mænd, der har sex med mænd, nu må donere blod efter en karantæneperiode på fire måneder, medmindre de ikke lever i et monogamt parforhold. For så har man jo ikke en risikobetonet seksuel adfærd, siger hun til Politiken.
”Der er grund til at feste, og meget at fejre”, udtalte Hovedstadens Sundhedsborgmester og direktøren for Aidsfondet. ”Men når vi hejser regnbueflaget for frisind og mangfoldighed, så må vi ikke glemme, at kampen for frisind, lighed og trivsel på tværs af køn og seksualitet aldrig har været en fest. – Nej, for vi har at gøre med en gruppe af mennesker, der generelt set har det væsentligt dårligere end gennemsnittet!” lyder det samstemmende fra mange sider.
Københavns Kultur- og fritidsborgmester, Niko Grünfeld (ALT) udtaler, at Copenhagen Pride er en højaktuel kamp for kærligheden, og ikke kun farverig gak og løjer, men et opråb fra de undertrykte, ulykkelige og diskriminerede, som ingen stemme har.
Og eksemplerne herpå er mange. Den mentale trivsel blandt foreningens personer er generelt dårlig. Man lider af ensomhed, skam, stress, generel psykisk mistrivsel og international homofobi. Homoseksuelle mænd ryger dobbelt så meget som heteroseksuelle mænd og overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalede mængde alkohol, og generelt set bruger transpersoner, biseksuelle, lesbiske og bøsser flere stoffer end heteroseksuelle. ”Men”, afsluttes de mange opregnede eksempler dog med: ”Det er dog langt fra alle LGBT-personer, der har det dårligt. De fleste har det godt! – Så ved vi da også det.
Som bekendt har foreningen valgt sig et flag med alle Regnbuens farver på. Det har der været megen debat omkring. Det har været svært at gå en tur i København uden at se det karakteristiske flag på facader og flagstænger. Ja, man har sågar harceleret over, at flaget ikke måtte vaje på Christiansborg, og ude i landet har der været nabostridigheder over, at nogle hejste Regnbueflaget.
Det sidste har fået selveste landets Udenrigsminister Anders Samuelsen, til tasterne. I et facebook-opslag skriver han: ”I dette land skal frisind og frihed selvfølgelig fejres.” – For jo, også for de liberale er der stemmer at hente overalt, hvor der er kunder til alt.
Men hvad er egentlig betydningen af ”Pride-flaget”, som man nu kalder det? Det er jo ikke et homoflag, det er et regnbueflag, som med alle regnbuens farver – fra rød til violet – symboliserer mangfoldighed, gensidig respekt og tolerance, og sætter fokus på seksuelle minoriteter, udtaler arrangørerne.
Men slutbemærkningen på hele denne historie kunne være, at regnbuesymbolet jo – iflg. Bibelens beskrivelse – blev til i en ganske særlig situation. Nemlig da vandet omsluttede hele kloden, og solen stråler brødes deri. Her hed det, at Buen blev sat i skyen som et tegn på, at menneskeheden ikke engang mere skulle udryddes af en vandflod, selvom menneskehjerternes higen var ondt lige fra ungdommen af.
Det kunne altså tyde på, at symbolet er en nådesbevisning mod menneskeheden, der som bekendt ikke er nogen engleskare, men en slægt, der har behov for syndernes forladelse – og ikke syndernes tilladelse.
Visti Christensen