Læge slår alarm: “60-65 procent af de indvandrerkvinder, som vi ser, er analfabeter”

I Ugeskrift for Læger d 2. april 2018 bringes et interview med den nyligt pensionerede overlæge ved Indvandrermedicinsk Klinik i Hvidovre: Annemette Mygh.

 

Det er rystende læsning, der indledningsvis oplyser at” 60-65 % af de patienter, som vi ser, er analfabeter”.

 

Interviewet er foretaget af Klaus Larsen i Lægeforeningen ([email protected]) Han har anvendt mange interviewreferater, hvoraf en mindre del er anvendt i nærværende indlæg.

 

Indvandrerklinik i Odense og i Hvidovre

Klinikken i Hvidovre blev oprettet i 2013 med en eksisterende klinik af samme art i Odense som inspiration. ”I Odense er op mod 90% af patienterne flygtninge, mens kun en mindre del er såkaldte arbejdsmigranter”. Flygtningene er generelt yngre personer, ofte med flere ressourcer- flugten er i sig selv en selektion.

 

Klientellet i Hvidovre er en del tungere. ”Her er ca. 80% af vores klientel indvandrere- familiesammenførte kvinder til fremmedarbejdere, der komme hertil i 1960-1970`erne og senere”.”Det er kvinder, der typisk har boet her i 15-45 år. Mange kommer fra landområder i Tyrkiet og er giftet herop og familiesammenført med en fra hjemlandet.

 

De fleste af kvinderne har fået mellem tre og fem børn. Når denne opgave er tilendebragt er der ikke flere forventninger til kvinden og hun kommer til at sidde i et henfaldende tomrum, fysisk og psykisk og ofte i dyb isolation”.

 

Uselvstændige kvinder

Disse kvinder er hverken i stand til at hjælpe sig selv eller gøre fornuftig brug af sundhedsvæsenet. De har ingen forventninger om selv at deltage i tilrettelæggelsen af deres eget liv og helbred.

 

De ”lægger ansvaret herfor over på religionen, samfundet og sundhedsvæsenet”.

 

I sundheds-væsenet er det ikke alment kendt, at der i denne patientgruppe er så mange analfabeter, hvorfor de bliver håndteret, som om de ikke var analfabeter.

 

Derfor har de ofte været igennem mange grene af sundheds- væsenet, måske med 30-50 kontakter, der ikke har ført til en bedring eller forståelse af tilstanden.

 

”Kvinderne er syge af at være i en situation, som gør dem ude af stand til at indgå i en normal dynamik med det omgivende samfund. Og syge af ikke at forstå ting” fx skilte, radio eller fjernsyn.

 

”Disse patienter er ofte ekstremt inaktive og med deraf følgende svær overvægt og de sygdomme som følger heraf”.

 

Mange af kvinderne er underlagt social kontrol, således at de kun omgås veninder i samme situation samt deres børn. Det er hele deres verden, da de også er uden for arbejdsmarkedet.

 

Endelig er mange af disse kvinder traumatiserede, selvom de ikke er krigsflygtninge. ”En del er mere traumatiserede, end man først tror. De er traumatiseret af familien- af en voldelig mand og en voldelig svigerfamilie”.

 

Behov for realitetskorrektion

Familiesammenføringer i migrantfamilier anser danskere normalt som en ren barmhjertighedsgerning. En barmhjertighedsgerning, der sikrer den sammenførte familie et værdigt og udviklende familieliv.

 

Et kvindeliv som beskrevet er imidlertid langt fra menneskeværdigt i vort land. Fremtidige familiesammenføringer af denne art bør derfor ikke kunne forekomme.

 

Den ekstremt omfangsrige og samtidig nyttesløse belastning af det danske sundhedssystem for at løse  opgaver af denne art, bør i de fleste tilfælde med fordel kunne erstattes af en basal danskundervisning samtidig med en indførelse i arbejdsmarkedet. Dette ville samtidig frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet.

 

Ib Andersen, speciallæge 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…