Mahmoud skød i raseri sin kone og tre børn – han er en af de 25 livstidsfanger, der i øjeblikket er spærret inde i danske fængsler

Colourbox

At skændes med sin mand, når han er af afghansk afstamning, er ikke særligt klogt.

 

Det fandt hans 36-årig hustru for sent ud af, og det kostede hende og parrets tre børn livet. To sønner på henholdsvis 15 og 13 år gamle og datteren på tre år.

 

De blev alle skudt.

 

Politiet fandt liget af kvinden og hendes tre børn, efter at de den 11. april sidste år var blevet kaldt ud til husspektakler i en lejlighed i Brønshøj.

 

Kvinden mand og børnenes far, den 39-årige dansk-afghaner Hedaiatulla Mahmoud, var tilstede i lejligheden, da politiet ankom og han erkendte, at det var ham, der havde myrdet sin familie.

 

”Vi skændtes hele tiden. Hun (hans hustru, red.) havde lovet min datter væk til en mand i Afghanistan. Det ville jeg ikke have. Jeg mistede kontrollen over mig selv den morgen,” forklarede han ifølge Ritzau under retssagen i Retten på Frederiksberg.

 

Her blev han idømt livsvarigt fængsel, og den 2. oktober i år stadfæstede Østre Landsret dommen.

 

Mahmoud er en af 25 livstidsfanger i Danmark

Ifølge en opgørelse fra Fængselsforbundets fagblad, Fængselsfunktionæren, sidder der i øjeblikket 25 livstidsfanger i de danske fængsler.

 

Af opgørelsen fremgår det, at der alene i år er blevet udstedt ikke færre end fem livstidsdomme, hvor de fleste dog er blevet afsagt uden den store offentlige bevågenhed.

 

Den mest kendte af de 25 livstidsfanger er uden tvivl den 48-årige Ubådbygger Peter Madsen, som ved Københavns Byret den 25. april blev idømt livsvarigt fængsel for det planlagte og seksuelt motiverede drab på den svenske journalist Kim Wall, hvis lig han efterfølgende parterede.

 

Også den såkaldte amagermand, den nu 54-årige Marcel Lychau Hansen, hører også til blandt dem, det er svært at glemme. I perioden 1987 og til sin anholdelse i 2010 nåede han at begå to drab og voldtage seks kvinder.

 

Også de drabsdømte var kvinder, hvoraf det ene var et sexdrab og det andet et rovmord. Amagermanden blev ved Københavns Byret den 19. december 2011 idømt livsvarigt fængsel.

 

Peter Lundin er også en type, der sent vil gå i glemmebogen. Den nu 47-årige Lundin blev morder allerede som 19-årig, hvor han dræbte sin mor i den amerikanske stat North Carolina. Han blev idømt 20 års fængsel, men blev løsladt efter ti år og udvist til Danmark.

 

I juni 1999 ankom Lundin til Danmark. Året efter, i juni 2000, dræbte han Marianne Pedersen og hendes to sønner. Han parterede derpå ligene med en økse og en vinkelsliber og gemte ligdelene bort i en kummefryser.

 

Lundin blev ved Københavns Byret den 15. marts 2001 idømt livsvarigt fængsel.

 

Livstidsdom betyder ikke altid fængsel på livstid

En dom på livsvarigt fængsel betyder dog ikke, at den dømte kun kan komme ud af fængslet i en kiste.

 

Ifølge Grundloven kan dronningen benåde en livstidsdømt, men i dag er det praksis, at justitsministeren efter 12 års afsoning kan tage stilling til, om den dømte skal prøveløslades.

 

Hvis justitsministeren giver afslag, kan den dømte efter 14 års afsoning få et afslag på prøveløsladelse vurderet af en domstol.

 

I praksis afsoner livstidsdømte i gennemsnit 17 år. Der er dog undtagelser. Således blev politimorderen Palle Sørensen først løsladt efter at have afsonet næsten 34 års fængsel, (Kilde: Wikipedia)

 

Her kan du finde en oversigt over de seneste års livstidsdømte:

https://faengselsforbundet.dk/fagbladet-net/25-sidder-paa-livstid/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…