Lambrusco i lange baner

Lørdag den 29. september er der dømt Lambrusco-festival i København. Det sker under navnet ”Lambrusco Love” og foregår i den hippe natklub ARCH i Nørregade, hvor Lambrusco-vine i alle afskygninger ledsaget af alt godt fra det italienske landbrug vil vederkvæge ganerne hos omkring 500 fans af det røde, boblende fluidum fra Emilia-Romagna-provinsen i Mellemitalien.

 

Bag eventen, der finder sted fra kl. 13 til kl. 20 i 3 sessioner á 2 timer, står den italienskfødte, men i 45 år i Danmark bosiddende vinmand, Carlo Merolli, hjulpet af kollegaen, vinimportør Ole Udsen og Lone Christensen fra firmaet WineClass Academy. Sidstnævnte står for billetsalg (250 kr. pr. billet – 190 kr. ved grupper på 10) ved henvendelse til [email protected].

 

(På billedet ses Carlo Merolli ved én af de mere end 40 Lambrusco Festivaler, han har gennemført siden sin ankomst til Danmark).

 

Mange herligheder

Ud over den brusende, røde Lambrusco-vin er Emilia-Romagna kendt for alle bilelskeres drømme: Ferrari, Lamborghini og midaldrende mænds Ducati motorcykler. Hertil kommer de sortfodede grises parmaskinker og den ægte parmesanost blandt mange herligheder.

 

Men holder vi os til vinen, hvis voksesteder er placeret i og omkring byen Modena midt i Po-flodens forløb syd for Milano og ud mod Adriaterhavet. I dette område har årtusinders oversvømmelser lagt det ene lag ler efter det andet, og det er ikke det, vinstokke bryder sig mest om. Fedme er ikke deres livret, men da Herrens Veje er uransagelige, så lykkes det alligevel bønderne fra de hel- eller halvkommunistiske kooperativer trods hårde odds at fravriste rundt regnet 600.000 hektoliter most fra vinstokkene. Det har de ”røde” vinbønder på god kapitalistisk vis tjent fedt på i mange år, og det er lykkedes dem med stort held at markedsføre Lambruscoen som Italiens svar på Coca-Cola.

 

7 gode kloner

Der er omkring 60 forskellige Lambrusco-kloner at gøre godt med, men syv af dem skiller sig ud, og uden at ville fornærme nogen af dem ret meget, så ser den kvalitetsmæssige rækkefølge sådan ud – der tages forbehold for individuel smag:

  1. Lambrusco Sorbara
  2. Lambrusco Grasparossa
  3. Lambrusco Salamino
  4. Lambrusco Marani
  5. Lambrusco Maestri
  6. Lambrusco Monterrico
  7. Lambrusco Ancellotto

 

 

 

 

 

 

Læs også
Andrésens Tawny-dråber er et        ultimativt bud på gammel Portvin

 

 

 

Deres fælles træk er rød farve, livlige og flygtige bobler, violagtig eller frugtig duft, behagelig, lidt rå syre og lavt alkoholindhold. Det gør absolut vinene anbefalelsesværdige sammen med grillet svinekød som koteletter eller flæskesteg med sprød svær eller, hvis man foretrækker noget mere støvleagtigt, en gang lasagne med dens overdådige indhold af smeltet ost.

 

Alle Lambruscoens 5 cru’er, altså voksesteder, er repræsenteret på festivalen. De ligger i Sorbara, Reggiano (Parma), Castelvetro, Mantovano og Salamino di Santa Croce, og vinene præsenteres i både secco (tør), amabile (halvtør) og dolce (sød).

 

Forskellige udgaver

Vinbønderne i Modena, Emilia-Reggio og Parma laver deres Lambrusco på forskelligt sæt. Lambrusco di Sorbara fremstilles udelukkende i Modena-provinsen og er enten 100 pct. Sorbara-klon eller blandet med op til 40% Salamino. Farven tenderer mod rosé, og duften i glasset er violagtig.

 

Lambrusco Grasparossa di Castelvetro og Lambrusco Salamino di Santa Croce hører til Modena-familien. Begge er rubinrøde og har violet kant. Bruset lægger sig hurtigt, og sådan skal det være, siger folk på stedet. Lambrusco Grasparossa skal indehold minimum 85% Grasparossa-klon, mens Salamino di Santa Croce skal være fremstillet med minimum 90% Salamino-klon. Resten er op til den enkelte producents kunstneriske opfattelse.

 

Læs også
Flotte vine til Mortens Aften

Lambrusco fra Reggiano i Reggio Emilia kan indehold alle de ovennævnte 7 kloner med undtagelse af Grasparossa. I glasset er dette sammenstik dybrød og udsender en flot duft af stenfrugter.

 

Lambrusco fra Parma skal indeholde mindst 85% af Maestro-klonen, og den udfolder sig med en flot duft af violer og et mørkt skum af perler.

 

Boblerne

Og hvor kommer boblerne så fra? I er det meget få kældermestre, som anvender den originale metode til bobleskabning, hvor gæringen i vinen gik i stå i de kolde vintermåneder for derefter at vågne til live i foråret. Tidsrummet mellem vinter og vår udnyttede man så til at hælde den sovende vin på flasker, og når den vågnede, udviklede den så bobler i flasken.

 

I dag benytter producenterne sig af den såkaldte Charmat Metode. Her anbringes basisvinen i en lukket beholder – også kaldet en autoklave – sammen med gær, og så danner boblerne sig helt af sig selv. De udvikler et tryk på omkring 2 atmosfærer i flasken. Til sammenligning har den franske Champagne et tryk på 5 atmosfærer.

 

Smag og behag

Smagsmæssigt har Lambrusco altid været omgærdet af enten kærlighed eller had. Der er ingen bløde mellemvarer. Personligt drikker jeg gerne et glas i forbindelse med italiensk mad, men ikke som aperitif eller terrassevin. Men smag og behag er som bekendt forskellige, og kender man ikke vinen, så lad det komme an på en prøve hos ARCH.

 

Læs også
Reb sejlet for Becheyvelle!
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…