Muslimer tvang kvindelig S-politiker til at sidde i afsides rum i moské, mens mændene talte politik

Antallet af muslimer vokser stærkt i Vesteuropa og det giver dem magt. Også politisk magt.

 

Det er muslimer i Malmø et grumt eksempel på.

 

Her har fundamentalistiske muslimer overtaget magten i Sveriges Socialdemokratiske Ungdom, SSU.

 

Det er muslimer, der har delt voldsforherligende og antisemitisk materiale og udtrykt sympati. De har været haft forbindelser til imamer og andre der har groft nedsættende holdninger til homoseksuelle og har tråde til Islamisk Stat. De har ytret ringeagt for kvinder, og der er brugt trusler for at få magten i organisationen.

 

Det er kommet frem gennem en stribe afsløringer i Kvällsposten. Det skrev Den korte Avis om torsdag.

 

Og skeletterne bliver ved med at vælte ud af skabet.

 

Fremtrædende svenskere i ungdomsorganisationen har i flere år kendt til, at fundamentalistiske muslimer er ved helt at overtage afdelingen i Malmø.

 

Men de har passivt set til og ikke advaret eller på anden vis forsøgt at stoppe muslimernes magtovertagelse.

 

Men det er ikke kun dem. Dette svigt stikker langt dybere.

 

Ledende politikere i selve moderpartiet, Socialdemokraterne, har også i flere år var vidende om, hvad der skete. Det skriver Ledarsidorna.se som den kritiske socialdemokrat Johan Westerholm startede for flere år siden.

 

Og nu er der kommet en ny pinlig afsløring.

 

S-politikere bøjede hovedet for sharia

Ledende socialdemokrater i Skåne har underkastet sig islams undertrykkende kvindesyn, sharia.

 

I sensommerens valgkamp satsede Socialdemokraterne i Halsingborg hårdt på at få muslimernes stemmer ved valget den 9. september.

 

Socialdemokratiske medlemmer af kommunalbestyrelsen besøgte muslimske foreninger og moskeer.

 

En dag skulle Yasmine Larsson, der er medlem af Riksdagen, valgt for Socialdemokraterne i Halsingborg, med på besøg i en moské.

 

Yasmine Larsson er en garvet politiker. Hun har været leder af Kommunalbestyrelsen i Halsingborg, og medlem af riksdagen siden 2014.

 

Yasimine Larsson var stillet i udsigt, at hun kunne komme til at tale med de muslimske vælgere og repræsentanter i moskeen. Men det gik helt anderledes.

 

Yasmine Larsson blev tvunget til at sidde i et lille seperat rum.

 

Her var der et TV. Og på TV kunne hun overvære en mandlig socialdemokratisk politikere holde tale for moskeens repræsentanter og besøgende. Det skriver Kvällsposten.

 

En af dem, der mente, at Larsson skulle opholde sig i det seperate rum, var tilmed selv en socialdemokratisk politiker!

 

Man må altså gå ud fra, at han er en muslim, der er valgt for Socialdemokraterne og som samtidig går ind for fundamentalistisk islam.

 

Men det bliver værre endnu.

 

Socialdemokraterne finder sig åbenbart i at blive underlagt sharia.

 

Også Yasmine Larsson.

 

Der er ingen ledende socialdemokrater, som har sagt fra.

 

Socialdemokratiet som har kæmpet for kvindernes valgret og ligestilling i over hundrede år underlægger sig i dag sharias kvindeundertrykkende kvindesyn.

 

Et kvindesyn, som betyder, at manden bestemmer over kvinden. Hun skal adlyde ham, og gør hun ikke det må han slå. (Sura 4:34) Kvinder må ikke blande sig med mænd. Der skal være kønsadskillelse.

 

Det er det syn på kvinder, som Socialdemokraterne i Halsingborg har bøjet sig for.

 

Det gælder også Yasimine Larsson.

 

Hun gik ikke sin vej, da hun blev placeret i det lille rum fjernt fra mændene. Bagefter sagde hun heller ikke noget kritisk.

 

Blot dette: “Dette er en vigtig diskussion som vi i dag er nødt til at tage internt”. Kvällsposten.

 

Hvorfor finder denne gamle stolte arbejderbevægelse sig i at blive rendt over ende? Hvorfor ser de deres velfungerende samfund smuldre og gå i opløsning?

 

Det er svært at finde en forklaring.

 

Kvällsposten

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…