Ny bog: Kunsten at være bange – om frygt og helte

Psykologiprofessor Peter Elsass udgav for et par år siden ”Kunsten at være alene”, som fik mange pæne ord med på vejen, bl.a. her i DKA. Nu foreligger der en ny bog fra hans hånd – ”Kunsten at være bange. Om frygt og helte”. Man må sige, at han har gjort det igen: skrevet en interessant og inspirerende bog, som så tydeligt har sit eget særlige touch.

 

Grunde til at være bange

Er det en kunst at være bange? Et lidt mærkelig indfaldsvinkel vil de fleste nok mene. Fordi vi alle er bange for et eller andet. Krig og flugt. Terror og katastrofer. Ikke mindst sygdomme af enhver art. Livet ender med døden – før eller siden. Ensomhed. Der er nogle mennesker, som ikke kender til frygt. Dem kalder vi for helte. De findes mest i tegneserierne og på film, men også i megen skønlitteratur, som er fuld af både helte og antihelte. Men der er også mange eksempler på hverdagens helte. Mennesker, der overvinder frygt og farer for at hjælpe andre. Jesus kan også betragtes som en slags helt, men ham nævner Elsass ikke.

 

Angst er noget andet end frygt. Frygt forholder sig til noget ydre, angst til noget indre. Alt dette skriver Peter Elsass godt og indsigtsfuldt om. Han kommer vidt omkring, og det er mange forskellige emner, der behandles på få sider. Det, han ikke får med, kan læseren jo så gå på opdagelse i. Bogens vigtigste fortrin er måske, at man får lyst til at grave nogle spadestik dybere.

 

Forførelse og nærdødsoplevelse

Elsass er måske mest kendt i offentligheden for at have været én af de sidste, som forlod Jonestown i live dengang i november 1978, hvor over 900 mennesker begik selvmord i en sekt i Sydamerika. Det har han skrevet om før. I kapitlet Kunsten at undgå at blive forført får vi historien igen hér 40 år efter. I alle årene har han ikke kunnet komme sig over, at han blev forført af Jim Jones og hans tempel og ikke anede uråd. Trods to dages ophold i lejren så han ikke den overhængende risiko for det kollektive selvmord. Han var et ungt menneske, som kastede sig ud i farer. Han er blevet klogere.

 

Beretningen om hans egen nærdødsoplevelse er interessant og i grunden ganske opbyggelig. Elsass blev på et tidspunkt ramt af en såkaldt ’dræberbakterie’, som gjorde, at han i tre uger svævede mellem liv og død. Alle, der har oplevet noget lignende, fortæller, at vi ikke skal være bange for at dø. Det er en smuk oplevelse, lyder erfaringen fra de mennesker, som altså er vendt tilbage til livet.

 

’Sjælens ubodelige ensomhed’

Afsnittet om ensomhed taler i særlig høj grad til moderne mennesker. I Vesten har vi svært ved at opbygge sunde og nærende relationer til hinanden, skriver Elsass, og vores største frygt er at blive efterladt alene mod vores vilje. Frygten for at blive efterladt, afvist og tvunget i isolation kan være lige så stor som frygten for at dø. Søren Kierkegaard taler om ’sjælens ubodelige ensomhed’. Man kan også sagtens være ensom sammen med andre. I dagens Danmark er ensomheden stor og et problem for mange. Især på den tid på året, hvor familiefællesskabet dyrkes stærkest.

 

Fagfolk vil mulighed kunne påvise, at Elsass stundom skøjter lidt let hen over komplicerede problemstillinger. Lægfolk kan påvise nogle sjuskefejl. Den tidligere anglikanske ærkebiskop hedder ikke Roger, men Rowan Williams. Fader Fotius var ikke sognepræst i Høje-Taastrup, men i Tårnby. Men det skal nu ikke afholde mig fra at anbefale bogen på det varmeste.

 

Peter Elsass, Kunsten at være bange. Om frygt og helte.

Gyldendal 2018, 310 sider, ill., 250 kroner.

Torsten Dam-Jensen

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…