Af Hege Storhaug, Human Rights Service oversat fra rights.no
OSLO: Skal man tage temperaturen på værdierne i et samfund, kan billeder sige mere end tusind ord. Dette er helt sikkert tilfældet for Oslo, som i mange af byens områder ikke er til at kende. Men bare vent, når vi får et statsligt ’integrations-løft’, så vil alt blive bedre, ikke sandt?
Vi, der har kendt Oslo i omkring en generation (33 år), føler os ofte ikke hjemme længere. Arabisering gennem specielle piger og kvinders tøjdragter, der især tog til, over hele landet, efter migrationskrisen i 2015, får mange til at reagere. For ikke at nævne den største gruppe fra islam-dominerede lande, somalierne, der specielt fylder i Oslos bykerne mod øst.
Kultur rejser med mennesker, og jo flere der vandrer, jo mere bringer disse folk både kultur og religion med sig, især når sidstnævnte er islam. Og netop islam skubber sig frem i vores gader, en islam, der i sin kerne er et stift adfærdskodeks og et hårdt lovsystem. Dette er et faktum, men bliver helst ignoreret af både politikere og praktisk talt alle de førende medier, mens den akademiske verden knap løfter øjenlåget.
Vi er fremmedgjort i vores eget hjem, Norge. Sidste år besluttede HRS at dokumentere “Kulturrevolutionen” på med fotos – så at sige på ydersiden af vores vinduer, især med læsernes hjælp. Bidragene har været mange og gode. Som fra Stavanger.
Politikernes store svigt
For nogle indbyggere herunder indvandrere, og især dem fra islam-dominerede verden, der forlod deres hjemland for at søge ly fra magt-islam, tærer udviklingen på tålmodigheden. Man ønsker politisk handling for at skubbe islams magt-demonstration i baggrunden.
Hidtil har man ikke hørt noget fra vores fremtrædende politiske organ, Stortinget. Vi har derfor spurgt politikerne om, om islams fremmarch er et tema i de politiske baglokaler. Tilbagemeldingen er, at islam er et ikke-emne. Forestil dig det.
Dette er måske det største politiske svigt i dag. Et fuldstændig middelalderligt menneske- og samfundssyn får således lov til at slå dybere og dybere rødder i, hvad der engang var det norske folks hjem med rødder i kristendommen.
Dette er sandelig vor tids kulturelle revolution og der peger baglæns, især værdimæssigt. Og vi har meget at tabe – netop værdimæssigt.
Ikke-vestlige indvandrere arbejder ikke – nordmændene betaler prisen
Økonomien tærer også på folks tålmodighed. Vi er blevet forudsagt at betale 10.000 kr mere i skat pr. person om året frem til 2025. Erna Solberg har endda forsøgt at forberede sig på en 43-timers arbejdsuge. Og vi alle – der har øjne og ører åbne – forstår, at hovedårsagen er, at der er kommet for mange ikke-kvalificerede personer til Norge, som lever som om Norge var en evig fri frokost.
Beskæftigelsesstatistikker taler deres meget klare sprog. I 2014 kunne vi vise, at forsvindende få fra den islam-dominerede verden er i fuldtidsarbejde: Kun 15 procent af somalierne arbejder 30 timer eller mere om ugen. For eritreanere er tallet 19 procent. Syrere er godt under 10 procent, skrev dokument for et par dage siden. Andelen af samfundsmæssige ressourcer, der anvendes til ekstraomkostninger til indvandring og integration, stiger år efter år, og for de fleste mennesker er den mislykkede integration koblet sammen med antallet af kvinder iført hijab og niqab.
Han var araber men kæmpede for norske værdier
Den nyligt afdøde arabiske kæmpe i norsk samtid, Walid al-Kubaisi, sagde i det sidste store interview med ham:
“Assimilering for mig er en mental tilstand, hvor man lever efter norske værdier og tænker som nordmænd.”
Kan folk bruge hijab – og tænke som nordmænd? Nej, Al-Kubaisi svarede:
«… hijab hører ikke hjemme i skole eller på arbejde. Hijab er for mig et symbol på politisk islam og en tro på sharia, kalifat og et teologisk system, der kolliderer med demokrati. Det har intet at gøre med norske og vestlige værdier. At gå med hijab fortæller en verden udenfor, at man ønsker, at koranen skal være med og styre samfundet. “
Jeg er bange for islam
Det samme al-Kubaisi udtrykte åbent sin skuffelse over muslimer i Norge, som han sagde havde ‘opført’ sig ‘uklogt’.
“Vi (muslimerne) har styrket det billede medierne har spejlet: at muslimer primært er religiøse væsener, der ikke kan frigøre sig fra middelalderlige traditioner. Er det mærkeligt, at folk bliver skeptiske over for os? Muslimer i Norge skal vide, at de er det svageste mindretal. Hvorfor? Fordi nordmænd frygter dem. Modstanden mod indvandring handler om muslimer – ikke polakker, vietnameser og tamiler. Ingen frygter dem. Nordmænd frygter religionen islam og at islam vil påvirke Norge. Og jeg forstår dem. Jeg er selv bange for islam. Hvem bliver ikke det, når de ser, hvordan politisk islam ødelægger land efter land i Mellemøsten, og hvor mange muslimer i Europa lever i ghettoer og holder på de traditionelle overbevisninger om, hvordan samfundet bør reguleres (min fremhævelse). “
Og jeg er enig med al-Kubaisi: Jeg er også bange for islam, men endnu mere bange for den politiske lammelse overfor frygtens “religion”.
Oslos forvandling – billed for billed
Nedenfor er en billedserie fra Oslo, taget i sommer af HRS. Ja, det er Oslo, ikke Mogadishu, Kharian i Pakistan eller enhver større by i Mellemøsten.
Køb og læs:
Du kan støtte HRS ved at dele artiklen ved at følge os på Facebook og give en gave. Er vores artikler ikke vist i dit Facebook-nyhedsfeed? Se her for mere information.
