Kim Larsen er død, 72 år – hør ham synge “Kvinde min”

Den danske nationalskjald Kim Larsen er søndag morgen sovet ind efter længere tids sygdom. Han b72 år.

 

Det fremgår af en pressemeddelelse.- Kim Larsen var i sin sidste stund omgivet af sin kone Liselotte samt sine seks børn Pelle, Sylvester, Alice Eva, Molly, Hjalmer og Lui, skriver hans agent, Jørn Jeppesen.Gennem længere tid kæmpede Kim Larsen med prostatakræft, som han blev opereret for.

 

Bisættelsen vil finde sted i absolut stilhed og helt privat, oplyses det.

 

Kim Larsen aflyste en del koncerter i sommer i Norge af hensyn til helbredet, men gav blandt andet en koncert på årets Smukfest, hvor han optrådte siddende.

 

Med sine medrivende og indimellem banale poptekster er han kendt som den måske største nationalskjald gennem tiden, men han brød sig ikke selv om begrebet. Det forklarede Lunefulde Larsen i 2003 til Berlingske.

 

– Man er spillemand. Det er det. Og hvis folk kan lide ens sange, så er man en heldig spillemand.

 

Han har siden 1970’erne været kendt som en af de mest populære kunstnere i Danmark nogensinde og har solgt millioner af plader.

 

Kim Melius Flyvholm Larsen blev født i København, hvor han voksede op. I 1968 blev han folkeskolelærer, indtil musikken for alvor trak i ham.

 

Han flyttede ind på Sofiegaarden på Christianshavn, hvorefter han mødte Franz Beckerlee og Wili Jønsson, som han sammen med Bjørn Uglebjerg dannede gruppen Gasolin’ med.

 

Bandet står tilbage som en milepæl i dansk rockhistorie med danske tekster og international lyd, hvilket affødte evergreens som “Rabalderstræde” og “Kvinde min”.

I 1970’erne kunne Gasolin’ stort set ikke blive større i Danmark.Sangene med engelske tekster gav dog aldrig det store internationale gennembrud, men bandet var fortsat meget populært, også efter det blev opløst i 1978.Larsen skrev flere sange, end gruppen havde brug for, og han udgav i 1973 sin første soloplade ved navn “Værsgo”, som er blevet ikonisk i dansk pladehistorie.Den indeholder blandt andre numrene “Nanna”, “Joanna”, Byens hotel” og “Hvis din far gir dig lov”.

 

Kim Larsen drømte om at slå igennem internationalt og bosatte sig i USA, men endte med at vende hjem.

 

Han var skuffet dengang, men endte med at se anderledes på det. Det fortalte han i 2010 til DSBs magasin, Ud & Se.

 

– Jeg takker guderne for, at jeg aldrig nogensinde fik et gennembrud i Amerika, selv om jeg virkelig stræbte efter det dengang. Tænk, om man var verdenskendt. Man kunne jo ikke slappe af nogen steder, sagde han.

 

Efter det fejlslagne forsøg påbegyndte han arbejdet med filmen “Midt om natten” fra 1984, som han var medforfatter til og selv havde en hovedrolle i. Han skrev og spillede desuden det meste af musikken.

 

Albummet med sange fra filmen er blandt de bedste sælgende danske album nogensinde.

 

Han stod siden i front for flere forskellige grupper og udgav et hav af plader. Herunder “Forklædt som voksen” med hits som “Jutlandia”, “Om lidt” og “Familien skal i skoven”. Også det album er et af de bedst sælgende.

 

Til filmen “Tarzan Mama Mia” fra 1989, skrev og sang Kim Larsen titelsangen.

 

I 2006 sagde han nej tak til et ridderkors, da han generelt synes, at det med at give priser til hinanden er en uskik. Fire år senere optrådte han foran dronning Margrethe i anledning af hendes 70-års fødselsdag.

 

Han er optaget i højskolesangbogen, og gamle Larsens sange har været soundtracket til flere generationers liv og vil for evigt leve videre.

 

Statsministeren sang “Kvinde min” til konens 40-års fødselsdag

Det er få, der har givet den sammenhængskraft til danskerne, som Kim Larsen har, siger statsministeren.

 

Kim Larsens sange har ofte været festligt indslag til bryllupper, fødselsdage og begravelser.

 

Lars Løkke Rasmussen har også optrådt med en af Larsens klassikere.

 

Statsministeren mener, at Kim Larsen har givet sammenhængskraft til danskerne.

 

– Få har bundet danskerne sammen som Kim Larsen. Og det vil han blive ved med, selv om han ikke er blandt os længere, skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen i sine mindeord om Kim Larsen

 

– Han var i opposition til det meste, og alligevel var han vores alle sammens.

 

Statsministeren sang Kim Larsens “Kvinde min” til sin kone, Sólruns, 40-års fødselsdag.

 

– Han har sat gang i dansen og været glædens katalysator, når vi danskere har fejret fødselsdag, bryllup, guldbryllup og livet i det hele taget. Og han har været lydsporet til manges sidste farvel. Når der blev helt stille, skriver han.

 

Statsministeren hørte Kim Larsen argumentere mod rygeloven på et borgermøde.

 

– Det var et af de bedste – og mest anderledes – politiske møder, jeg har været med til, skriver statsministeren.

 

Det var i forbindelse med, at Lars Løkke Rasmussen som indenrigs- og sundhedsminister var med til at indføre loven.

 

– Jeg har aldrig været i tvivl om, at det nok var en af de love, som Kim Larsen var mest utilfreds med, skriver statsministeren.

 

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, mener, at “der kommer aldrig en ny Kim Larsen”.

 

– Jeg tror ikke, at nogen anden dansk sanger og sangskriver har lavet så mange fantastiske sange, som har betydet så meget for så mange af os, skriver hun på Facebook.

 

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, kalder på sin Facebook Kim Larsen “en af de største”.

 

– Kære Kim. Jeg håber, at du fik set, det du ville. Hørt din melodi. Takket være dig, har de fleste af os danskere i hvert fald fået en helt særlig melodi, skriver Mette Frederiksen på Facebook.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…