Ekspert: Karakterer er godt, især for elever med svagere baggrund – så stop ’karaktermordet’

Collage

 

To medarbejdere ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) præsenterede i et indlæg i Berlingske Tidende d. 5. april et forslag om afskaffelse  af karakterer i gymnasiet på baggrund af et forsøg på 15 gymnasier med karakterfrie 1.g-klasser. EVA har fået til opgave at følge forsøget.

 

Påstanden er, at karakterer hæmmer elevernes faglige udvikling og trivsel, og at en afskaffelse af karakterer vil nedtone præstationskulturen i gymnasiet.

 

Det er vanskeligt at læse indlægget som andet end en slet skjult tilslutning til forslaget.

 

Naiv tro

Forslaget om at afskaffe karakterer er ikke nyt. Det er hentet fra 70´ernes pædagogiske drømmeland, men det dukker alligevel op med jævne mellemrum.

 

For et par år siden foreslog Enhedslisten, SF og gymnasieeleverne (DGS) også karaktererne afskaffet.

 

Læs også
Danske gymnasier får stadig større og stærkere parallelsamfund af indvandrere – der er ikke styr på udviklingen

I stedet for de ”usunde karakterer”, som DGS’ formand kaldte dem, forestillede SF, EL og DGS sig, at karaktererne blev erstattet af samtaler, og i sidste ende skulle læreren så lave en udtalelse til eleverne.

 

Dengang som nu bygger ideen på en naiv tro på, at gymnasiets elever er drevet alene af en indre trang efter viden og indsigt.

 

Det passer dem fint

Forsøget med karakterfrie 1.g-klasser vil blive udråbt til en succes. De involverede parter har en egeninteresse i det:

 

Eleverne slipper for at få karakterer, lærerne slipper for at give karakterer, rektorerne slipper for kritiske elever og forældre og evaluatorerne får deres forventninger opfyldt.

 

Ikke desto mindre, eller måske netop derfor, er forsøget et pædagogisk vildspor. Skolen er ikke en isoleret verden, og eleverne er ikke tjent med at blive meldt ud af virkeligheden.

Læs også
Elever og rektorer: Ghettoudspil kan skabe elitegymnasier – her er de forslag fra ghettoplanen, vi nu kender

 

Stress?

Feedback til eleverne er i øvrigt ikke et ukendt fænomen i gymnasiet. Reglerne fastslår, at karakterer skal været ledsaget af feedback fra lærerne.

 

Men karakterer kan ikke erstattes af samtaler mellem lærer og elev. Det vil efterlade eleverne i et tomrum, hvor de ikke præcist ved, hvor de står.

 

Påstanden om, at undervisningen og karaktererne er stressgivende, er heller ikke ny. men det er påfaldende, at det sker nu, i betragtning af det sænkede faglige niveau i gymnasiet og den generøse karaktergivning siden 2005-reformen.

 

Den stress, eleverne hævder at opleve, skyldes nok snarere, at de prioriterer deres liv uden for skolen højere.

 

Læs også
Rektor: Danske gymnasier kan blive en ‘kampplads’ mellem grupper af muslimer. Naive danskere kan bidrage til det

Lidt stress under læringsprocessen er slet ikke så dårligt endda, og en smule kappestrid mellem eleverne kan være sundt ansporende.

 

Til fordel for de privilegerede

Der er god grund til at spørge, om det er en god forberedelse til voksenlivet ikke at give elever klar besked om, hvad de kan og ikke kan, men i stedet pakke dem ind i vat.

 

Undervisningsminister Merete Riisager pegede for et par år siden på den diskrimination, afskaffelsen af karakterer ville medføre:

 

”Desuden giver det en kæmpe fordel for børn fra boglige hjem, fordi de bedre kan navigere i sådan et morads, som ikke er karakterbestemt, hvorimod et klart defineret mål stiller folk fra uddannelsesfremmede hjem bedre”.

 

Der er meget gode grunde til at fastholde, at eleverne fortsat skal have både den løbende mundtlige og skriftlige evaluering fra læreren, som de altid har fået, og med jævne mellemrum en samlende karakter.

 

Uffe Gravers Pedersen er tidligere undervisningsdirektør.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…