Kaffe er godt for både krop og sjæl!

Vi danskere er et folk af kaffeelskere.

 

Der er ikke den lejlighed, hvortil kaffe ikke kan drikkes, og der ryger gerne flere kopper ned, når vi først rigtigt kommer i gang.

 

Det brune guld, som kaffe ofte kaldes, købes ind i stor stil, og vi drikker faktisk så meget kaffe, at vi ligger helt i top på verdensranglisten over flest liter kaffe drukket pr. person pr. år.

 

Mange mener, at denne udvikling er skidt, fordi kaffe er skadeligt for kroppen på lang sigt, men flere og flere studier peger faktisk på, at det forholder sig helt anderledes!

Kaffe er med til at styrke din krop og hjerne

Selvom kaffe har et ry for at være vanedannende, og koffeinen heri sjældent bliver fremhævet som positiv for kroppen, så forholder tingene sig markant anderledes i nyere studier på området.

 

Naturligvis er kaffe ikke sundt for kroppen, hvis man indtager det i for store mængder, men kaffe i moderate mængder menes faktisk at kunne forbindes med længere levetid. Det betyder slet og ret, at man med et dagligt indtag af kaffe muligvis kan leve længere, og den positive effekt på kroppen stopper ikke her!

 

Kaffens helt store hæmsko kan faktisk ifølge nyere studier være dens største fordel i forhold til vores generelle sundhed – nemlig koffeinen. Der er et højt koffeinindhold i kaffe, og netop koffeinen kan i moderate mængder være med til at modvirke de tidlige stadier af både Alzheimers og hjertekarsygdomme. Dette lyder næsten for godt til at være sandt, men det er ikke desto mindre det, som forskerne har kunnet konkludere. Naturligvis er kaffe ikke kilden til evigt liv, men de gamle skrøner om, at det skulle være dårligt for kroppen, kan man roligt aflive!

Morgenkaffen er en fryd for sjælen

Som alle kaffeelskere ved, så er der ikke noget mere lækkert end at stå op til duften af friskbrygget kaffe om morgenen. Det kan være en næsten helt spirituel følelse at drikke den første tår morgenkaffe, og denne lækre følelse er virkelige noget, der har stor betydning for humøret i løbet af dagen. Det bliver meget ofte fremhævet, at det er vigtigt at få en god start på dagen, og her kan alle de indtryk, som kaffen skaber, give ro i sjælen.

 

Hvis man gerne vil have mest ud af sin morgenkaffe, så duer det dog ikke at lade sig nøje med det filterkaffe, men kan købe til billige penge i supermarkederne. Kaffe smager bedst, når det er friskkværnet i en kaffekværn, og det er ikke noget, der er forbeholdt de mere velhavende mennesker i landet. Investeringen i en ordentlig kaffekværn og en god kaffemaskine er overkommelig for de fleste, og det er med til at forbedre morgenkaffen med flere længder.

 

Mange kaffekendere siger, at man ikke rigtig har smagt kaffe, førend man selv har været med i hele processen, og her kommer kaffekværnen og den rette bryggetemperatur ind i billedet. Denne proces er ligeledes en fryd for sjælen, da man føler, at man er med til at skabe en unik oplevelse!

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…