Julens bedste småkager

Juletid og småkagebagning er for mange mennesker to ting, der hører sammen. Det skyldes nok, at der knytter sig et væld af traditioner til de klassiske småkager, der i årenes løb er blevet kædet så meget sammen med jul, at det er svært at lave om på. For hvor mange af os kunne lige finde på at bage brunkager i marts eller koge klejner i juli? Sikkert ikke mange, og skønt disse typer af småkager er kendt og elskede af de fleste danskere, er der nogle helt særlige regler for hvornår på året, vi spiser dem.

 

Julesmåkagernes oprindelse går langt tilbage i historien. Især er klejner og pebernødder noget, der er blevet bagt i mange hundrede år. Klejnerne kogte man i en gryde i svinefedt over det åbne ildsted, og de små hårde pebernødder, lavet af en rest rugbrødsdej, blev bagt sammen med rugbrødet på den månedlige bagedag. Først med komfurets indtog i midten af 1800-tallet fik man ovne, og man begyndte at bage alle de småkager, vi i dag opfatter som klassikere.

 

Brunkagen:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hører til blandt de allerældste af julesmåkagerne. Brunkagen er kendt så langt tilbage som til middelalderen, men blev, ligesom de fleste af julens øvrige småkager, først for alvor udbredt, da man fik ovne i hjemmene. Brunkager bages af en dej lavet af hvedemel, sirup og sukker samt et væld af forskellige former for krydderier, bl.a. kanel, nelikke og allehånde.

 

Læs en opskrift på brunkager her og her.

 

Vaniljekranse:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vaniljekranse hørte før i tiden til blandt det absolut fineste bagværk, da kagerne både indeholder det eksotiske krydderi vanilje, hakkede mandler samt store mængder smør og sukker. Dejen kan køres igennem en kødhakkemaskine, så kagerne bliver helt ensartede, men man kan også sagtens bare fylde dejen i en kraftig sprøjtepose og på denne måde forme de karakteristiske kranse.

 

Læs opskriften på vaniljekranse her og her.

 

Jødekager:

 

 

Opskriften på jødekager stammer sandsynligvis fra de jødiske bagere, som der var mange af i 1800-tallets København. Disse bagere var utrolig dygtige og kagerne derfor populære. Jødekagerne er formentlig opstået med inspiration i bagernes store udvalg af småkager. De består af en dej lavet på smør, hvedemel og sukker, der inden bagning pensles med sammenpisket æg og drysses med kanelsukker og evt. hakkede mandler.

 

Læs en opskrift på jødekager her eller her

 

 

Finskbrød:

Er sandsynligvis en dansk opfindelse, selv om visse kilder hævder, at kagerne stammer fra Sverige. Ligesom jødekagerne består finskbrød af en simpel mørdej på basis af mel, smør og sukker. Kagerne rulles ud til lange stænger, der snittes i mindre stykker. Inden kagerne bages, pensles de med sammenpisket æg og drysses med perlesukker og hakkede mandler.

 

 

Fedtebrød:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kaldes nogle steder også for romsnitter. Selve kagen er som regel den samme, men forskellen består i, at glasuren ovenpå kagerne enten er smagt til med rom eller citron. Dejen til fedtebrød og romsnitter minder utrolig meget om den til finskbrød. Førstnævnte bages dog uden ”topping” og glaseres efterfølgende med glasuren.

Læs en opskrift på fedtebrød/romsnitter her.

 

 

Pebernødder:

I modsætning til tidligere tiders pebernødder lavet af rugbrødsdej tilsat honning og krydderier, laves vore dages pebernødder af en dej baseret på hvedemel, smør og sukker samt forskellige krydderier som kanel, ingefær og – ja, stødt, sort peber! Dejen rulles til små kugler på størrelse med en hasselnøddekerner, hvorefter de bages, så de bliver hårde.

Læs en opskrift på pebernødder her og en på pebernødder med en færdigmix her.

 

Klejner:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klejner er måske den af julesmåkagerne, der har bevaret mest af deres oprindelige smag og udseende. Dejen består af smør, hvedemel, sukker og fløde og krydres som regel med vanilje, citronskal og kardemomme. Derefter skal dejen rulles ud og skæres til klejner med en såkaldt klejnespore, hvorefter de koges i enten palmin eller smagsneutral olie.

Der er to forskellige opskrifter på klejner her og her.

 

Husk når du arbejder med klejner at have en god emhætte. Der kan sagtens sprede sig en voldsom palminduft i huset ellers. Læs mere omkring emhætter her.

 

Læs hele artiklen omkring julebagværk her og hvis du ønsker at give dig selv en god juleaften på madfronten, så anbefaler vi denne artikel.

 

Er du bare vild med julebag, så har vi en masse opskrifter på forskellige småkager her:

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…