Julen – lyset i mørket!

Colourbox

Med den placering, Danmark har på verdenskortet, ligger der noget helt symbolsk i, at julehøjtiden netop falder i den allermørkeste tid. På den måde bliver julen på mere end én måde det lys, der skinner og får mørket til at vige. De mange julelys i gaderne, i butikkerne og i de private hjem lyser helt konkret op og giver lidt varme og glæde midt i en ellers kold og grå årstid. Sideløbende med de mange helt konkrete ydre lys, repræsenterer julen imidlertid også et indre lys. Det helt særlige ved dette indre julelys er, at det aldrig slukkes Der er tale om nådens, tilgivelsens og kærlighedens lys, der til enhver tid i menneskelivet kan få bugt med mørket.

 

Julen andet og mere end en historie – den er et stykke åndelig virkelighed

 

Som moderne rationelt tænkende menneske anno 2018 kan man vælge at afvise eksistensen af dette indre kristne lys af den simple grund, at man jo ikke kan se eller sanse det, sådan som det er tilfældet med de mange konkrete julelys. At så mange folkeslag verden over fejrer jul – heriblandt næsten hele den danske befolkning på trods af et stigende pres fra andre kulturer – vidner om, at den glædelige historie om Jesusbarnets fødsel under beskedne jordiske forhold i stalden i Bethlehem for mere end 2000 år siden ikke blot er en historie. Der er tale om et stykke åndelig virkelighed, som fremdeles lever sit liv i masser af mennesker, og som giver os et fast holdepunkt i en ellers på mange måder kaotisk, kold og problemfyldt tilværelse. – Er der noget, der forener moderne splittede mennesker, så er det julehøjtiden. Ved hvilke andre lejligheder ser man børn og voksne tage hinanden i hænderne og synge salmer, mens de går rundt om et pyntet træ?

 

Kristendommen giver kraft til de kraftesløse

 

Vi er alle små og tilsyneladende ubetydelige støvkorn i det store skaberværk, men vi er samtidig hver eneste en af os en unik størrelse, som er kærlighed værd. Julebudskabet går i al sin ubegribelighed ud på, at Gud lod sin søn blive menneske og gav os dermed troens, håbets og kærlighedens gave. Den gave udgør det indre lys, som aldrig slukkes. Det tændes ved døbefonten, og budskabet lyder igen, når vi forlader denne jord, ligesom det taler direkte til os hvert eneste øjeblik, vi lever. Fristes vi til, som der er mange tendenser til i tidsånden, udelukkende at følge snusfornuften og blot stole på vores egen kraft, så står vi i sidste ende tilbage som kraftesløse.

 

Med fordringen om næstekærlighed følger et ansvar så tungt, at ingen af os magter at løfte det alene. Vi har simpelt hen ikke den nødvendige kraft, vilje og evne. Det gode og livgivende budskab i kristendommen er, at vi ikke bliver vejet og fundet for lette af den grund. Set i kristendommens lys er vi kærlighed værd. Derfor står der da heller ikke fordømmelse på dagsordenen, fordi vi ikke er fuldkomne, men derimod tilgivelse. Og derfor er det også farligt, når den ene eller den anden ”isme” mener at kunne frelse verden – det ender altid i fordømmelse af anderledes tænkende, vold, tyranni og undertrykkelse!

 

Lad os værne om den sande og dybe juleglæde

 

Overbeviste ateister vil hårdnakket kalde kristendom for noget uforklarligt og uforståeligt ævl og prompte fælde dommen: Det er ren og skær overtro. – Til dette er der kun at sige, at det må være en hård nød at knække sådan at kunne gennemskue hele livet og døden og dermed ikke overlade nogen plads til hverken troen, håbet eller kærligheden. At noget er uforklarligt og ufatteligt er nemlig ikke ensbetydende med, at det så ikke er sandt (!). En sådan snæver logik holder ikke.

 

Lad os derfor som mennesker og som danskere født og opvokset i en kultur, der bygger på kristendommen, værne om og fastholde, at der faktisk findes en sand og en dyb juleglæde, der ikke blot lyser op i nogle få uger, men til alle tider!

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…