Tips og tricks til den perfekte juleaften

Der er ingen tvivl om at juleaften er en af årets vigtigste højtider og maden er i højsædet. Hele december hører man omkring julebag, juledekorationer, julekalendre og ikke mindst opskrifter, tips og tricks til den perfekte juleaften.

 

Maden er dejlig og bliver ikke mere dansk. Men hvad spiser vi danskere egentlig juleaften?

 

I gamle dage (1500 tallet) var det fisk der blev spist. December var en faste måned, så det var typisk saltede sild eller klipfisk der blev spist. Da danskere skiftede fra den katolske-protestantiske tro, kom der kød på bordet juleaften.

 

I starten var det mest gris der var på menuen. Det kom sig af at de fleste familier havde et par grise til husstanden selv. Grisene blev typisk slagtet lige op til jul, så man kunne få fersk kød/flæskesteg den dag. Resten af grisen blev saltet, da det var den eneste konserveringsmetode man havde den gang.

 

Da borgerskabet voksede i byerne, var det vigtigt for dem at distancere sig fra bønderne – også i deres julemåltider. Derfor blev det kalkunen og gåsen de tog til sig. Da flere og flere fik mere velstand, ville de også med på vognen. Gåsen var dog dyr, så anden blev den jævne mands alternativ til den eksklusive gåsesteg.

 

Flæskestegen, gåsen, kalkunen og andestegen er alle populære retter ved de danske julemiddage i dag. Der er dog en masse forskellige tilbehør der serveres til, hvilket er meget afhængig af hvorfra i landet man kommer.

 

De hvide og brune kartofler samt den brune sovs er populære over hele Danmark. Der spises også kartoffelchips mange steder i landet, men de er mest populære i Sønder-, Vest- og Nordjylland.

 

Når det kommer til desserten, så er risalamande suverænt det der spises mest i Danmark. Rygtet siger at retten blev opfundet på Hotel D’Angleterre i København, da der en sen aften måtte improviseres en dessert, hvor der var en rest kold risengrød, fløde og kirsebærsauce.

 

 

I samarbejde med GastroFun.dk har vi en del forskellige opskrifter på retter til juleaften:

 

 

Efter en hård og stressende jul kan det være på sin plads at tage en time-out og invitere din kære med på et wellness-ophold.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…