Italiens Salvini i konfrontation med EUrokraterne – får massiv støtte fra italienerne

Italien er i konfrontation med EUkraterne. Men den “populistiske” regering har massiv støtte i befolkningen.

 

Journalister i en stribe lande – f.eks. Spanien – bruger gerne ordet populist om den italienske viceregeringschef og indenrigsminister Matteo Salvini, og den betegnelse er ikke venligt ment. Men den koalitionsregering, han indgår i, får kraftig opbakning blandt vælgerne, fordi han har lukket de italienske havne for menneskesmuglere og “humanitære” rederiers trafik over havet med flere ikke-vestlige indvandrere.

 

EU’s bedrifter

En anden vigtig årsag er Salvinis åbenlyse foragt og vrede mod EU-kommissionens aktiviteter. Således lufter han gerne sin t-shirt med påskriften slut med euroen, og han kalder den overstatslige valuta en “forbrydelse mod menneskeheden”. Personlige angreb leverer han også. Om kommissionens formand erklærede han: “folk som Juncker har ruineret Europa og vort land!”

 

Onsdag d. 28 november 2018 afviste han italiensk godkendelse af FN’s “global Compact for Integration” om immigration og oplyste, at dette forehavende skal behandles af parlamentet, hvor “forandringens regering” har flertal (den består af Salvinis Milanobaserede Lega, Femstjernebevægelsen, som har flest tilhængere syd for Rom, og to mindre partier).

 

Umyndiggørelse nr.1

Det seneste forsøg fra kommissionen på at afskaffe en nationalstats suverænitet står ikke alene. I 1980’erne oprettede EU Schengen-aftalen om uhindret trafik over de indre grænser, mens de ydre – altså også Middelhavet – skulle kontrolleres af EU. Italien tiltrådte denne ordning i 1990 (Danmark kom med det følgende år).

 

Hvordan har Schengen virket? Som et trucco eller truffa – et svindelnummer. Tydeligvis fungerer den ikke ved de ydre grænser. Kommissionen og dens medløbere bærer altså ansvaret for tilstrømning fra den anden side af Middelhavet. Hvert år ankommer titusindvis af hovedsageligt unge mænd fra så forskellige lande som Algeriet, Bangla Desh og Nigeria ind over Grækenland, Italien og Spanien. Derfra fortsætter de til Tyskland for at søge “asyl”. Det har de lært af menneskesmuglere og geskæftige imamer. Resultatet er velkendt.

 

Umyndiggørelse nr. 2

Afskaffelse af grænserne er ikke den eneste provokation, set fra italiensk side. I 2011 udvirkede EU-kommissionen, at Silvio Berlusconi – leder af partiet Forza Italia – blev afskediget fra posten som regeringschef. Manøvren blev gentaget i juni 2018, da Salvini og allierede ville danne regering. Det lykkedes EU at presse Italiens præsident, Mattarella, til at forkaste økonomiprofessor Paolo Savona – tidligere ansat i nationalbanken – som finansminister. Han havde sagt, at euro’en var “et tysk fængsel”. Det ville højere magter ikke tåle.

 

Fadæsen glemmes ikke, skønt kommissionsformand Juncker for nylig erklærede, at han “elsker Italien!”

 

Salvinis holdning til hudfarve

Italiens finanslovforslag blev forkastet af EU-kommissionen. Alene denne sag kræver opslidende forhandlinger. En halv million såkaldte “flygtninge” – i praksis immigranter – løber frit omkring, fordi de ikke kan komme videre til Tyskland eller Frankrig. Derfor tårner negative konsekvenser sig op i de fleste kommuner – med kriminalitet, hærværk og slagsmål.

 

Røde partisaner

Dertil kommer larm og beskyldninger fra den talstærke socialistorganisation ANPI – Sammenslutning af Italiens Partisaner. Dens tilhængere demonstrerer imod regeringen og fordømmer etablering af et “apartheid”, der skelner mellem immigranter og italienske borgere. Tilsvarende kræver de accept af FN’s “Global Compact for Integration” og ændring af love og dekreter, vedtaget af “forandringens regering”.

 

Rigtige flygtninge

Som udfarende minister har Salvini mange opgaver. I november 2018 gav han 51 rigtige flygtninge fra Niger asyl. En tredjedel er børn. De blev hentet i en UNHCR-lejr og fløjet til militærets flyveplads Pratica di Mare syd for Rom.

 

Salvinis forklaring lyder: “det er ikke første gang, og det bliver heller ikke den sidste gang [ … ] det er eneste måde at bringe kvinder, børn og krøblinge i sikkerhed [ … ] De er de sidste af de sidste – ofre for vold og tortur. At gå ombord på en pram duer ikke. Menneskesmuglerne styrer og opkræver penge, som går til narkotika og våben!”

 

Rederiet “Læger Uden Grænser” har anklaget kritikere for at protestere mod personer med anden hudfarve. Som det fremgår, kan den beskyldning ikke gælde Salvini.

 

Slæbebåd ved Libyens kyst

At sende illegale immigranter retur til den anden side af Middelhavet er en påtrængende målsætning for den italienske regering. Frankrig og Spanien har i et beskedent omfang kunnet benytte denne løsning. I princippet gælder det for Italien, at kun fire afrikanske stater kan gå med til at modtage udviste, men i både det spanske og det italienske tilfælde går processen meget langsomt.

 

Et enkelt lyspunkt viste sig dog i november 2018. Salvinis ministerium modtog en melding fra kysten udfor Libyens kyst. Et par “humanitære” ngo-skibe ringede og oplyste, at en gummibåd med 120 personer ombord var i havsnød. Under venstrefløjsregeringen ville de pågældende blive reddet af den italienske søredningstjeneste, men det uventede skete, at en libysk slæbebåd fra en boreplatform kom til stede og sejlede de nødstedte til nærmeste havn – på den rigtige side af Middelhavet.

 

Kilder:

http://www.ilgiornale.it/news/cronache/migranti-su-gommone-avaria-long-italiana-d-lallarme-1606519.html

 

https://roma.corriere.it/notizie/cronaca/18_novembre_14/roma-salvini-accoglie-51-migranti-niger-arrivati-corridoi-umanitari-448ad8e8-e801-11e8-b8c4-2c4605eeaada.shtml?refresh_ce-cp

 

https://www.repubblica.it/politica/2018/11/28/news/migranti_onu_global_compact_governo_conte_matteo_salvini_giuseppe_conte-212860088/?refresh_ce

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…