På udlændinge og integrationsministeriets hjemmeside kan man finde noget, der hedder integrationsbarometeret[1].
Det skal vise os, hvordan det går med integrationen i Danmark.
Det er udformet pædagogisk med en række indikatorer for integration, der får tildelt farver som et lyskryds, så der er rødt, når det går dårligt og grønt, når det går godt.
Der er 14 grønne lamper, 4 røde og en gul.
Så når man ser ned over barometeret, så går det generelt godt med integrationen. Men er det billede virkelig retvisende? Jeg satte mig til at analysere integrationsbarometeret.
Fire røde lys
Der er to røde lys på uddannelsesområdet. De har at gøre med dårlige karakterer i dansk for indvandrere af ikke-vestlig oprindelse ved 9. klasses afgangsprøve samt generelle problemer med danskkundskaber for samme gruppe.
Det tredje røde lys har med beskæftigelse at gøre. Her fremhæver det røde lys, at der stadig er mange indvandrere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse i sammenligning med dansk oprindelse – der er et gab på 13 procentpoint.
Det sidste røde lys drejer sig om diskrimination af ikke-vestlige indvandrere på grund af deres etniske oprindelse. Det må vel være danskere, der diskriminerer dem.
Så problemerne med integration har med dårlige danskkundskaber, offentlig forsørgelse og diskrimination af indvandrere at gøre.
Umiddelbart kan jeg slet ikke genkende billedet fra min egen intuitive oplevelse af integrationsproblemer med ghettoer, kriminalitet og afstandtagen fra danske værdier.
Men den slags problemer kan man i hvert tilfælde ikke se på integrationsbarometeret.
Fjorten grønne lys
De grønne lys dækker over
at beskæftigelsen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er steget med 2 procentpoint,
at ikke-vestlige indvandrere får bedre karakterer i skolen (bare ikke i dansk),
og at flere tager en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse,
at kriminaliteten blandt 15-29 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er faldet med 1 %-point siden 2016 får også et grønt lys.
Det kommer selv om, vi fra andre kilder ved, at selvom der er tale om en faldende kriminalitet, når man inddrager alle former for kriminalitet (medtaget cykel, butiks, -og biltyverier), så er det samme ikke tilfælde, når det drejer sig om vold og voldtægter.
Når det drejer sig om vold og voldtægter er der tale om en stigning.
Samtidig ved vi, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er voldsomt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne.
Derfor virker det meget optimistisk at tænde et grønt lys på kriminalitetsområdet for indvandrere og efterkommere af ikke-vestlig oprindelse på grund af den positive udvikling i den generelle kriminalitet.
Der er to andre områder, hvor det åbenbart også går rigtig godt ifølge barometeret.
Det drejer sig om selvbestemmelse og medborgerskab.
Angående selvbestemmelse siger barometeret, at der er flere og flere, der selv må bestemme, hvem de er kæreste med, hvilken uddannelse og venner, de vil have, samt flere der går ind for ligestilling mellem kønnene.
Det lyder meget positivt og kunne jo få det til at se ud som om, de ikke-vestlige indvandrere har overtaget en række danske adfærdsnormer.
Men hvorfor er det så, vi for øjeblikket har den store debat om gymnasier, hvor de to grupper af elever intet har med hinanden at gøre?
Måske dækker en større frihed til at bestemme, hvem man vil være venner med, over, at man vælger nogen, der er magen til en selv og går uden om danskerne? Om det er sådan, det forholder sig, kan man i hvert tilfælde ikke se via barometeret.
Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er åbenbart mere aktive når det kommer til det danske samfundsliv. Det siger de grønne lys på medborgerskab-området.
Barometeret fortæller, at flere føler sig anerkendt for deres indsats i samfundet, og flere er medlemmer af en forening eller er politisk aktive.
Igen føler jeg mig ikke helt overbevist om det korrekte i at give grønne lys for disse oplysninger.
For det burde vel også betyde noget, hvilken form for forening, man er medlem af, – hvis det er en somalisk kultur-forening eller et salafistisk trossamfund eller Hizb Ut Tahrir, er det vel ikke så supergodt for integrationen.
Og hvis det er den form for arbejde, man føler sig andrekendt for, er det næppe heller tale om god integration.
Integrationsbarometeret er ikke præcist nok
Jeg synes ikke, at integrationsbarometeret giver et godt billede af, hvordan det går med integrationen i Danmark.
For det første burde oplysningerne være mere præcise – som eksemplerne med kriminalitet, medborgerskab og selvbestemmelse viser.
For det andet mangler der en beskrivelse af, hvad integration i det hele taget er for noget. Hvad er det vi ønsker?
Det er vel ikke lige meget, om man arbejder frivilligt i den lokale spejder-forening eller i Hizb Ut Tahrir.
Begge dele er udtryk for interesse i omgivelserne og dermed for aktivt medborgerskab, – men det gør godt nok noget at en forskel for det danske samfunds fremtid, om indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vælger det ene eller det andet!
Jeg vil meget opfordre ministeriet til at forbedre integrationsbarometeret og komme med en fornuftig definition på, hvad integration i det danske samfund har som mål. Jeg vil meget gerne bistå ministeren med arbejdet.
