Udlændingeminister Inger Støjberg foreslog buschauffører, der faster under Ramadanen, at holde ferie i denne periode.
Hun fandt det ikke betryggende, at chauffører med ansvar for passagererne hverken får vådt og tørt i 18 timer. Så længe varer fasten mellem solopgang og solnedgang nemlig på denne tid af året.
Støjberg og andre har også henvist til, at de fastende ofte får for lidt søvn, fordi de er henvist til at spise om natten.
Udlændingeministerens udtalelser udløste kritik fra visse politikere og politiserende eksperter. De samme eksperter advarer ellers ved alle mulige andre lejligheder mod, hvor skadeligt det er for arbejdsevnen, hvis man ikke sørger for at drikke i løbet af dagen.
I Støjbergs eget parti, Venstre, var der også stærkt kritiske røster, blandt andet finansordfører Jacob Jensen. Derimod fik hun opbakning fra Dansk Folkeparti.
Samtidig har politisk korrekte danske medier søgt at sætte Støjberg i et negativt lys i denne sag. Det gælder blandt andet Jyllands-Posten, der engang var fortaler for stram udlændingepolitik.
Folkelig opbakning
Men Inger Støjberg har befolkningen med sig. Hendes modstandere har endnu engang undervurderet, hvor kritisk holdningen er til at lade islamiske regler råde i det danske samfund.
Det viser en aktuel meningsmåling fra YouGov for BT. (2.6.18)
Blandt de danskere, som har en afklaret holdning til debatten om Ramadanen, er der et stort flertal bag Støjberg.
Regner man alle de adspurgte med, siger 48 procent af danskerne, at de enige eller delvis enige med Støjberg. Kun 29 procent erklærer sig uenige eller delvis uenige. Resten markerer ikke nogen stilling.
Blandt Venstres vælgere er støtten til Inger Støjberg endnu mere massiv. Her har Jacob Jensen og hans meningsfæller ikke meget at komme efter:
Hele 68 procent af Venstres vælgere erklærer sig helt eller delvis enige med Støjberg. Kun sølle 8 procent siger, at de er uenige.
Danmarks omdømme
Flere medier har forsøgt sig med de velkendte historier om, at den slags sager giver Danmark et negativt omdømme i udlandet.
Man husker for eksempel den mediehetz, som blev skabt i forhold til den såkaldte smykkelov.
Når man går den slags historier efter i sømmene, viser de sig som regel at være misvisende. Danmarks omdømme har ikke lidt skade på grund af sådanne sager.
Tværtimod er der i udlandet ofte stærk støtte til Danmark, når almindelige borgere kommenterer disse sager. Kritikken af Danmark kommer helt overvejende fra politisk korrekte medier.
Denne gang har forsøgene på at bruge udenlandske medier til at kue danskerne dog været ret spagfærdige.
Muslimsk sandhedsvidne i Jyllands-Posten
Men Journalistisk Venstreparti har andre metoder til at kaste et negativt skær over klare meldinger som Inger Støjbergs om Ramadanen:
Jyllands-Posten bragte søndag en længere og yderst velvillig artikel om, hvor meget islamiske regler breder sig på danske arbejdspladser.
Artiklen slutter med at citere en tyrkisk muslimsk kvinde, der kommenterer Ramadan-debatten:
”Gülten Deniz fulgte selv med i ramadandebatten, og hun mener faktisk, at fastemåneden giver hende mere energi. ’Når man faster, stoler man også på, at man får en styrke, fordi det er en hellig måned. Det synes jeg, er med til at effektivisere mig endnu mere’.
Inger Støjberg satte spørgsmålstegn ved, om 18 timers faste og derefter spisning om natten var en velegnet baggrund for at passe et arbejde som blandt andet buschauffør.
Men den tyrkiske kvinde mener tværtimod, at de 18 timers faste og efterfølgende natlig spisning i kraft af helligheden giver ekstra kræfter til at passe arbejdet.
Denne bemærkning står uanfægtet tilbage som afslutningen på Jyllands-Postens artikel. Ingen kritiske spørgsmål. Ingen henvisninger til erfaringer med Ramadan-trætte mennesker, herunder skolebørn.
De politisk korrekte medier prøver og prøver og prøver. Men danskerne har deres egen mening.