Indlæg fra læserne 7. november: Akutklinikker # Indvandring og befolkningstæthed

En forsinket protest. Hvem er de virkelige bagmænd?
Af Finn Rudaizky, Dansk Folkeparti Region Hovedstaden, medlem af Sundhedsudvalget
Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, har med stort flertal, besluttet at bevare de succesrige akutklinikker samt akutsenge på hospitalerne i Gentofte, på Amager og Glostrup.
Det mener 21 afdelingsledere på hospitalerne er en dårlig ide. De har sendt et protestbrev til Sundhedsudvalget, som indholdsmæssigt er nøjagtig afskrift af hvad direktionen for Regionen har fortalt os politikere i udvalget.
Inden beslutningen i det politiske udvalg, var der slet ingen protestbreve – heller ikke fra afdelingslederne. Og det må undre, at afdelingslederne nu pludselig er blevet opmærksom på, at vi bør følge Sundhedsstyrelsens anbefaling om reel nedlæggelse af de lokale akutklinikker.
Det er grotesk, at protestbrevet anfører, at politikernes beslutning “kan betyde liv eller død”. Hvis det virkelig er tilfældet, hvorfor har vi så ikke hørt protester fra lægerne tidligere?
Sundhedsstyrelsen fremsatte allerede i 2007 samme ønske til Region Hovedstaden, men man valgte at
vælge behandlingsmæssig nærhed og dermed ignorere Sundhedsstyrelsen. Og det ved lægerne godt, men de “glemte” at protestere og advare mod “liv og død”.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvem der er de egentlige bagmænd bag protestbrevet?

Indvandring og befolkningstæthed
Af Niels Jørgen Lindtner, cand. merc. fil.

 

Danskerne er et folk der elsker indvandrere – ellers ville vi jo ikke have flere hundredtusindvis af sådanne. Det gør jeg imidlertid ikke. Dvs. i en vis forstand elsker jeg menneskene; problemet er bare, når menneskene befinder sig steder, hvor det ikke er meningen, at de skal være (i mit fædreland og ikke i deres eget). Lidt ligesom jeg heller ikke elsker børn, der leger på motorvejen.

 

Et argument man, eller i al fald jeg, sjældent eller egentligt aldrig hører, når den offentlige debat om indvandring verserer, er, at med flere mennesker i Danmark, så øges befolkningstætheden. Befolkningstæthed kan være rart i mange henseender, men det kan affolkede og øde egne også. Jo flere mennesker vi lader bosætte sig i Danmark, siger logikken, jo større vil befolkningstætheden blive. Jeg er så heldig, at jeg i den seneste årrække har opholdt mig en del et sted i Nordjylland, som med danske øjne, er temmelig øde. Her er klitplantager og strande, hvor man ikke møder en sjæl. Her lever man ugenert af naboer, fordi der gerne er en mark eller to som skiller. Her er – meget afhængigt af årstiden, naturligvis – ret utrafikerede veje, hvor ingen støj næsten kommer fra. Her er altså i vid udstrækning fred og ro.

 

Når folk nu taler om at indvandringen er en økonomisk byrde – er det 36 milliarder om året, man i øjeblikket regner efter? – og at indvandringen skaber interne konflikter, fordi de indvandrede ikke har den samme kultur, religion og race, som os, så kan man godt dertil tilføje, synes jeg, at alle disse nye danske folkelegemer også må være med til at øge befolkningstætheden her til lands; at indvandringen – alt andet lige – vil bidrage til at her bliver mere trangt.

 

Lad mig på den baggrund derfor slutte med følgende ønske dybt fra hjertet, nemlig, at også kommende generationer af danske – børn, børnebørn og alle dem efter dem – også vil have øde steder, hvor de kan færdes uden at møde et andet menneske, steder, hvor ingen motorlyd høres – steder, hvor der er fred og ro og uspoleret natur, så langt øjet rækker. At jeg ikke kommer til at tilhøre en generation, der ikke formår at give det videre, som jeg selv fik i arv.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…