Indlæg fra læserne 29. november: Mistet tillid til toppolitikere # Kærshovedgård

Mistet tillid til toppolitikere

Af Visti Christensen

 

Lars Løkke er vred på det folk, han – en kort tid endnu – er sat til at lede og regere for. Det kom frem i høringen på Christiansborg i går. Især bagefter. Med sædvanlig indignation talte han næsten tårevædet om, at han ikke brød sig om de hadefulde skriverier på facebook mv. over, at danskerne mistænkte ham for at ville landet det ondt, når han underskrev den nye, suverænitetsafgivende FN-pagt om migration.

 

Men statsministerens velkendte ord-ekvilibrisme er formentlig nok ikke tilstrækkeligt ret meget længere. Den er stadig intakt og brugbar, men tilliden til hans reelle overblik, indsigt og bedømmelseskraft synes at være svækket. Især hvad Koranen og målrettet muhamedansk mission, adfærd og målsætning angår.

 

Det samme gælder til dels og øjensynligt også Mette Frederiksen. Kun 15 elever og 2 lærere mødte op til hendes foredrag om velfærd i VIA University College i Aarhus i forrige uge. Der var godt nok plads til 500 i det reserverede auditorium, men så flyttede man jo bare til et langbord i kantinen.

 

Det skortede ellers ikke på forudgående reklame på storskærme, men måske hænger det sammen med den generelle politikerlede. Skolelederen så det som en mulighed – men sagde trøstende, at det jo nok ikke er første gang, en politiker stiller op uden at man ved, hvor mange der dukker op.

 

Og det har hun fuldstændig ret i. Ved Jens Otto Kraghs sidste valgmøde i Helsingør i sin tid, mødte kun 8 tilhørere op. Så Mette Frederiksens oplevelse er ikke den nedadgående spiralrekord.

 


 

Kærshovedgård

Af A. V. Friis
Socialdemokratiets forslag om økonomisk kompensation (betalt af skatteborgerne) til naboer til Kærshovedgård hjælper lige så meget som den berømte skrædder i helvede. Overfald, tyverier, voldtægter forsvinder jo ikke, selv om man laver sit hjem om til en fæstning. Og forslaget, om at der skal oprettes særlig lejr til kriminelle på et øde område langt fra beboelse, er vist heller ikke videre gennemtænkt.
Vi har en lejr til “uledsagede flygtningebørn” (med fuldskæg i mange tilfælde) midt inde i Gribskov – med ulemper som indbrud, tyverier, svineri og overfald på lokalbefolkningen i området. Hvor har de tænkt sig at finde et ubeboet område i Danmark – hvis man ikke tænker på af forflytte dem til Grønland?
Efter 2. verdenskrig kom mange flygtninge – overvejende kvinder og børn – fra østtyskland til Danmark. De blev interneret i lejre med pigtråd og bevogtning døgnet rundt. Det må være muligt at indhegne Kærshovedgård på samme måde og således beskytte beboerne i området fra disse uønskede personer.
Det er dog udlændinge, som har begået forbrydelser eller uretmæssigt er rejst ind i landet eller på anden måde er erklæret uønskede i Danmark!

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…