Indlæg fra læserne 17. december: Falskhed om klima # Hvem skal skamme sig? # Livssyn contra livssyn

Falskhed om klima!

Af Bertel Lohmann Andersen

 

I 2012 reducerede brugen af atomkraft det globale udslip af CO2 med 5%. Det vurderede Det internationale Energiagentur (IEA) i sin årsrapport for 2014. Mange vil sikkert tænke, at det er ikke ret meget. Men ingen stiller åbenbart spørgsmålet, hvor meget det kunne have været, hvis ikke frygt for denne energikilde var blevet spredt over kloden med påfølgende politisk modstand. Svaret på dette spørgsmål kan man finde ved at søge på ”Årenes graf”. I dette dokument kan man se kurver over klodens forbrug af forskellige energikilder fra 1965 til 2015, samt en kurve over den mulige udvikling af brugen af atomkraft efter 1988, hvis ikke atomkraftfrygten havde sejret. Det fortælles i teksten, hvor meget det er antaget, at atomkraften ville være vokset i de enkelte år. Resultatet er, at brugen af atomkraft i 2012 kunne have været tre gange større end den faktisk var. Herved ville dens reduktion af udslippet af CO2 ikke have været 5% men 15%. Altså i 2012, og i dag væsentligt mere. Konklusionen er, at modstanden imod atomkraft har medført, at vi i dag har et over 10% større udslip, end hvis atomkraften havde fået lov at udvikle sig.

 

Enten er disse enkle kendsgerninger ukendte for det store flertal af klimafolk (forskere, forkæmpere, journalister, politikere og mange flere), som dagligt udtaler sig om klimasituationen – og i nogle tilfælde har gjort det i flere årtier. Eller også er disse blevet enige om, at atomkraft taler man ikke om.

 

For de få personer, som er opmærksom på atomkraftens muligheder, har denne tavshed om emnet den konsekvens, at det er meget svært at tage de stadig alvorligere budskaber om klimasituationen alvorligt. Og alvoren er jo nærmest eksponentielt voksende! Situationen er hele tiden værre, meget værre, end for to år siden, eller to måneder siden. Men den næststørste lav-CO2 energikilde til elproduktion (den største er vandkraften) lades ude af betragtning. Ikke nok med, at der ikke tales om bygning af flere atomkraftværker: man lukker oven i købet velfungerende reaktorer i Europa af politiske grunde, længe før udløbet af deres tekniske levetid. Undtagen i Finland, hvor to reaktorer af svensk oprindelse har fået tilladelse til at køre videre til de bliver 60 år, naturligvis forudsat at det er teknisk forsvarligt.

 

En grundlæggende fejltagelse er, at varierende vindkraft kan erstatte stabil atomkraft: det er ikke nok, at en vindmøllepark årligt producerer det samme antal kWh, som et atomkraftværk. Strømmen skulle jo gerne være der, når der er brug for den, selv om det er vindstille. Mange af dem, der udtaler sig, ved dette, men holder mund fordi den politisk korrekte vindkraft skal fremmes.

 

Men der er håb forude. Tre ministre troppede op ved et møde med de studerende i Aarhus. De studerende fik to timer til at stille spørgsmål til statsminister Lars Løkke Rasmussen, miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen og uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers. De studerende kunne via en app selv bestemme, hvilket emne de fandt vigtigst. På området bæredygtighed, faldt valget på atomkraft, hvilket overraskede de tre ministre. En tilhører spurgte Jakob Ellemann-Jensen om hans mening om atomkraft. Han svarede: »Hvis jeg siger Fukushima, hvad siger I så,« Det rappe svar ville være: ”Hvis ordet Fukushima er en sammenfatning af din viden om atomkraft, så er du ikke kvalificeret til at være miljøminister.”

 

Ungdommen har fattet, at atomkraft skal med i kampen imod klimaændringer. Nu venter vi på, at politikerne i første omgang skal nå frem til, at der må snakkes om det. Det er tænkeligt, at vi kommer til at vente indtil de, der nu er studerende, bliver politikere.


 

Hvem skal skamme sig?

Af Ole Lund Sørensen
Et klip fra en artikel i dagbladet Politiken 16/12 ser sådan ud:
“Kendt klimaaktivist: Skam dig over din ferie til Thailand.
Vi kan ikke vinde kampen mod klimaforandringerne, så længe vi ikke er i stand til tale om hinandens udledninger. Vi har brug for skyld og skam, siger klimaaktivist og forfatter George Monbiot.”
I samme avis nævnes, at over 30.000 deltog i klimamødet i Polen. Gad vide, om alle disse selvhævdende overmennesker nu sidder rundt omkring, jævnt fordelt over hele kloden, og skammer sig over deres forurenende, skatteyderbetalte, unødvendige og virkningsløse luksusrejser.
Men det bekymrer vel ikke en “rigtig” klimaaktivist?

Livssyn contra livssyn

Af Karsten Larsen

 

Med kristendommen fulgte for 1000 år siden et nyt livssyn. Fra at gude-verdenen og menneske-verdenen tankemæssigt var et sammenhængende univers med Viking-høvdingen som formidler – han var både politisk leder + ypperstepræst – så blev stamme-magten opdelt i en åndelig, sakral, del, hvori præstemagten opstod og i en sekulær politisk konge-magt. Det blev til 2 forskellige adskilte “verdener”. Guds-riget – ånde-riget – blev forvaltet af præster. Og de opdukkende national-stater af konger, fyrster. Kristendommen havde adskilt guds-riget fra Romerriget.

De 2 riger har hver sine love, som intet har med hinanden at gøre. Sakrale love gælder evigheden, efter-livet og moralske love, der satte sig ud over eksistensen som stamme-undersåt. Sekulære love gælder jorde-riget, dagligdagen, praktisk politik. Europas mange stammer blev opløst til fordel nationalstater.

 

Den vestlige kultur kom til at hvile på kristendommens livssyn: afskaffelse af stamme(u)væsnet til fordel for national-stater med relegion. – Anderledes gik det i Arabien. Under stamme-krige blev – 500 år efter kristendommen og dennes succes i Mellemøsten, Europa – skabt et stærkt stamme-diktatur, som med vold hurtigt voksede sig stort og opslugte hele Mellemøsten og Nordafrika. Både kristendommen og islam antog jøde-stammens guds-mytologi med kun 1 ene-herskende gud. Begge ideologier skabte en “hellig” bog efter jødisk forbillede og begge lagde afstand til jøde-stammen, begge opfandt en grundlægger af det livssyn, som kristendom og islam hver især står for. Men der, hvor kristendommen adskilte gudsriget og jorderiget – forbød islam denne adskillelse.

 

Der, hvor kristendommen gjorde tro på et gudsrige til noget personligt og individuelt – forbød islam dette. Islam gav absolut ingen frihed – tværtimod – til sine undersåtter, muslimerne, stamme-undersåtterne. De – muslimerne – blev spændt for islam-ideologiens vogn, som er nedkæmpelse af alle andre stammer og erobringen af hele verden. Islam forblev således stamme-ideologi, skabte en voldelig stamme-kultur – ja, et stamme-diktatur. Islams stammegud blev overtros-diktator. Det klare mål blev – i modsætning til kristendommens personlige og individuelle tro – et totalitært stamme-diktatur. Alt – absolut alt både tanke- og handlemæssigt – er opdelt i tilladt og forbudt, halal og haram. Intet er overladt til det enkelte menneske. Muslimer er undertrykte undersåtter, imamer stamme-høvdinge. Det har sat samfunds-udviklingen i den islamiske verden i stå. Islam har stadig 600-tals…Jernalderens… samfundsnormer og før-kristen totalitær stamme-tankegang. Islam er hedenskab i højeste potens – sakral og sekulær tankegang må ikke adskilles.

 

Vi – europæer – har søgt at bekæmpe denne hedenskab i 1000 år, fra 700-1700 tallet. Har så givet op – og har så om-døbt stamme-kulturen islam til at være “religion”. Det er demagogi – skabt de sidste 200 år af paver og kristne præster, som i stedet burde bekæmpe den totalt undertrykkende stamme-tankegang, islam repræsenterer og alle muslimer udsætte for. Islam er hedenskab, stammeundertrykkelse – det véd hele den europæiske befolkning intuitivt – men vi bliver nu påtvunget denne hedenske stamme-krigs-ideologi og tvunget til at modtagen den som var det en fri tro/religion. Islam er skabt som og forblevet stammediktatur på grund af sin indbyggede vold. Er nu midt i vores frie verden.

 

Islams stamme-organisation – koran, imamer, moskeer – fratager alle muslimer deres frihedsrettigheder – også selvom de lever vores vestlige frie verden. Hvorfor tillader de vestlige stater, islams stamme-organisering får lov til at fratage muslimer deres frihedsrettigheder i vore lande….som ikke er “vore” ret meget længere med islams snigende “muslimifisering” af vore frie, vestlige, sekulariserede lande.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…