Københavns Kommune svigter personalet på Lindegården. Der er kø ved håndvasken
Af Finn Rudaizky (DF), Medlem af Borgerrepræsentationen og Region Hovedstaden
Det er bekymrende at læse, at forholdene på det psykiatriske bosted. Lindegården i Roskilde, nu to år efter det tragiske drab på en ansat Sosu-assistent, sikkerheds- og normeringsmæssigt, er på samme niveau, som før drabet fandt sted.
Det er Københavns Kommune som driver bostedet og den daværende socialborgmester Jesper Christensen (S) lovede at sørge for øget sikkerhed.
Den nye socialborgmester Mia Nyegaard (R) forsøger at lappe på socialdemokraternes forsømmelser, men desværre er det langtfra nok. Senest har Mia Nyegaard udtalt, at problemerne skal løses i fællesskab med staten.
En sympatisk tanke, men desværre kan det ikke opfattes, som andet end røgslør for det faktum, at det rent faktisk er kommunen, og nu Mia Nyegaard, som har ansvar for sikkerhed på Lindegården. Det er det problem, som Københavns Kommune svigter igen. Havde viljen i København været til stede – så var der blevet tilført flere midler – bl.a. til sikkerhed på Lindegården. Der mangler ikke penge i København. Der mangler politisk vilje til at give flere penge til det sociale område.
Operation Stenkast
Af Jørgen Mejrup
I krig og kærlighed gælder alle kneb. Så lad os da bruge dem alle!
De gale personer, der kaster 30-40 kg tunge sten og fliser ned fra motorvejsbroerne og smadrer sagesløse familiernes liv og førlighed, skal findes for EN HVER pris.
Borgerne kan og skal ikke leve under truslen om at blive slået til plukfisk, når de benytter vejnettet. Den kan alle – ja, selv kriminelle – være enige om.
Alle herboende kan gøre kampen mod stenkasterne til en folkesag. Der venter allerede en pæn dusør hos Fyns Politi. Lad den fordobles støttet af en storstilet folkeindsamling. Medierne, FDM, bilbranchen, redningskorpsene og politiet m.fl. kunne gå sammen og iværksætte en landsomfattende kampagne:” STOP STEN-MORDERNE.”
Et barometer skal i medierne daglig vise, hvor højt dusøren er nået op
Fyns Politi gør et fantastik stykke opklaringsarbejde: Ingen tvivl om de. Men de er populært sagt: Løbet panden mod en mur og har brug for al mulig hjælp udefra. Tillad mig at foreslå . (det er nok allerede sat i værk):
Opbyg et frisk hold af landets dygtigste efterforskere i en SÆRLIG Task Force-styrke, der kan bidrage med nye tanker og ideer og vurdere sagerne med friske øjne.
Få hjælp fra PET og FET til en grundig efterforskning af evt. terrorspor.
Aktiver politiets meddelere og inddrag kriminelle grupper i en uforpligtende ide,- og viden udveksling.
De blå udrykningsblink afløses snart af røde: Sæt de blå blink op på broerne, så blinkene kan aktiveres af en bevægelsescensorer, hver gang nogen bevæger sig på broen.
Så får bilisterne på motorvejen i det mindste en chance.
Skrækpropaganda hos DR fremfor fakta
Af J. Keinicke
På DR’s hjemmeside har jeg netop læst en artikel, som havde overskriften: 3 danske klimaprojekter overvåger Arktisk, mens det smelter.
Artiklen er et eksempel på, at public service stationen DR går mere op i skrækpropaganda end i fakta. Her er fakta:
INDLANDSISEN
Indtil og med 2012 smeltede indlandsisen med stigende hast. Herefter blev denne udvikling sat på
pause. Sidste år voksede indlandsisen i forhold til året før.
Kilde: DMI
NORDPOLSISEN
Indtil og med 2012 smeltede havisen. Herefter blev denne udvikling sat på pause. Ved smeltesæsonens
afslutning var havisarealet i 2017 større end i 2012.
Kilde: DMI
KLIMA
I de sidste 130 år har temperaturerne i Grønland kun været svagt stigende.
Kolde og varme perioder afløser hinanden.
De højeste temperaturer målt i Sydvestgrønland blev målt i 30erne og 40’erne.
Kilde: DMI
Det er ikke blevet varmere i Grønland siden 2001. Tværtimod tyder målinger på, at det er blevet
koldere.
Kilde: Københavns Universitet. Permafrosteksperter fra CENPERM.
Fake news om klimaet er vand på venstrefløjens mølle.