Fuglefjender
Af Flemming Fuglede Jørgensen, Formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken
Der er færre småfugle i agerlandet i dag end for 40 år siden, har det lydt i medierne efter DOFs sidste fugletælling. Det er der mange årsager til: fjender, forsumpning og føde er de væsentligste.
For 40 år siden var der ikke mange sorte fugle som krager, ravne og råger. Nu er der fredninger eller begrænset jagt på disse fuglearter, der igennem de sidste 40 år har været i fremgang. Det er kendt for enhver, der færdes i naturen, at disse sorte fugle er hårde ved det åbne lands fugle. De rydder rederne, så ynglen fra lærker, viber og agerhøns forsvinder. Flere sorte fugle kan samarbejde – nogen jager forældresangfuglene væk fra rederne i agerlandet, mens andre æder æg og unger rub og stub. Jagttiden på disse sorte fugle er minimal, men det har hjulpet, at krager nu må bekæmpes.
Ørne og musvåger er i stor fremgang – det hyldes af fugleelskere. De store rovfugle er da også et flot syn, når de sejler over himlen på jagt efter føde og der skal en del til. Også det går hårdt ud over agerlandets fugle. For 40 år siden var synes af en rovfugl en sjældenhed – i dag er det en daglig forekomst.
Flere og flere arealer forsumpes. Agerlandets fugle bygger rede på tør jord – ikke på steder, hvor de kan forvente oversvømmelser eller forsumpning. Når fuglenes redesteder forsvinder, forsvinder fuglene. Viben bygger ikke rede på en våd eng. Det gør agerlandets andre fugle heller ikke. Det øvrige vildt som rådyr, hare og ræv presses også op på højere liggende arealer. Der bliver meget trængsel på det højtliggende agerland.
Andefugle er derimod i stærk fremgang takket være de forsumpede arealer. Det er intet under, at viberne forsvinder til fordel for ænder og gæs, når vandafledning i vore ådale til stadighed forringes.
Fødegrundlaget for agerhøne, fasan, viber, svaler og lærker er minimeret. Det drejer sig om insekter, edderkop, frøer, orme, snegle, frø og urter. Men med den tiltagende forsumpning forsvinder de. Blomster og blomstrende planter lever ikke på oversvømmede arealer.
Der burde gøres en stor indsats for at få den blomstrende natur igen. Ikke blot – som mange landmænd gør med at så vildtstriber i marken – men også på naturarealer skal den blomstrende natur hjælpes frem igen.
Selvfølgelig betyder større marker, rydning til by, veje, større anlæg og befæstede arealer også meget. Men det er ovenstående fjender, der er den største årsag til sangfugle, insekter og blomsters tilbagegang – og det kan der gøres noget ved meden blomstrende natur. Lad os gøre en indsats i fællesskab.
Flygtninge og arbejdsmarkedet
Af Steffen Wernberg-Møller
Jeg er tilintetgjort og skuffet. Sådan siger Bashar Haj Mostfa, efter at have mistet sit arbejde.
Bashar Haj Mostfa var blevet ansat i et støttet job i Sverige, som skal hjælpe nye flygtninge og indvandrere i arbejde.
Omkring 420.000 er blevet ansat i sådanne jobs, men omkring halvdelen er arbejdsløse igen, når statens økonomiske støtte stopper. Det skriver svensk tv, SVT.
En fritagelse for arbejdsgiverafgift skal give udsatte fodfæste på arbejdsmarkedet
I Norge og Sverige betaler arbejdsgivere en såkaldt arbejdsgiverafgift. Det finansierer en del af det sociale sikkerhedsnet, den såkaldte folketrygd. Det er pension, sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge. Beløbets størrelse er op til 14,1 % af lønnen.
En forholdsvis ny ordning gør det muligt, i nogle tilfælde, at spare den udgift. Hvis der ansættes enten en nysvensker, som skal have fodfæste på arbejdsmarkedet, eller en langtidsledig, som skal hjælpes i gang, så kan arbejdsgiveren helt spare arbejdsgiverafgiften. Det kan han i maksimum et år.
Manglende ansættelsesgaranti er en svaghed
Problemet er, at der ikke er nogen ansættelsesgaranti. Dermed kan der spekuleres i, at have folk ansat, som er 10-14 % billigere, end folk der er ansat på almindelige vilkår. I Sverige har det vist sig, at det gør mange. Siden ordningen blev indført i 2007 har 180.000 ud af 420.000, i alt 42 %, ligesom Bashar Haj Mostfa mistet deres såkaldte nystartsjob. Se artiklen fra FriaTider her.
Mulige årsager til spekulation
Det kan der være flere årsager til. Det er velkendt, at der generelt er en anden moralopfattelse hos folk med rødder i Mellemøsten eller Afrika. Dels er man af naturlige årsager i højere grad tunet ind på overlevelse, og dels så er tankegangen ofte styret af klantænkning. Det gælder om, at sikre sig selv og sine nærmeste – i andre ord, om i første række at sikre egne interesser.
Det er derfor nærliggende, at få den tanke, at der fra arbejdsgiverside, i nogle tilfælde, såsom i kiosker, hos frugthandlere, i Bazerer m.v spekuleres i ansættelse af familie – fætre, brødre, kusiner etc.
En anden mulighed er, at det simpelthen ikke kan betale sig, at bibeholde ansatte nysvenskere, simpelthen fordi det generelt ikke kan lade sig gøre, at opkvalificere disse folk til samme niveau, som etniske svenskere eller østeuropæere – eller endnu bedre, til samme standard og arbejdsmoral som vietnamesere og filippinere.
Diskrimination er ikke solidarisk
Også i Danmark, er der etableret særlige ordninger, såsom Lars Løkke Rasmussens IGU-ordning, som har til formål, at give flygtninge fodfæste på arbejdsmarkedet, og samtidig fremme integrationen. Problemet er, at uddannelse og arbejde i sig selv ikke integrerer muslimer, og det ville man vide, hvis man havde sat sig ind i, hvad islam er.
Et andet problem er, at det diskriminerer danskerne, og det svækker den solidariske ånd, danske arbejdere er opdraget med. Desuden så er svagheden ligesom i Sverige, at der ikke på længere sigt er ansættelsesgaranti. I Danmark er den særlige ansættelsesperiode dog 2 år.
Den svenske model er ikke helt så diskriminerende som den danske IGU-ordning, for den omfatter også samtlige langtidsledige, men den har, som den danske ordning, altså heller ingen ansættelsesgaranti på længere sigt. I Sverige udløber perioden med arbejdsgiverafgift allerede efter 1 år, hvilket nu har vist sig, at der i vid udstrækning spekuleres i.
Uanset på hvilken måde, flygtninge diskrimineres positivt, så er det et problematisk. Det er at træde på en i forvejen presset befolkning, og det øger vreden generelt. For eksempel, så kan man ikke lade være med at tænke på, hvem det er gået ud over, da Mohamed Ibrahim på Tican slagteriet i Thisted, blev hasteoverført til natholdet, for at komme over en årsløn på 417.793,60 kr, og dermed omgå reglerne for udvisning ?
Digt
Af Visti Christensen
Christiansborg
De farer rundt på Christiansborg,
de kendte mænd og koner;
de fleste går dog – eller står
og glor i telefoner.
For man skal nemlig følge med
i hvad de andre siger,
om rævekager, krig og fred
og journalist-intriger.
Hvor ville det dog være fedt,
om disse ”arbejdsheste”,
ku’ enes om at gøre lidt,
til fædrelandets bedste.
Chaussessen af Danmark
Af Thomas Kold
Brostenen, en del af os.
Vi kender den alle, denne lille rektangulære tilhugget sten fra 16. hundrede tallet. Den som skiller to gadesten og samtidig bygger bro. Vi bruger den i vores haver, til at lave sætning eller stisystemer med, vi bruger den i det offentlige rum og vi elsker et besøge hyggelige brostensbelagte gader rundt om i Danmark. Vi elsker hestevognens knirken, i Den Gamle By og minder os om, vores grundlæggende fælleskab og kulturarv. For os Danskere, er Chaussessen noget vi har dybt inde som en naturlig ting at betræde og løfte os i vores Danmark.
Brosten kan også blive røde
Brostenen, er for de fleste Danskere heldigvis den mest solide og trofaste og brobyggende grundsten vi kender. Selv den flippede 68`er generation forguder stenen og elsker alt det skæve den kan mønstre. Men her, slutter den fredelige del af historien, da mange fra 68`er generationen ikke kunne magte, at opdrage deres børn til at brostenen ikke skulle bruges til at udøve vold med og ødelægge diverse forretninger, som i øvrigt er en del af grundelementerne for at BZ børnene kunne få overførsels indkomst og SU med mere. Mere tragisk bliver det, at nogle folkevalgte politikere sidder med selvsamme blodrøde brostens belagte hænder og adler islamisterne og kampen for deres ideologier og samtidig er bevidnet om ældgamle ritualer som stening af kvinder, som praktiseres i dag og er så perverse, modbydelig og grusomme at selv Johanne Schmidt-Nielsen ville ligne en blegfed hallal hippie.
Så de opildnende hallal flippere, som for nogle har fremtrædende poster i det danske samfund, blev jeres lemfældige omgang med brostenen til en legalisering indenfor Islams verden, til grusom hallal død, som stadig praktiseres.
Ikke, at Danmark tog og tager dyb afstand til disse metoder, men at vi stadig har dybt forsumpede idealister, der stadig ikke har forstået alvoren i den røde brosten.
Så, at folkevalgte politikere lige fra den yderste røde fløj og til LA står og hylder niqaben og al den væsen og ikke beordre indholdet frit, er en skræmmende falliterklæring og en total legalisering, af at tage en sten i hånden og kyle den mod et andet menneske og man hellere vil diskuterer vigtigheden i at alle skal spise tang og dyrke Airbnb i Vollsmose.