Indlæg fra læserne 11. januar: International konference om terrorens ofre # Læger imod cannabisolie # Omskæring # Østrig # Postkort # Vatikanets syn på islam

International konference om terrorens ofre

 

Lørdag den 13. januar klokken 14-17 på Christiansborg 

 

Talere: Zineb El Rhazoui, Francois Zimeray, Naser Khader, Lars Vilks, Patrick Piscot, Agnete Stoffregen og Helle Merete Brix

 

Arrangør: Helle Meretes Saloner i samarbejde med Naser Khader, Konservative.

 

Tilmelding for pressen med angivelse af NAVN og MEDIE senest torsdag den 11. januar til Helle Merete Brix på: 

[email protected] eller mobil 22 92 70 46

 

N.B. KOM I GOD TID, DA DER ER SKÆRPET SIKKERHED OMKRING KONFERENCEN. Indgang for pressen gennem besøgsindgangen.


Om konferencen: 
En konference, der ønsker at belyse terrorens konsekvenser for de mennesker, den rammer. Hør om hvordan livet kan ændre sig på et splitsekund. Om terrorens skjulte konsekvenser. Om terrorens konsekvenser for samfundet. Og for ytringsfriheden.

 

Naser Khader siger om konferencen: “Det er vigtigt ikke at undskylde trusler mod navngivne personer med deres holdninger. Det er beskæmmende at se, hvordan visse personer i den offentlige debat lige nu forsøger noget sådant. Og så er det vigtigt at vi fremover får mere fokus på overlevende og pårørende fra terrorangreb.”

 

Helle Merete Brix siger: Vi må ikke skelne mellem “almindelige” terrorofre og “højrisikomål” som Zineb, Vilks med flere. De er alle terrorens ofre, og på denne konference kan du møde både blandt andre en overlevende fra Utøya og en tidligere medarbejder fra Charlie Hebdo.”

 

Program

 

14-15.30:

Et minuts stilhed for terrorens ofre

 

Paneloplæg

 

Indledning: Nej tak til terror-dialog-kaffe
Naser Khader, Konservative, der har levet med livvagter siden 2006.

 

Hvorfor en konference om terrorens ofre?
Helle Merete Brix, indehaver af Helle Meretes Saloner, overlevende fra Krudttønden og undervejs med bogen Blandt kolibrier og kalasjnikover – om terrorens ofre. Forord af Francois Zimeray.

 

Francois Zimeray, Frankrigs ambassadør i Danmark og overlevende fra Krudttønden.

 

Når livet ændrer sig på et splitsekund
Patrick Piscot, foredragsholder og overlevende fra Utøya. Forfatter til bogen Flugten fra Utøya.

 

Terrorens skjulte konsekvenser
Agnete Stoffregen, dramaturg og journalist og overlevende fra Krudttønden.

 

Udsigt fra et safe house: Om den svenske debat

 

Lars Vilks, kunsthistoriker og overlevende fra Krudttønden. Lever med beskyttelse døgnet rundt.

 

Zineb El Rhazoui, tidligere medarbejder på Charlie Hebdo og i dag på jihadisternes dødsliste. Lever med beskyttelse døgnet rundt.

 

15:30-15:50: Kaffepause.

15:50-16:55: Diskussion mellem paneldeltagerne og spørgsmål og kommentarer fra publikum.

16.55-17.00: Tak for i dag ved Helle Merete Brix.

 


 

Lægers kollektive modstand  mod cannabisolie til syge patienter 

Af Flemming Nielsen

 

Man kan kun undres over, den kollektive modstand, den danske lægestand udviser over et naturprodukt som Cannabisolie, der bevisligt, hjælper sclerosepatienter, med flere.

 

Man undres over, at der ikke er enkelte læger, der siger fra over for modstanden mod produktet. Hvorfor mon!

 

Kunne det tænkes, at lægestanden kæmper mod solidariteten med lægeløftet, indført af Johan D Her holdt OG solidariteten med medicinalindustrien. Har samme industri sat tommeskruer på den Danske Lægestand?.

 

Samme industri er naturligvis ikke interesseret i et billigt men effektivt produkt som cannabisolie! Deres skrækscenarie er, at deres dyre og for det meste ineffektive medicin vil blive udkonkurreret!

 

Hvis denne pointe viser sig at være en forklaring – ja, så står den danske lægestand med endnu et forklaringsproblem.


Omskæring

Af John Emil Piper

Man orker det næsten ikke. Når de verse Kloge-Åger og -Ebbaer åbner munden om omskæring, kan det gøre helt ondt i en.

 

Öclem Cekic, journalistisk venstreparti med Poul Erik Skammelsen i front og de lærde, der kloger sig på emnet -omskæring, bliver man trist til mode.

 

Hvilken region udsprang omskæringen af. Det gule tørre landområde beliggende i den fjerne ende af Middelhavet det såkaldte Levanten for tusinder år siden. Vand var en mangelvare. Drengene havde også der forhud over glans. Hygiejnen kunne ikke altid nå det nødvendige og nødvendige punkt. Det medførte at med manglende vaskning under forhuden opstod betændelse.

 

Man tænkte, og så fremkom den logiske ide om at fjerne forhuden ved et 360 graders snit det rette sted. Nu ophørte forhusbetændelsen, der så sidenhen er blevet maltrakteret af diverse religioner udsprunget fra området.

 

Det evner de involverede nu ikke at udtale sig om, eller fortier de det bevids,t hvor praktisk denne foranstaltning er for den sløje hygiejne i regionen, der skabte nødvendige løsning ved omskæringen.

 

Er der en voksen til stede.


Østrig

Af Jørgen Casse

 

Det Østrig nu indfører, er det ikke det jeg har advokeret for meget længe? Det tror jeg nok. På et bredere niveau, at indføre at indvandrere kun kan få ydelsesstørrelser der svarer til hvad de vil kunne opnå i deres hjemlande. Godt gået Østrig!


 

Postkort

Af Einar Mogensen

Et eksempel på langsom post. Modtog i dag et brev sendt fra Gdansk, Polen, poststemplet den 11. december 2017, modtaget her på adressen 10. januar 2018. Altså en måned undervejs.

 


 Vatikanets syn på islam – fra etisk defekt, underlødig og ondskabsfuld til beundring for en barmhjertig og fredelig religion

 

Af Jan Jeppesen

 

På blot et århundrede har den katolske kirke radikalt ændret sit syn på islam. Martin Luther og reformatorerne fordømte islam som et kristent kætteri, hvilket indgår i folkekirkens bekendelsesgrundlag, mens Vatikanet opfattede islam som en selvstændig religion der havde lånt en del fra både kristendommen og judaismen, men som moralsk set står langt under disse og kaldes en ondskabsfuld religion. Disse bedømmelser af islam er fra henholdsvis 1530 og 1912.

 

Vatikanets seneste officielle bedømmelse af islam findes i pave Frans` apostolske skrivelse ”Evangeliets Glæde” fra 2013. Den er i allerhøjeste grad politisk korrekt og derfor yderst positiv. Pavens teologiske bedømmelse af islam lyder:

 

”Når vi står over for begivenheder med foruroligende udslag af voldelig fundamentalisme, så må hengivenheden overfor de sande muslimer få os til at undgå hadefulde generaliseringer, eftersom det sande Islam og en autentisk tolkning af Koranen går imod en enhver form for vold.”

 

Det er altså et lille mindretal af fundamentalistiske muslimer der har misforstået deres egen fredelige religion og derfor begår vold i islams navn. Dette politiske mantra er nu blevet ophøjet til katolsk dogme. Paven er en kærlig sjæl, men han kunne mistænkes for daglig indtagelse af svampe, LSD eller MDMA i mikrodosis, hvilket efter sigende kan gøre en aggressiv løve from som et lam.

 

De teologer og videnskabsmænd som skrev hovedartiklen om islam i den voluminøse katolske encyklopædi, udgivet mellem 1907 og 1912, var med garanti ikke på hverken svampe eller andre psykedeliske stoffer, men synes at være i besiddelse af deres fulde fornuft og kritiske sans da de skrev:

 

”Det er næppe nødvendigt her at understreje det faktum, at islams etik er langt mere underlødig end judaismens og endnu mere underlødig end etikken i Det Nye Testamente. …

 

Det er uden for diskussion at der i islam findes en hel del at beundre og godkende, men hvad angår originalitet eller moralsk overlegenhed findes der intet. Det, som er virkelig godt i den muhamedanske etik, er enten almindeligheder eller lånt fra andre religioner, hvorimod det som er karakteristisk, næsten altid er fejlbehæftet eller ondskabsfuldt.”

 

Inspirationen til denne kommentar var en kritisk artikel af historikeren of islamkenderen Hugh Fitzgerald på Jihad Watch, der stiller spørgsmålet om islam og katolicisme er lige gode eller om sidstnævnte er marginalt bedre?

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…