Indlæg fra læserne 10. december: Paradigmeskifte og økonomiske flygtninge # Tag nu Lakmusprøven Løkke # Glemte pejlemærker


Paradigmeskifte og økonomiske flygtninge

 

Regeringen vil underskrive Marakesh-aftalen, der åbner dørene for, at økonomiske flygtninge kan valfarte til Danmark.

 

Samtidig vil regeringen indføre et paradigmeskifte, hvor flygtningene skal hjem igen når forholdene er til det.

 

Men hvornår er forholdene, så økonomiske flygtninge kan vende hjem igen? Når deres hjemland er en økonomisk supermagt, når de har tjent x antal millioner i Danmark på bekostning af dansk arbejdskraft eller hvornår?

 

Det er godt med et paradigmeskifte, så flygtninge kan komme ud af Danmark-døren, men samtidig åbner man Danmarks bagdøre og vinduer for fattige der kan og vil udsulte danskerne og Danmark såvel økonomisk som kulturelt.

 

Det hænger slet ikke sammen. Snarere er paradigmeskiftet et udtryk for at tækkes vælgerne op til det forestående valg for derefter at fortsætte på skråplanet, som ender med et frit fald såvel økonomisk som kulturelt for fædrelandet med FNs Marakesh-aftale.

 

Torben Trolle


Tag nu Lakmus Prøven Lars Løkke


Ifølge Lars Løkke, så vil hans aftale om immigration betyde, at landene skal tage egne borgere tilbage efter udvisninger.
Når han nu på mandag tager til Marrakech i Marokko for personligt at underskrive håndfæstningen, så kunne han lige lave en “Lakmusprøve” på aftalen.
Det gøres bedst ved, at man fylder Løkkes fly helt op med udviste kriminelle marokkanere. Vi har rigtig mange af dem. Lige fra de terrordømte til gadebørnene. Ved landingen i Marrakech kan Løkke få et sidste øjebliks personligt nært syn for hvordan aftalen bliver fremover. Bliver de udviste venligt modtaget i lufthavnen, så kan det være, at der er gode punkter i aftalen trods alt.
Men hvis Marokko stadig ikke vil modtage de udviste, selv når de rejser med Statsministeren, vil Marokko så gøre det når hverdagen kommer i årene fremover ?

Morten Dreyer
Ålegårdsvænget 27
2791 Dragør

Pejlemærker

Der er selvsagt en grund til, at komiker Anders Matthesen er forblevet populær i over en menneskealder. Hans evne til at spidde personer, situationer og skævheder i samfundet, er velkendt. Også hans seneste udspil har gode pointer. ”Vor tid har ikke noget kompas i livet, og ingen tør mere sige, hvad der er ondt eller dårligt”. Og med den udtalelse dækker han over en bredspektret sandhed.
Hvis godt og ondt er uklart i tiden, så er det ikke tilfældet i hans nye animationsfilm ”Ternet Ninja”. Lige som han heller ikke lagde fingre imellem i sin film ”Terkel i Knibe” fra 2004, hvis voldsomhed fik flere mindre børn til at gå grædende ud af biograferne. Men Matthesen mener stadig, at vi i nutiden oplever en ”everything goes-tid”, hvor alt kører som i konsekvensløse, pædagogiske rundkredse, hvor alt er tilladt, og ”Vi-finder-ud-af-det-stil”. Ingen tvivl om, at han ser rigtigt.
Vor tid har længe kunnet benævnes som en ”Post-kristen tid”. En efterkristen æra, hvor tidligere tiders normer ikke længere gælder. Ligesom det for en menneskealder siden – med en engelsk forstavelse – blev udbredt at benævne tiden efter “Vor moderne tids gennembrud” som: ”Post-modernistisk tid”.
Ikke alle er sig den nye ændring bevidst. Politisk taler man godt nok om et paradigmeskift, men foreløbig kun på udlændingeområdet. Men dybest set er der allerede overalt sket det paradigmeskift, som teologer og filosoffer i årevis har spejdet efter, uden dog at vide, hvor et skifte ville komme fra, blive synligt ved, og hvilke nye vægte der så fremover skulle vejes, måles og bedømmes på og udfra.
De ældre generationer har længe påpeget den afgrundsdybe kløft, der adskiller nutidens liv og adfærd fra tidligere tiders. Også når man ser bort fra en idyllisk fremstillet Morten Korch-verden, som også havde sine begrænsninger i forhold til realiteterne. Og selvfølgelig kan man kun se tingene i det lys, man selv har over dem. Men evident er det, at tidligere tiders etik, moral og æstetik er milevidt fra nutidens ditto.
Matthesen har sat ord på den konstaterbare forskel. Men årsagerne fortjener at blive nævnt. Den lærdom, vi ældre modtog i skolen var ikke kun en faglig undervisning i dansk, regning og matematik. Vi modtog også tilrettevisende, oplærende og opdragende undervisning udfra kristelige normer og baggrunde, hvor god opførsel, hensyn til andre, ansporing til ærlighed, hæderlighed og begrænset egoistisk adfærd, lærtes.
Men den rygmarvsoplagring er ikke længere konstaterbar i nutidens generationer. Det er det, Matthesen har opdaget og påpeger. Men han nævner ikke de grunde, der kan være hertil. F. eks. den kendsgerning, at de fleste, traditionelle kristne adfærdsnormer blev smidt ud sammen med badevandet i tresserne.
I mange år har konfirmanderne sagt til mig: ”Hvorfor gå til præst og i kirke, når hverken vore forældre eller bedsteforældre gør det?” – Men med den nye skolelovs afskaffelse af kristendomsundervisningen, kom nye generationer til at mangle den etisk-moralske rygmarvsoplagring, som før var fællesnævner i samfundet. Og det er måske grunden til den frustrerede mangel på konsekvens. Også i en hensigtsmæssig håndtering af vort lands mange nye udfordringer.
Visti Christensen

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…