Ikke-vestlige familiesammenføringer skal bremses – onsdagens forlig er et rigtigt skridt, men der skal meget mere til

Foto: Privat

Onsdag blev der indgået et forlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om at ændre reglerne for familiesammenføring.

 

Her drejer det sig ikke om flygtninge, men om folk i Danmark eller med dansk baggrund.

 

Forliget er politisk interessant.

 

Det omfatter landets tre største partier, nemlig V, DF og S, som hermed markerer, at de har mere og mere at tale med hinanden om i udlændingepolitikken.

 

To motiver

Der er to motiver til at lave dette forlig.

 

Det ene drejer sig om, at danskere i udlandet er kommet i klemme. En hel del af dem har i nogen tid ikke kunnet tage deres udenlandske ægtefæller med hjem til Danmark.

 

Dette var uholdbart, og det laver man nu om på.

 

Det andet motiv var at gøre begrænsningerne på ikke-vestlige familiesammenføringer mere effektive.

 

Det såkaldte tilknytningskrav har begrænset familiesammenføringer fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande ganske meget.

 

Alligevel har vi fået voksende parallelsamfund befolket af mennesker, der har meget ringe kontakt til det danske samfund og danske værdier. Familiesammenføringer har bidraget til dette.

 

Nu ændrer man systemet, så familiesammenføringer mere direkte kræver, at man har vist sin vilje og evne til at blive en del af det danske samfund.

 

Der stilles nye krav til sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse – både til dem, der henter en ægtefælle udefra, og til dem, der kommer hertil.

 

Ny analyse: Så slemt står det til

Behovet for disse skærpede krav er meget klart. Det fremgår af en ny analyse, som fremlægges af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille fra Liberal Alliance.

 

”Opvækst i ghettoområder”, hedder den og den bygger på undersøgelser i ghettoområderne Vollsmose, Gellerup og Tingbjerg. (Berlingske)

 

Analysen understreger situationens alvor.

 

Hovedparten af børnene i disse områder har ikke-vestlig baggrund. Tre ud af fem af deres fædre er uden arbejde. Det samme gælder fire ud af fem af deres mødre.

 

Flertallet af disse børn vokser altså op i familier, hvor det er normalt, at man bliver forsørget af de danske skatteydere.

 

Samtidig vokser de op i stor isolation fra det danske samfund – med en kultur, der ligger langt fra den danske.

 

Onsdagens forlig må følges op

Det er på høje tid, at der nu gribes kraftigere ind over for familiesammenføring til Danmark i grupper, der har denne baggrund.

 

I onsdagens forlig stilles der nye krav til de herboendes og de tilrejsendes sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse. Og man kan groft sagt ikke få familiesammenføring, hvis man bor i et ghettoområde.

 

De nye regler er et rigtigt skridt, Disse regler drejer sig specifikt om familiesammenføring for mennesker, der ikke er flygtninge.

 

Onsdagens forlig må nu følges op med stramninger i reglerne for flygtninge. Det vil sige personligt forfulgte og folk, der har fået midlertidig beskyttelse som krigsflygtninge.

 

Eksplosivt emne

Familiesammenføring for krigsflygtninge var allerede et eksplosivt emne i forhandlingerne omkring jul mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Her nåede man ikke en løsning.

 

Men nu skal der slås søm i. Personer på midlertidig beskyttelse bør som hovedregel ikke kunne få familiesammenføring.

 

Alternativt skal der indføres et lavt loft over, hvor mange der kan blive sammenført – som der nu lægges op til i Tyskland.

 

Samtidig skal begrænsningen i antallet af asylansøgere og begrænsningen i familiesammenføringer for flygtninge gå hånd i hånd.

 

Netop nu er asylstrømmen mod Danmark faldet en del. Men dertil kommer familiesammenføringerne. Og asyltallene kommer til at stige igen.

 

Vores regler skal ruste os, så vi ikke bliver løbet over ende næste gang.

Del på Facebook