If you can’t join them – beat them up

Jamal Khassoggi

KOMMENTAR: Mange har undret sig over hvorfor den saudiske journalist Kashoggi skulle slås ihjel, og endnu flere har unddret sig over hvorfor der skulle 15 mand til skulle udføre dette blodbad med partering, destruktion og nedgravning af ligdele. En lejemorder kunne nemt have ordnet en forsvinding.

 

Kulturen der ikke tåler modsigelse

Hvorfor tåler alt for mange muslimer ikke modsigelse? Forsker og psykoanalytiker Nancy H. Kobrin forklarer i nogle af sine ældre artikler, at den radikaliserede vold i islam egentlig har basis i vold mod kvinder. At slå og mishandle kvinder er ekstremt udbredt i muslimske samfund, som også cand.polit. og teolog Naser Khader har beskrevet. Volden udspringer af et dybt had mod kvindekønnet og et menneskesyn der ikke tildeler kvinder megen selvbestemmelse og integritet.

 

 

Mor skal adlydes

Den arabiske samfundstænker Abdel Boudhiba  beskriver  at unge mænd kvæles psykisk af deres mødre ( den magtesløses  magt), og derved opbygger mange muslimske mænd et raseri som de  medbringer ind i ægteskab, studie- og arbejdsliv og projicerer ud på andre kvinder. Nancy Kobrin anser de muslimske kulturer som blottet for empati og kritisk tænkning, og derfor kan  vrede og had mod andre mennesker uden større moralske skrupler udarte i samme slags vold, som man “naturligt” har udsat  sine kvinder for. Det er et kendt  socialpsykologisk forhold at jo mindre relation man har til at andet individ, jo lettere er det at umenneskeliggøre ham og sluttelig udslette ham.

 

 

Opdragelse uden selvstændighed

Muslimske mænds  udbredte had- kærlighedsforhold til deres mor udspringer  af flere forhold. Den iranske filosof Daryush Shayegan (som i øvrigt er æret af  Aarhus  Universitet),siger om det:

 

“Adskillelsen mellem mor og barn, og således id og ego, sker senere [end i vestlige lande ] og er strukturelt svagere. Det giver den konsekvens at de mentale processer der kendetegner den symbiotiske periode af tidlig spædbarnealder  har relativ større vigtighed hos den voksne personlighed”. Altså  unge muslimske mænd er generelt mere narcissistiske og umodne, end deres vestlige jævnaldrende, mente Shayegan i 1992. Og videre “Vores ego er stadig underudviklet, fremmedgjort fra både moderniteten og fra traditionen. Passiviteten hos ego’et er ligeledes et produkt af kulturen og de etiske standarder for opførsel”. Ved passivitet mener Shayegan fx manglende initiativ til entreprenørskab og uhyre lav kreativitet på de områder der betyder noget for samfundets udvikling. Man afventer og overlader initiativet til autoriteter. En ung, der spotter en kommende ulykke, påpeger ikke faren overfor en ældre mere indflydelsesrig person. Den etik scorer Mellemøsten som bekendt ikke nobelpriser på.

 

Selvet forbliver umodent

Shayegan erkender også muslimers tilbøjelighed til magiske og animistiske tankemåder. Det kunne fx være udvikling og accept af konspirationsteorier, stærk tro på en guds overvågning, at naturlige fænomener anses for at være urene, at drøfte det uønskede er lig med at styrke det osv. Shayegan siger om den umodne personlighed: “Konsekvensen er at moderne ideer udefra må sameksistere  med et uhensigtsmæssigt indhold der er fysisk forankret  i en tidligere alder, en alder der stadig taler i ”animist”sprogets myter og symboler.” Når personen hører om rationelle og individorienterede muligheder  som fx ligestilling og folkestyre kan de ikke fænge hos personen, for frisætning vækker ængstelse. Altså skræk som hos et lidt for geskæftigt barn, der er bange for at blive sat af midt på motorvejen. Et interessant eksempel på denne sammenblanding af for os vidt forskellige begreber er Det Europæiske Råd for  Fatwa og Forskning, hvor formanden selvfølgelig er araber og bosiddende i Mellemøsten.

 

Desværre for Vesten, bliver megen vrede og had genereret i muslimske miljøer til vold mod os på vore egne breddegrader. If you can’t join them – beat them up, synes at være mottoet.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…