Over fire tusinde udlændinge vil i morgen forsøge at blive danske statsborgere

Købmagergade i København (Foto: Steen Raaschou)

I morgen, onsdag den 28. november, starter årets anden runde med udlændinge, der vil forsøge at blive danske statsborgere.

 

Der er tale om indfødsretsprøven, der afholdes to gange om året med hele Folketingets velsignelse minus Dansk Folkeparti.

 

I denne omgang har i alt 4.537 personer tilmeldt sig indfødsretsprøven, der afholdes på 53 sprogcentre fordelt over hele landet, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

 

Skal besvare 40 spørgsmål ved afkrydsning i felter

Der er tale om en prøve, der består af 40 spørgsmål, der skal besvares indenfor 45 minutter.

 

De 35 af spørgsmålene er udarbejdet på grundlag af materialet ”Læremateriale til indfødsretsprøven af 2015 – danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.”

 

De resterende fem spørgsmål vedrører aktuelle emner og kan blandt andet omfatte spørgsmål om politik eller kulturelle begivenheder.

 

Der er tale om såkaldte multiple-choice spørgsmål med to eller tre svarmuligheder, og for at bestå prøven, skal der være afkrydset korrekt svar i 32 felter.

 

Indfødsretsprøver bremser ikke uddeling af statsborgerskaber

På trods af indfødsretsprøver er det i løbet af de sidste ti år i perioden 2008 – 2017 lykkedes for ikke færre end 58.398 udenlandske statsborgere at opnå dansk statsborgerskab.

 

Af dem er langt over halvdelen eller i alt 50.820 indvandrere fra ikke-vestlige lande.

 

Det svarer til 87 procent af alle, der i den nævnte ti-årige periode fik dansk statsborgerskab

 

Blandt dem er halvdelen eller i alt 25.175 statsborgerskaber gået til indvandrere fra fem muslimske lande, hvor islam vejer tungt.

 

Det drejer sig om:

 

Irakere: 10.546 danske statsborgerskaber.

 

Tyrkere: 3.846 danske statsborgerskaber.

 

Afghanere: 5.824 danske statsborgerskaber.

 

Somaliere: 3.354 danske statsborgerskaber.

 

Iranere: 1.605 danske statsborgerskaber.

 

Og nu er der altså endnu flere på vej, for alle, der består prøven, vil i princippet blive danske statsborgere.

 

Hvis en række krav til økonomi og indholdet i strafferegistret ikke spænder ben, vil alle, der består indfødsretsprøven blive tildelt dansk statsborgerskab af Folketingets store flertal.

 

Eneste undtagelse er Dansk Folkeparti, som ikke vil være med til at uddele danske statsborgerskaber i grams, som partiets indfødsretsordfører, Christian Langballe, har udtrykt det.

 

For Dansk Folkeparti er en grænse på maksimum tusind statsborgerskaber om året det eneste spiselige, og disse tusinde statsborgerskaber skal vel at mærke hovedsagelig tildeles vestlige indvandrere.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…