I Folketinget nægter man at tale om muslimer og islam, selvom næsten firs procent af muslimerne mener, at Koranens anvisninger skal følges fuldt ud

Foto: Steen Raaschou

I Folketinget er man ikke meget for at kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade, når det drejer sig om årsagen til de altoverskyggende integrationsproblemer, det danske samfund i dag lider under.

 

Det fik Dansk Folkepartis integrationsordfører, Marie Krarup, at føle, da hun i onsdags den 5. december havde rejst en forespørgselsdebat om regeringens ambitioner og mål for integrationen af den muslimske befolkning i Danmark.

 

Der er kvindeundertrykkelse – så vi afskaffer ghettoerne

I sin 15 minutter lange besvarelse af spørgsmålet gik udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) som katten om den varme grød.

 

Ministerens konstatering af, at der er parallelsamfund, ”Hvor kvinder regnes for mindre end mænd og hvor der er social kontrol,” var det nærmeste hun kom med henblik på omtale af muslimer og islam.

 

Men dette – underforståede muslimske – problem ville ifølge Inger Støjberg åbenbart blive løst med planen om at afskaffe ghettoerne, sætte flygtninge og indvandrere i arbejde, samt kræve, at:

 

”Man skal tage Danmark til sig med alt, hvad det indebærer, medens man er her.”

 

Tak for talen – men hvor blev muslimerne og islam af?

Marie Krarup takkede for talen, og konstaterede, at:

 

”Det lykkedes for ministeren at holde en tale, hvor ordet islam eller muslim ikke indgik, selvom det er det, der er spørgsmålet i forespørgslen,” lød fra Marie Krarup, som fortsatte:

 

”Så hvordan mener ministeren at integrationen af de personer, der er strømmet til fra de muslimske lande, er gået, og hvad er status på integrationen af denne befolkningsgruppe set i forhold til andre indvandrere fra øvrige lande? Og hvad er regeringens ambitioner og mål for den muslimske befolkningsgruppe i Danmark?”

 

Ministeren erkendte dog, at: ”Det, der er problemet, er ikke-vestlige indvandrere, og der er en stor del af dem naturligvis fra muslimske lande.”

 

Nu ville Marie Krarup så vide, om ministeren var af den opfattelse, at religionsforskel ikke betyder noget for integrationen.

 

Her svarede Inger Støjberg lettere undvigende, at:

 

”Jeg i hvert fald kan konstatere, at det jo ikke er buddhister, jøder og hinduer, der underlægger deres kvinder social kontrol, det er det ikke og der er da ingen tvivl om, at hvad angår social kontrol, æresrelaterede konflikter, en dyb kløft, når det handler om accepten af ytringsfrihed, religionsfrihed og ligestilling, så er det jo ikke jøder, hinduer eller buddhister, der er repræsenteret der.”

 

Den socialdemokratiske ordfører: Vi skal jo ikke være imod islam

Den socialdemokratiske ordfører, Mattias Tesfaye, gik i lighed med integrationsministeren om katten om den varme grød, når det gjalt ordene islam og muslimer.

 

Han talte i stedet om, at tyrkerne lever afsondret fra det danske samfund og kaldte det et politisk svigt, men tog dog i sin afslutning et af fy-ordene i sin mund med bemærkningen:

 

”Vi skal passe på med at gøre debatten til en diskussion om islam. Vi skal jo ikke være imod islam. Vi skal være for Danmark og for demokrati,” lød det fra den socialdemokratiske ordfører.

 

Mads Fuglede: Tænk på alle de gode velintegrerede muslimer

Hos Venstre afleverede partiets ordfører, Mads Fuglede, en tale, der til forveksling mindede om integrationsministerens.

 

Marie Krarup konstaterede, at det skam da også var en fin tale, men:

 

”Jeg bemærkede også, at der i denne tale ikke blev brugt ordet islam eller muslim, selvom det er det, vi har spurgt om i forespørgselsteksten,” og fortsatte:

 

”Altså, det er jo lidt festligt, at vi siger, at det er islam og muslimer, vi taler om, men I bruger bare ikke ordene. Det er jo grotesk, for det gør vi så ikke. Det er jo så tabuiseret.”

 

Senere under debatten lød det som om Mads Fuglede erkendte, at han ikke ved, hvad islam egentlig er, men at han havde opdaget, at islam bliver brugt politisk.

 

”Jeg håber så også, at den (islam, red.) er så meget andet end det, og det synes jeg også, der er bevis for, nemlig at et stort flertal af muslimer i det her land ikke ønsker en politisk islam”, lød det fra Venstres ordfører.

 

Denne myte om det store flertal af muslimer tog Pernille Bendixen (DF) og medlem af Folketingets Integrationsudvalg fat på. Hun sagde:

 

Jyllands-Posten har faktisk lavet en undersøgelse blandt muslimer to gange, i 2006 og i 2015, hvor der bliver spurgt, om man skal følge Koranens anvisninger fuldt ud,” oplyste Pernille Bendixen og fortsatte:

 

”Det tal er steget fra 62 procent til i alt 77 procent. og det vil sige, at 77 procent af muslimerne mener, at Koranens ord er det afgørende. I Koranen ligger sharialoven, som jo indbefatter stening af kvinder, at kvinder er mindre værd, tvangsægteskaber, kønsadskillelse, hvor imamen er den, der har det sidste ord. Det er jo det, der er hele kernen i problemet. Er ordføreren ikke enig i det?”

 

Belært om virkeligheden var Mads Fuglede så pludselig enig: ”Jamen så understreger det jo, at vi har en stor udfordring med den befolkningsgruppe – det er jeg helt enig i.”

 

Joachim B. Olesen: Uden islam ville det multikulturelle være en succes

Medens de øvrige partiets ordførere tilsyneladende hellere ville brække en arm på langs end erkende, at islam og muslimer udgør et stort problem for det danske samfund, gik Liberal Alliances ordfører, Joachim B. Olesen, anderledes direkte til stålet:

 

”Det er krystalklart, at indvandring fra muslimske lande udgør en særlig udfordring. Kriminaliteten blandt indvandrere fra muslimske lande er markant højere, beskæftigelsesgraden er markant lavere, og de klarer sig markant dårligere i uddannelsessystemet,” sagde Joachim B. Olesen og fortsatte:

 

”Man kan også sige det på den måde, at det multikulturelle samfund faktisk ville være en meget stor succes, hvis det ikke var for indvandring fra muslimske lande.”

 

De Radikale: Vi kan godt sige: Islam, islam, muslimer, muslimer

Hos Alternativet erklærede ordføreren, Carolina Magdalene Maier, at:

 

”Vi vil gerne tale integration, men vi vil ikke tale integration på baggrund af religion.” Hun mente i øvrigt, at det går fremad med integrationen og henviste til, at der nu er ni procent færre unge, der ikke selv kan vælge deres kæreste eller ægtefælle.

 

Den radikale ordfører, Sofie Carsten Nielsen, mente, at hvis man snakkede noget mere med hinanden og uddelte nogle flere statsborgerskaber, så skulle integrationen nok lykkes.

 

”Og så skal flere voksne forsørge sig selv,” lød det fra den radikale ordfører.

 

Da Marie Krarup konstaterede, at:

 

”Jeg bemærkede, at ordføreren hverken brugte i- eller m-ordet, så der er også berøringsangst dér i Det Radikale Venstre. Jeg havde nu heller ikke forventet mig så meget andet.”, svarede Sofie Carsten Nielsen:

 

”Vi kan godt sige islam, islam, muslimer, muslimer herfra, det skal bare have en begrundelse, der skal ligesom være en eller anden grund til, at vi har behov for at gentage dem.”

 

På den socialistiske front (Enhedslisten deltog ikke) mente Holger K. Nielsen, at Dansk Folkeparti ”er fuldstændig besatte af religion,” og konkluderede:

 

”Men at gøre det (integrationsproblemet, red.) til et spørgsmål om religion synes jeg er fuldstændig forkert, og det skævvrider totalt den her diskussion.”

 

Naser Khader, der er integrationsordfører for De Konservative, spurgte retorisk: ”Er islam et problem? Det kommer an på, hvilket ståsted man har inden for islam,” og nævnte blandt andet Hizb ut-Tahrir som dem, der er farlige.

 

Støjberg: For mange partier i Folketinget læner sig tilbage

Udlændinge-og integrationsministeren rundede debatten af med en opsang til en del af Folketingets partier.

 

”Vi bliver nødt til at stå fuldstændig fast på, at når man er her, må man tage Danmark til sig, man må tage fundamentet til sig. Og så kan man oven på det fundament bygge sit eget liv, men man kan bare ikke slå hul på fundamentet,” lød det fra Inger Støjberg, som fortsatte.

 

”Men det kræver noget vilje, og man må altså sige, at der er der for mange partier her i Folketinget, synes jeg, der bare læner sig tilbage og glæder sig over, at nu er der da ni procent færre, der ikke selv kan vælge deres kæreste eller ægtefælle – at det går en lillebitte smule fremad,” sagde Støjberg og understregede:

 

”Men helt ærligt, hvis det er omkring tyve procent, der ikke selv bestemmer over, hvem de vil dele deres liv med, så synes jeg faktisk, vi har et enormt stort problem. Og det bekymrer mig, at man på en anden måde lukker øjnene lidt for det.”

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…