Demografi er skæbne
I 2017 fik vi at vide, at hver femte barn, der blev født i Danmark havde udenlandske rødder.
Helt præcist 18,5 % havde indvandrer-forældre.
Statistikken siger ikke noget om dem, der har indvandrer-bedsteforældre, eller olde-forældre. Så i virkeligheden er andelen højere. Det fremgår ikke af tallene, hvor mange der er fra ikke-vestlige, muslimske lande.
Efter min mening er det dette, der er Danmarks største problem.
For en stor del af disse børn fødes i familier, hvor man ikke har taget den danske kultur til sig. Hvor man måske slet ikke er interesseret i at gøre det på noget tidspunkt. Og sådan kan det måske fortsætte i flere generationer.
Vi ved efter 35 år med indvandring, at tiden ikke nødvendigvis arbejder for integration. Der er faktisk ikke nogen automatik i integration.
Mange steder kan man observere at 2. generations indvandrere tager mere afstand fra det danske samfund end deres forældre. Så nogle gange arbejder tiden imod integration.
Alt det ved vi, fordi vi har levet med indvandring i ca. 30 år. Og vi ved det, fordi vi kan se, hvordan det går i andre vestlige højindkomstlande, der også har en høj andel af muslimske indvandrere.
I Danmark har vi på grund af den strammere udlændingepolitik, der blev ført i perioden 2001-2011 og igen fra 2015 til i dag faktisk en lavere andel end for eksempel Sverige, Frankrig og Tyskland.
Integrationsoptimisterne troede i begyndelsen af indvandringens historie i Danmark, at indvandrerne hurtigt ville blive danske. Det er der også mange der gør. Især hvis man kommer fra vestlige lande, der ligner Danmark.
Men det er selvfølgelig meget, meget sværere, når man kommer fra en kultur, der er helt anderledes og helt i modsætning til den danske.
Derfor er det ikke så sært, at det er svært at blive integreret, når man kommer fra en islamisk kultur.
Integrationsoptimisterne har taget fejl fra begyndelsen. Teorien er simpelthen forkert.
Erhvervsvirksomhederne har også taget fejl.
De mangler hele tiden billig arbejdskraft, og de har derfor sunget med på nogle af integrationsoptimisternes sang om, at bare man får et arbejde, så bliver man integreret.
Men det gør man ikke. Man kan arbejde et helt liv i Danmark, og stadig synes, at koranen står over grundloven, og at ens børn ikke må gifte sig med en ikke-muslim.
Efter at have indhøstet så mange bitre erfaringer fra de sidste 30 års historie, bør vi selvfølgelig gøre alt hvad vi kan for at mindske indvandringen fra muslimske lande, samtidig med at vi skal gøre alt hvad vi kan for at forbedre integrationen. Ellers er Danmark ikke dansk om 50 år.
For vi er nødt til at se i øjnene, at kultur ændrer sig meget langsomt. Og nogle mennesker vil aldrig blive integreret i landet, og de vil i stedet for al fremtid komme til at udgøre en fremmed minoritet i Danmark.
Man kan sætte skattesatser op og ned. Man kan ændre på den offentlige sektors størrelse alt efter den siddende regerings farve. Og man kan ændre på de offentlige ydelsers størrelse, som flertallet vil.
Men kan aldrig ændre på befolkningssammensætningen. Demografi er skæbne. Derfor er udlændingepolitik vigtigere end al anden politik.
Marie Krarup er MF for Dansk Folkeparti
