Hvad du skal tænke over, før du låner penge

Vender du hver en krone, før du putter en vare i indkøbskurven? Lapper du huller i dine strømper, så de kan holde lidt længere? Sidder du derhjemme fredag aften, så du ikke kommer til at bruge for mange penge på øl?

 

Det kan være hårdt at skulle tænke så meget over sit forbrug, og i nogle situationer kan det være den bedste løsning for dig og din økonomi, hvis du tager et mindre lån. Læs med her, hvor vi giver dig vores bedste råd til, hvad du skal overveje, før du ansøger om et kviklån.

 

Er det absolut nødvendigt?

Før du ansøger om at låne penge, skal du være sikker på, at det er nødvendigt. Måske bruger du mange penge på ting, der dybest set er unødvendige, og derfor kan det være en god idé at kigge dit budget igennem. Kan du bruge færre penge på mad, for eksempel ved at lave mere selv og ikke købe take away hver weekend?

 

Hvis du betaler for at være medlem af et fitness-center, men aldrig er der, skal du skynde dig at blive meldt ud. Er din bogreol fyldt med bøger fra biblioteket, som er for sent afleverede, og som du skal betale bøder for? Hvis du har meget tøj i skabet, du aldrig bruger, kan du overveje at sætte det til salg på nettet.

 

Det samme gælder, hvis du har en masse service i overskud, eller har nogle pæne møbler til at stå og fylde i kælderen. Det kan også være, at du kan skrabe pengene sammen ved at skrue ned for forbruget i nogle måneder, og på den måde kan skaffe de penge, du har brug for. Et alternativ kan være at spørge blandt familie og venner, om der skulle være nogen, der har mulighed for at låne dig pengene.

 

Læg et realistisk budget

Hvis ingen af disse muligheder kan lade sig gøre, skal du ansøge om et lån. Inden du gør det, er det vigtigt, at du lægger et realistisk budget. Både et budget over, hvad pengene skal bruges til, og et budget for, hvornår du har råd til at betale det tilbage igen. Det nytter ikke at låne færre penge, end du reelt skal bruge, hvis det eksempelvis er til at betale en regning.

 

Omvendt er der heller ingen grund til at låne mere end, hvad du rent faktisk har brug for, da det jo ikke er gratis at låne pengene. I det tilfælde kan du risikere at blive nødt til at låne igen, og det kan blive en dyr affære. Desuden er det naturligvis bedre, jo hurtigere du kan betale pengene tilbage, så du skal betale så lidt som muligt i renter og andre ekstra udgifter.

 

Det er også vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i vilkår og regler for lånet, inden du ansøger. Ellers kan du risikere at ende med en dårlig aftale, som du får problemer med at leve op til. På Lånet.dk kan du læse mere om forskellige typer af lån, og finde det, der passer bedst til dig.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…