Hun troede, det var manden, der kom hjem – men i soveværelset ventede en helt anden

Politiet efterlyser denne rumæner for hjemmerøveri

Berygtet rumæner begik hjemmerøveri mod 76-årig kvinde – nu efterlyser politiet ham

 

Redaktionen

 

Østjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde en berygtet rumæner, som den 24. oktober i år begik et hjemmerøveri Hammel.

 

Hjemmerøveriet fandt sted på Skolegade i Hammel kl. 13.00 om eftermiddagen. Husets dengang 76-årige kvindelige beboer befandt sig i stuen, da hun hørte døren gå.

 

Hun troede, at det var hendes mand, og først da hun cirka et kvarter senere gik ind i soveværelset, så hun, at der stod en ukendt mand.

 

Greb fat i mandens arm

Den 76-årige kvinde var ikke sådan at slå ud. Hun tog fat i hans arm og spurgte ham, hvad han lavede.

 

Rumæneren rystede sig fri og greb fat i kvindens arm, hvorefter han skubbede hende væk og løb ud ad hoveddøren og forsvandt.

 

Efterfølgende fandt kvinden ud af, at manden havde stjålet flere smykker fra soveværelset.

 

 

Er kendt i flere politikredse

Undersøgelser på stedet og tekniske spor har ført politiet til en mistænkt, som er uden kendt dansk bopæl.

 

Der er tale om en rumænsk mand, der er kendt i både jyske og sjællandske politikredse.

 

Politiet beskriver ham som østeuropæisk af udseende. Han er mellem 20 og 30 år gammel og 165 til 175 centimeter høj og almindelig af bygning.

 

Han er korthåret, og var ved hjemmerøveriet iført en mørk grøn/brun kasket af uld og en jakke. Han havde en sort skuldertaske og talte gebrokkent engelsk.

 

Hvis nogen har oplysninger om rumæneren og hvor, han befinder sig og eventuelt bor, hører Østjyllands Politi gerne fra dem på telefon 114.

 

Fotoet af den efterlyste rumæner er fra 2014, oplyser Østjyllands Politi.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…