Eleverne skal gå forrest i at ændre de årlige drenge- og pigemiddage på landets gymnasier.
Det mener formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Malte Sauerland-Paulsen, efter at B.T. i denne uge har skrevet om de såkaldte “puttemiddage”.
Han mener dog, at man er nødt til at kigge på vores grundlæggende samfundsstruktur for at finde forklaringen på, hvorfor disse episoder opstår.
– Jeg tror først og fremmest, at man skal anerkende, at de her ting foregår, fordi der er en større krænkende kultur ude i samfundet, som siver ned og viser sig som drengemiddage i gymnasiet, siger han.
B.T. fortalte fredag om 17-årige Anja Leighton, som skiftede skole efter at have deltaget i ydmygende og sexistiske ritualer foran hujende 3.g-drenge på Rungsted Gymnasium.
Under en såkaldt drengemiddag i 2016 skulle Anja blandt andet drikke en masse tequilashots med tabasco og kysse sin veninde foran op mod 50 drenge.
Hun er efterfølgende blevet hængt ud på Facebook for at fortælle sin historie.
Til B.T. fortæller Anja, at hun følte, det var forkert. Men at hun ikke turde sige nej af frygt for at ødelægge sit sociale liv på gymnasiet.
Og det er netop ikke så simpelt, at den enkelte person bare kan sige nej og lade være med at deltage. For der er nogle konsekvenser ved det, som føles rigtig ubehagelige, lyder det fra Malte Sauerland-Paulsen.
Derfor opfordrer han til, at man på gymnasierne taler med eleverne om, hvordan de i fællesskab kan sende et signal om, at det ikke er okay.
– Jeg tror først og fremmest, at man skal anerkende, at de her ting foregår, fordi der er en større krænkende kultur ude i samfundet, som siver ned og viser sig som drengemiddage i gymnasiet, siger han.
B.T. fortalte fredag om 17-årige Anja Leighton, som skiftede skole efter at have deltaget i ydmygende og sexistiske ritualer foran hujende 3.g-drenge på Rungsted Gymnasium.
Under en såkaldt drengemiddag i 2016 skulle Anja blandt andet drikke en masse tequilashots med tabasco og kysse sin veninde foran op mod 50 drenge.
Hun er efterfølgende blevet hængt ud på Facebook for at fortælle sin historie.
Til B.T. fortæller Anja, at hun følte, det var forkert. Men at hun ikke turde sige nej af frygt for at ødelægge sit sociale liv på gymnasiet.
Og det er netop ikke så simpelt, at den enkelte person bare kan sige nej og lade være med at deltage. For der er nogle konsekvenser ved det, som føles rigtig ubehagelige, lyder det fra Malte Sauerland-Paulsen.
Derfor opfordrer han til, at man på gymnasierne taler med eleverne om, hvordan de i fællesskab kan sende et signal om, at det ikke er okay.
– Jeg tror, at man skal have en snak med eleverne om, hvordan man griber det an socialt, og hvordan man sørger for at vise, at man ikke kan accepterer, at de her ting foregår, siger han.
Lørdag sagde undervisningsminister Merete Riisager (LA) til B.T., at rektorerne bør tage ansvar for handlingerne og reagere ved for eksempel at give eleverne karantæne fra fester.
– Grænseoverskridende og krænkende adfærd skal have konsekvenser. Vi har indrettet reglerne sådan, at gymnasierne kan lave regler, sådan at dårlig opførsel skal have konsekvenser, selv om det sker uden for skolens område, siger ministeren.
Hos Danske Gymnasier ser formand Birgitte Vedersø med alvor på puttemiddagene, som hun kalder for ydmygelser og mangel på respekt.
Ud over at forældre bør tage en snak med deres børn, skal rektorer heller ikke være bange for at gribe ind, mener hun.
– Skolen har mulighed for at sanktionere, også selv om det er i fritiden, hvis børn gør noget, der påvirker, hvordan andre elever trives i skoletiden.
– Jeg synes ikke, at rektorer skal ryste på hånden over at give en sanktion, hvis der er sket noget af den her karakter.
En sanktion kan være en advarsel eller bortvisning fra skolen.
/ritzau/
