Forhandlinger i Stockholm om Yemen – en af verdens største humanitære katastrofer

Skærmprint fra YouTube

Yemens krigsførende parter sidder i disse dage på et slot nord for Stockholm og prøver på at nå til enighed om betingelserne for en våbenhvile i den 3-årige borgerkrig mellem sunnimuslimske regeringsstyrker og shia-muslimske houthi-oprørere fra den nordvestlige del af Yemen. Krigshandlingerne har angiveligt kostet 7.000 civile mennesker livet, mere end 10.000 er blevet såret, mens 2 millioner er internt fordrevne. 75 procent af Yemens befolkning på 22 millioner mennesker er helt afhængig af nødhjælp.

 

Den 16. februar 2018 udpegede FN’s generalsekretær António Guterres britten Martin Griffiths som generalsekretærens særlige udsending til Yemen. Det er Griffiths, der har fået forhandlingerne i Sverige i stand, og alene det at bringe parterne til forhandlingsbordet, betragtes som et stort fremskridt.

 

Forhandlingerne, der er de første i mere end 2 år, foregår mellem på den en side shiamuslimske Houthi-oprørere og på den anden side præsident Abd Rabbu Mansour Hadis administration administration, der støttes af en koalition ledet af Saudi Arabien. Foreløbig er parterne enedes om at udveksle fanger – en aftale der kan betyde friheden for mere end 5.000 personer.

 

Martin Griffiths arbejder på at få genåbnet lufthavnen I hovedstaden Sanaa og sikret en våbenhvile omkring den vigtige havneby Hodeidah. Både lufthavn og havn er vigtige for Yemens forsyning med nødhjælp.

 

Det er ikke mindst pres fra USA, der har ført til fredsforhandlingerne. Da New York Times i slutningen af oktober publicerede stærke billeder af omfattende hungersnød i Yemen, og aviser over hele verden efterfølgende fulgte op, blev der pludselig international opmærksomhed om den borgerkrig, der i 3 år har raset i Yemen.

 

USA kræver våbenhvile

I USA, der i forvejen var i oprør over det brutale mord på journalisten Jamal Khashoggi på det Saudiske konsulat i Istanbul, insisterede udenrigsminister Mike Pompeo og forsvarsminister Jim Mattis på en våbenhvile i Yemen “inden 30 dage”. Washington har samtidig udmeldt, at det amerikanske luftvåben ikke længere vil tanke saudiske jagerfly op under bombetogterne i Yemen.

 

Storbritanniens udenrigsminister James Hunt har under besøg i både Saudi Arabiens hovedstad, Riyadh, og i De Forenede Arabiske Emiraters hovedstad, Abu Dhabi, fulgt op på amerikanernes henstilling: ”De menneskelige omkostninger af krigen i Yemen er umålelige: Millioner er blevet fordrevet, og sult og sygdomme er udbredt efter flere års blodsudgydelser. Den eneste løsning er nu en politisk beslutning om at nedlægge våbnene og opsøge fred”, udtalte James Hunt i en pressemeddelelse.

 

FN lammet

FN’s generalsekretær nedsatte i 2012 en særlig mission for Yemen. Missionen fik til opgave at understøtte Yemens tilbagevenden til en fredelig politisk transition.

 

FN’s særlige udsending til Yemen, Martin Griffiths, har længe forsøgt at overtale parterne til nye fredsforhandlinger – først i Geneve i begyndelsen af september og nu – med succes – i Stockholm.

 

Repræsentanter for Saudi Arabien og for De Forenede Arabiske Emirater har beskyldt houthierne for ikke at vise god vilje i fredsprocessen. Houthierne siger det samme om deres modstandere: ”De saudiske ledere er ryggesløse og er helt uinteresserede i diplomatiske løsninger” skrev lederen af houthi-oprørerne, Mohammed Ali al-Houthi, i et bemærkelsesværdigt indlæg i The Washington Post. Han fortsatte: “USA har midlerne til at bringe konflikten til ophør – men har besluttet at holde hånden over en korrupt allieret.”

 

Menneskelige omkostninger

FN-eksperter fra World Food Programme har udtalt, at luftbombardementer og anti-personelminer mod civile formentlig betyder, at begge sider gør sig skyldige i krigsforbrydelser. Samtidig betyder den delvise blokade mod landet, at 12 millioner mennesker umiddelbart er er truet af sult, og situationen kan udvikle sig til den værste hungerkatastrofe i de sidste 100 år.

 

Under alle omstændigheder står verdenssamfundet over for en humanitære krise af dimensioner.

 

Baggrund for borgerkrigen

Borgerkrigen har sine rødder i interne forhold i Yemen allerede inden det ”arabiske forår” i 2011 bredte sig over hele Mellemøsten. Den daværende præsident, Ali Abdullah Saleh, blev afsat, men herefter fulgte en periode præget af ustabilitet frem mod 2014, hvor situationen eskalerede til en egentlig borgerkrig. Dermed blev det i forvejen dybt forarmede land også kastet ud i en katastrofal humanitær situation.

 

Kampene i 2014 begyndte som en væbnet konflikt mellem shia-muslimske houthi-oprørere fra den nordlige del af landet og regeringen, som dengang var ledet af den folkevalgte præsident, Abd-Rabbu Mansour Hadi. Houthierne er del af det shia-muslimske mindretal i Yemen. Ud af Yemens samlede befolkning på ca. 22 millioner udgøres knap to tredjedele af sunnimuslimer og godt en tredjedel af shiamuslimer.

 

Som følge af kampene overtog houthierne kontrollen med den nordvestlige del af landet, herunder hovedstaden Sanaa. Samtidig udnyttede terrorgruppen Al Qaeda og siden Islamisk Stat (IS) det politiske kaos til at positionere sig i landet.

 

Saudisk ledet koalition intervenerer

Det sunnimuslimske kongedømme Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater var ikke interesserede i en stat domineret af radikale sunni-islamister lige op til deres sydlige grænse. Ifølge Saudi Arabien er houthierne ydermere støttet af ærkefjenden Iran.

 

De formerede derfor en koalition under saudisk ledelse bestående af: Saudi Arabien, Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Jordan, Marokko og Sudan. I 2015 intervenerede koalitionen militært i Yemen til fordel for den yemenitiske regering.

 

Yemen er dermed blevet en slagmark, hvor rivaliseringen mellem Iran og Saudi Arabien udspilles. Iran har benægtet at støtte houthierne, men ifølge bl.a. New York Times er der anvendt iransk producerede missiler under kampene.

 

Konflikten har delt landet i en houthi-kontrolleret nordvestlig zone, som bl.a. omfatter hovedstaden Sana samt en sydøstlig zone, der kontrolleres af Saudi-ledede styrker og andre styrker, som er loyale overfor regeringen.

 

USA, UK og Frankrig støtter koalitionen

Allerede mens Barack Obama var præsident begyndte USA, Storbritannien og Frankrig at støtte koalitionen logistisk, med efterretninger og med salg af våben. Den vestlige støtte har i høj grad handlet om at bekæmpe terrorgruppen Al Qaeda og Islamisk Stat, men den amerikanske administration har ifølge analytikere også haft til hensigt at begrænse Irans indflydelse i regionen.

 

Både Al Qaeda og Islamisk Stat (IS) er til stede i Yemen med hver deres dagsorden. Begge organisationer har påtaget sig ansvaret for en række selvmordsaktioner og andre terroranslag i Yemen. En helt ny rapport fra FN anslår ifølge flere nyhedsmedier, at der findes mellem 250 – 500 IS-krigere i landet, mens Al Qaeda råder over 6.000 – 7.000 krigere.

 

FN’s rolle

Situationen i Yemen blev allerede i 2015 taget op i FN’s Sikkerhedsråd. Den eneste resolution, der er vedtaget, opfordrer parterne “in particular the Houthis,” to “immediately and unconditionally end violence.”

 

Det forlyder, at den britiske regering nu skulle være indstillet på at arbejde for at FN’s Sikkerhedsråd vedtager en ny resolution med henblik på at standse krigen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…