Filmanmeldelse THE RAFT: Eksperimentet der (mis)lykkedes

**** 4 stjerner ud af 6

 

THE RAFT (’tømmerflåden’) er en dokumentarfilm om et eksperiment, der fandt sted i 1973. Bag forsøget stod den mexicanske antropolog Santiago Genovés, som havde sat sig for at ville undersøge menneskers adfærd under pres. Med særligt fokus på, hvordan seksualitet, vold og aggression udfolder sig i en gruppedynamik.   

 

Til det formål sendte videnskabsmanden fem mænd og seks kvinder tværs over Atlanterhavet på en flåde uden motor. Alene havstrømmene skulle bringe ’skibet’ – med et meget lille udfoldelses-areal til rådighed for de ombordværende – fra De Kanariske Øer til Mexico.

 

I den gode sags tjeneste

De elleve forsøgspersoner bliver udvalgt nøje. De skal have forskellig civilstatus og baggrund. Begge køn skal være repræsenterede, og religion, nationalitet og etnicitet skal blandes – i håb om at forskellighederne vil forøge spændingerne ombord. I gruppen er der således en jøde, en araber, en hvid og en sort amerikaner, en ateist og en jesuitpræst.

 

 Alt i den gode sags tjeneste.

 

Ekspeditionen er nemlig tænkt som et fredsprojekt, hvor studierne undervejs skal give svar på, hvordan krig kan undgås og fred fremmes her i verden.

 

Holdet tilbringer godt tre måneder sammen, 101 dage for at være helt præcis. Undervejs udsætter den temmeligt excentriske forsker, Santiago, dem for alskens prøvelser og udfordringer. Håbet er, at ’forsøgskaninerne’ vil overskride grænser, der kan gøre ham klogere på den menneskelige natur, på voldens ophav og mænds konkurrence om kvinder.

 

Eksperimentet udvikler sig imidlertid noget anderledes, end planen lægger op til. Det både lykkes og mislykkes, men hvordan skal ikke afsløres her.  

 

Filmens opbygning

”The Raft” er bygget op i en krydsklipning mellem arkivmateriale fra turen over Atlanten og en genforening af deltagere i eksperimentet 43 år senere. Nutidens gensyn finder sted i et filmstudie, hvor flåden er blevet genskabt scenografisk, så de overlevende gruppemedlemmer har rig mulighed for at genopleve rejsen og få genopfrisket deres hukommelse om det dramatiske krydstogt.  

 I dialoger og monologer afsløres en række af de sandheder, der aldrig kom op til overfladen undervejs.     

Læs også
Filmanmeldelse – COLETTE: Det flydende køn – anno 1900

 

Spændingen bliver holdt i live

Selve eksperiment-konceptet er fundamentalt spændende og pirrende, om ikke så epokegørende som tilfældet var tilbage i 1973. I dag har strømmen af reality-programmer, som fx Robinson-ekspeditionen og Paradise Hotel, gjort modtagerne en hel del mere hårdhudede i konfrontationen med udlevering af det, der tidligere tilhørte privatsfæren. At være med på en kigger til det mest intime i menneskers liv er tilsyneladende blevet hverdagskost for mange.  

 

Filmens styrke er, at spændingen om aktørerne reaktioner og udfaldet på færden bliver holdt levende til sidste scene. Ærgerligt er det dog, at instruktøren ikke har været lidt mere pædagogisk. 11 mennesker er mange at holde styr på, og fremstillingen ville have vundet ved, at filmoptagelserne fra 1973 systematisk var blevet kædet sammen med nutidens ældre mennesker ved at indsætte navn og portræt af den unge i et hjørne af billedfladen, mens den gamle taler. Og omvendt.   

 

Instruktøren kender selvfølgelig personerne ud og ind og tager ikke fejl af hvem-er-hvem, men glemmer, at tilskueren ikke har tilsvarende forudsætninger.

 

Med det sagt så er ”The Raft” helt bestemt en dokumentarfilm, der er værd at se. Ikke bare på grund af spændingseffekten, men fordi de medvirkende er interessante, sympatiske og reflekterede mennesker, der udviser stor selvindsigt og har noget på hjerte.

 

Spilletid: 98 minutter

  • Instruktion: Marcus Lindeen
  • Premieredato: Onsdag d. 5. september

 

Læs også
The Wife: Kongemageren – bag enhver succesfuld mand står en kvinde

The Raft | Trailer from DOXBIO on Vimeo.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…