Filmanmeldelse HJERTELANDET: At prostituere sig er den eneste udvej

***** 5 stjerner ud af 6

 

Først lidt fakta, der danner bagtæppe for dokumentarfilmen HJERTELANDET.

 

Der bor 12.625 personer af thailandsk oprindelse i Danmark og heraf er 10.494 kvinder.

  

Fra 2008 til 2017 er der sket en stigning på 65% i antallet af voksne thailandske kvinder bosiddende i Danmark. Den enkle årsag er, at et stigende antal thai-kvinder ønsker at finde en vestlig ægtemand, der kan forsørge dem – og deres evt. børn og familie hjemme i Thailand.

 

Fire thai-danske familier

Bag filmen om en række thai-danske parforhold står filminstruktøren Janus Metz (bl.a. ”Armadillo”) og antropologen Sine Plambech. Over ti år og tre generationer har de fulgt først og fremmest fire familier i Thy og Thailand, hvor der hele tiden krydsklippes mellem de to geografiske lokaliteter. Begge kan karakteriseres som udkantssamfund – ”blot” placeret på hver sin side af jordkloden.

 

Sommai

Sommai er filmens hovedperson. Da søsteren dør, står Sommai tilbage som eneforsørger for otte børn. En opgave, der er umulig at løfte som daglejer på landet. Sommai træffer derfor valget at flytte til turistbyen Pattaya for at tjene penge som sex-arbejder.

  

Her møder den 33-årige kvinde 48-årige Niels fra Thy, der er ensom efter en skilsmisse. Mødet resulterer i, at Sommai efterlader egne og søsterens børn for at følge Niels til Danmark. De bliver gift, og Sommai begynder at arbejde på fabrik, hvor det meste af hendes løn går til at forsørge familien hjemme i Thailand. For Thailand, viser det sig, ER hjemme, ikke det vindblæste fiskersamfund i Thy.  

 

25 år senere indtager Sommai en betydningsfuld status både i Thailand og Danmark, fordi hun har hjulpet en række fattige kvinder fra sin landsby til ægteskab med ensomme, danske mænd i lokalområdet.

 

Er ægte kærlighed mulig?

Det store spørgsmål, som filmen rejser, er, om ægte kærlighed er mulig i et arrangeret ægteskab, hvor parterne går ind i forholdet på helt forskelligt grundlag: Mændene er ensomme og kan åbenbart ikke finde danske kvinder. Kvinderne er fattige og ser ægteskabet med en vestlig mand som en udvej til at leve et lidt mere komfortabelt og lønsomt liv end det hårde slid i enten landbruget eller prostitutionen. Sat på spidsen: I et ægteskab har de kun én kunde.  

Læs også
Filmen “I krig og Kærlighed” er en mageløs mulighed for at komme tættere på danskernes fælles historie

 

Filmen er uhyre solidarisk med sine personer og giver et bevægende og mange-facetteret portræt af de fire ægteskaber. Undervejs greb jeg mig igen og igen i at blive overvældet af taknemmelighed over, at de fattige thai-kvinders skæbne ikke har været min. Samt en bekræftelse af kulturens betydning, og af HVOR svært det er at skræve over kulturkløfter.  

 

At prostituere sig er eneste udvej

At prostituere sig er eneste udvej for de ludfattige thai-kvinder. Udsagnet falder på et tidspunkt i filmen. Og prostitutionen foregår ikke kun i Pattaya, men også i Thy. For selv om de danske medvirkende mænd er søde, sympatiske og velmenende, så er ægteskabs-transaktionen klar: Kvinder giver sex og service (læs: omsorg) for at få forsørgelse af sig selv og deres familier i Thailand. Mænd giver forsørgelse og penge for at få sex og service.  

 

Det er ikke kun kvinderne, der betaler en høj pris. Det gør også deres børn, hvad enten disse flytter med til Vesten eller bliver efterladt hjemme i landsbyen. Og det gør også de mænd, der ender trist med at blive forladt af deres thai-koner, fordi hustruen vil dø dér, hvor hun født og opvokset. I Thailand.  

  

Længde: 90 minutter

  • Medvirkende: Sommai, Niels, Kae, Kjeld, Mong, John, Basit, Frank m.fl.
  • Instruktører: Janus Metz og Sine Plambech  
  • Premieredato: Torsdag d. 20. september     

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…