*** 3 stjerner ud af 6
De fleste kender Michael Moore (født 1954). Han er filminstruktør, skuespiller, filmproducer og manuskriptforfatter og berømt ikke mindst for dokumentarfilmen Bowling for Columbine (2002). Heri fokuserer Moore på sammenhængen, som han ser den, mellem våben og vold i USA. Filmen har opnået klassiker-status i de gymnasiale uddannelser og vundet dels den franske Césarpris for bedste udenlandske film, dels en Oscar i 2003 for bedste dokumentarfilm.
Moores gennembrud ligger dog adskillige år tidligere med filmen Roger & Me fra 1989. Også en dokumentarfilm. Den fortæller historien om, hvad der skete med hans hjemby Flint nær Detroit i Michigan, hvor General Motors lukkede deres fabrik og i stedet åbnede en ny i Mexico, hvor arbejdskraften var meget billigere.
Fahrenheit 11/9
I denne ombæring handler det om Donald Trump og hans vej til magten. Eller rettere sagt: FAHRENHEIT 11/9 tager afsæt i præsidentvalget d. 8. november 2016, og titlen refererer til de tidlige morgentimer d. 9.11, hvor Trumps sejr over demokraten Hillary Clinton var en kendsgerning.
Moore vil dels undersøge årsagerne til Trumps valgsejr, dels advare om, at de kræfter, der har bragt Trump til magten kan sammenlignes med Hitlers Tyskland.
En stor del af filmen drejer sig imidlertid slet ikke om Trump, men om hjembyen Flint og den skandale, der udspillede sig her med forurenet vand fremkaldt af magthaver-grådighed. En anden lang sekvens skildrer en omfattende lærerstrejke.
Så det er meget svært at få øje på den røde tråd i den løse komposition. En venlig tolkning kunne måske lade henholdsvis Flint-borgernes og lærernes oplevelse af magtmisbrug og kynisme tjene som forklaring på, at disse borgere har stemt på Trump?
Ren propaganda – og dog værd at se
Indtil sekvensen, hvor Michael Moore sammenligner præsident Donald Trump med Adolf Hitler, er dokumentar-brudstykkerne (vand, lærere) taget hver for sig både interessante og vedkommende. Leveret i bedste satiriske og provokerende Moore-stil.
Og selv i Hitler-klippene kan et åbent sind se formålet med at undersøge, hvilke kræfter der mere generelt fører magthavere til tops. Der KAN drages visse paralleller til Hitlers vej til magten i 1930’ne: De store, jublende tilhørerskarer, der opflammes. De enkle budskaber, der hamres fast. Dyrkelsen af den stærke leder.
Men dér, hvor kæden hopper helt af for Moore, er i den manipulerende krydsklipning mellem Trumps og Hitlers taler. Ren og kvalmende propaganda. I min optik skyder Moore sig læsterligt i foden i forhold til det budskab, han ellers gerne vil have igennem: Trump har potentiale som diktator.
Filmen er trods sin ujævnhed værd at se. Ikke på grund af den såre forudsigelige nedgøring af Trump, som også er så velkendt i den danske offentlighed, men paradoksalt nok på grund af den vigtige historie om Flint-vandskandalen. Her rammer Moore næsten rent i sin bidende kritik af the establishment, uanset politisk tilhørsforhold.
Længde: 128 minutter
- Instruktør: Michael Moore
- Manus: Michael Moore
- Premieredato: Torsdag d. 22. november