EU forærer danske dagpenge og børnepenge til andre EU-borgere, fordi danske politikere ikke turde sige NEJ

foto: Steen Raaschou

Danmarks nye nederlag i EU

 

Så led Danmark atter et nederlag i EU, lød den lakoniske meddelelse i TV-nyhederne, efter at beskæftigelsesministeren Troels Lund Poulsen den 21. juni havde været en tur omkring Luxembourg for med hatten i hånden at spørge, om vi ikke nok selv måtte bestemme over vores egne penge, skrabet sammen gennem generationer af horribelt beskattede danskere.

 

Det måtte vi ikke. Så alle personer inden for EU, der har lyst til at få en del af kagen, kan fortsat bare melde sig til.

 

Børnetilskud til børn, der bor i hjemlandet, og dagpenge, der tages med til hjemlandet, har i flere år været en torn i øjet på politikerne, og det har bestemt ikke skortet på løfter om, at det skulle man nok se at få ordnet. Nu ved vi, hvordan det gik.

 

Den forordning (883/2004), som bl.a. Danmark har forsøgt at få ændret, har eksisteret siden 2004 og ved forordning 987/2009 blev reglerne krævet gennemført den 1. maj 2010:

 

Sagsbehandlerne rundt om i landet har selvfølgelig nøje måttet studere forordningens 97 artikler på et meget knudret sprog for at være sikker på, at ingen udlænding bliver snydt for de danske offentlige ydelser.

 

Meget kunne være sparet og også det årelange tovtrækkeri for at slippe ud af forordningen, såfremt de danske politikere fra begyndelsen havde sagt: ”Det kan I godt glemme”.

 

Social sikring til alle EU-borgere

Danmark er ikke ene om at mene, at bidrag til social sikring af alle inden for EU er urimeligheder, som ingen suveræn stat burde finde sig i. Det er Østrig og Tyskland enig i. Men overmagten var for stor, for et flertal af EU-landene var imod forslaget. Tallene nedenfor viser hvorfor.

 

Så resultatet kunne man forudse. Ikke mindst arbejdere fra de østlige EU-lande har stor glæde af de sociale ydelser, der udbetales til borgerne i mange vestlige EU-lande. De beløb, migrantarbejderne kan sende hjem til familien, overstiger langt en almindelig ufaglært løn.

 

Jamen, var der så i det mindste ikke en mulighed for, at de offentlige ydelser kunne indekseres, således at disse svarer til levefoden i udlændingens hjemland, spurgte Danmark ydmygt. Næh, også dét stemte de fleste EU-lande imod.

 

Den højt besungne solidaritet gælder ikke, når mere fattige EU-lande har snablen nede i velfærdsstaternes kasser. De kan tilsyneladende ikke se det urimelige i, at flere og flere østeuropæere benytter sig af den velfærdsturisme, som EU-Kommissionen har fremmet.

 

Socialpolitik i nogle østlige EU-lande

Hvorfor skulle lande, der holder offentlige ydelser på et minimum til egne betrængte borgere, dog give afkald på skatteyderpenge fra de mere velhavende EU-lande? Der er jo reelt tale om bistandshjælp.

 

Arbejdsløshedsunderstøttelsen i Polen udgør for 2017 831 zloty (1.426 kr./kurs 171,64) om måneden de første 3 måneder, derefter 652 zloty (1.119 kr.) de næste 3 måneder. Personer med under 5 års arbejdserfaring modtager 80% af dette beløb, og personer med over 20 års arbejdserfaring modtager 120%.

 

Personer under 50 år modtager understøttelse i 6 måneder, mens personer over 50 år i nogle tilfælde kan modtage understøttelse i op til et år.

 

Børnetilskud i Polen udgør 500 zl. (858 kr.) pr. barn fra og med barn nummer 2, men for alle børn i lavindkomstfamilier. Endvidere kan man pr. barn hvert år fradrage 1.112 zloty fra den pålignede skat. I det øjeblik barnet fødes, har forældrene krav på 1.000 zloty i engangstilskud.

 

Arbejdsløshedsunderstøttelse i Rumænien er 375 lei (kr. 600/kurs 1,60) pr. måned.

 

Børnetilskud andrager 200 lei pr. måned fra 0-2 år. Derefter indtil det 18. år 84 lei pr. måned.

Derudover kan lavindkomstfamilier få en familieydelse, såfremt visse betingelser er opfyldt. Herunder, at ”barnet følger en skoleuddannelse uden afbrydelse og uden at få karakterer på under otte på grund af upassende adfærd, der skyldes ubegrundet skolefravær, hvis han/hun stadig er i den skolepligtige alder”.

 

Passus’en om den upassende adfærd var måske en regel til efterfølgelse i Danmark?

 

Kontrol

Der er et ønske om at kunne styrke kontrollen med dagpenge, der tages med ud af landet.

 

Men kontrol med, at dagpengemodtageren søger arbejde og er til rådighed for arbejdsmarkedet eller tager videre til et andet EU-land og arbejder dér samtidig med, at danske dagpenge triller ind på kontoen, mener flere kommuner er meget svært at kontrollere.

 

I det hele taget er det svært at kontrollere regler og familieforhold fra de andre EU-lande. Så må vi jo nøjes med tillid.

 

Nogle millioner – hvad betyder det?

Danske offentlige ydelser af enhver art, der udbetales til EU-borgere, er et stigende pres under  vores velfærdssystem.

 

De, der har deres på det tørre, mener ikke, at offentlige ydelser til EU-borgere betyder noget i det store regnskab.

 

Men en million her og en million dér bliver alt sammen til penge.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…