Esporten buldrer frem

Esport har over de senere år taget verden med storm, og begejstringen er heller ikke gået udenom Danmark, hvor især Counter Strike holdet Astralis har vundet publikummets hjerter med utallige store præstationer i verdens største turneringer.

 

Det er dog ikke kun Astralis, som gør de danske esportsfans stolte, hold som North, Heroic og FaZe Clan, der alle har danske islæt på holdet, klarer sig også godt i de internationale turneringer, hvor der er mange hundredetusinde kroner på spil.

Internettet har hjulpet populariteten på vej

Den store popularitet esports har fået over de senere år, kan i høj grad tilskrives den teknologiske udvikling. Der er sket meget siden man stod og spillede Pac Man på den lokale grillbar, eller tog et spil Tetris på Nintendoen hjemme i stuen. Nu om dage er hele verden forbundet via internettet, og det giver derfor utallige muligheder for at spille sammen eller mod hinanden på tværs af verdens kontinenter.

 

Man behøver dog ikke nødvendigvis selv at spille et af de mange populære spil for at være en del af hele esportsverden. Streaming tjenester som Youtube giver mulighed for at følge med i alverdens turneringer, da de fleste turneringer bliver livestreamet. Mange gamere vælger også at vise deres færdigheder frem på nettet, og det har i høj grad været med til at gøre esport utrolig populær blandt mange.

Tjen penge på esport

Den store popularitet og lette adgang til computerspil, har selvfølgelig også fanget bookmakernes interesse, som i stor stil tilbyder et væld af forskellige spilmarkeder til mange af de største turneringer. Mange vælger i stigende grad at satse et par håndører når de livestreamer kampene på nettet.

 

Et af de mest populære spil at bette på er Counter-Strike: Global Offensive, også kaldet CS:GO. I CS:GO kæmper to hold imod hinanden om at løse en opgave. Det kan f.eks. være at sikre en position mod at modstanderen overtager den, at placere en bombe eller at beskytte nogle gidsler.

 

Vælger man at spille penge på CS:GO, er der mange måder at gøre det på. Man kan selvfølgelig spille på, hvem der vinder kampen, men der findes også flere forskellige avancerede spiltyper. Det kunne f.eks. være handikapspil, hvor f.eks. et hold er bagud med 2,5 rounds inden kampen starter, og skal derfor vinde med mindst 3 rounds før ens bet giver gevinst.

 

Desuden er der mulighed for, at spille på hvilket hold der vinder de enkelte maps i et spil CS:GO. Der spilles indtil et hold har vundet 16 rounds i en map, og i tilfælde af der spilles 2 maps og hvert hold vinder en map hver, ender kampen uafgjort.

Der findes faktisk andre spil end CS:GO

Selvom Counter Strike formentligt er det mest populære spil hos både gamere og gamblere, er der dog også rig mulighed for at spille på andre computerspil hos bookmakerne. Dota 2 er ligeledes et meget populært spil, hvor hold af fem personer skal beskytte deres base i den ene side af banen, mens de samtidigt forsøger at overtage modstanderens base i den anden side af banen. Her er det også muligt at spille på kampens vinder, samt forskellige former for handikapspil.

 

Næsten uanset hvilket spil man hælder til, er der gode chancer for at finde odds på det, og dermed få lidt ekstra spænding når man følger sine favorithold.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…