Konkurrencedygtig og sikker energi til overkommelige priser. Er det ikke det vi alle ønsker?
Derfor er forsyningssikkerhed og forskelle i energipriserne i forhold til de vigtigste handelspartnere ikke uden betydning. Forsøgene på at forfølge de langsigtede klimamålsætninger må ikke ske på bekostning af et konkurrencedygtigt og forsyningssikkert energisystem, der bygger på markedsintegration, forsyningsspredning, øget konkurrence, udvikling af lokale energikilder samt støtte til forskning, udvikling og innovation.
I Danmark er forsyningssituationen for olie og naturgas p.t. ganske komfortabel. Samtidig er produktionen af vedvarende energi voksende.
Udfordringen af forsyningssikkerheden kommer derfor især fra elforsyningen.
Ifølge Energinet forandres driften af elnettet i disse år med stigende elforbrug primært som følge af stigende mængder vedvarende elproduktion og mere grænseoverskridende handel. Det indebærer, at der er behov for at iværksætte nye tiltag til at fastholde den høje forsyningssikkerhed.
Forsyningssikkerheden udfordret i Østdanmark
Fastholdelse af den meget høje forsyningssikkerhed kan især blive udfordret i Østdanmark. Udfordringen i Østdanmark ses både generelt for hele landsdelen og specifikt i forhold til København, hvor en stigning i elforbruget og lukning af termiske kraftværker medfører behov for ny forsyningsstruktur. Generelt gælder for hele Østdanmark, at risikoen, for at udbuddet af el ikke kan møde efterspørgslen, stiger i den kommende periode.
Forud for energiaftalen
Forsyningssikkerheden spiller tilsyneladende en mindre rolle i den intense positionering, der i øjeblikket finder sted forud for de politiske forhandlinger om en ny energiaftale.
Klimaorganisationerne ivrer med henvisning til Paris-aftale og andet for mere ambitiøse målsætninger vedrørende emissionen af drivhusgasser.
Industrimastodonterne Danfoss, Grundfos, Velux og Rockwool International A/S mener, at man i større omfang skal satse på energieffektivitet og energibesparende produkter som deres energivenlige vinduer, varmepumper, isolering og termostater. Forud for det politiske slag om det nye energiforlig i foråret har virksomhederne derfor taget det bemærkelsesværdige skridt at vende DI ryggen og danne sin egen interesseorganisation “Synergi”.
Virksomhederne bakkes op af partnerskabet Renovering på dagsordenen, der blandt andet tæller arkitekternes, ingeniørernes og entreprenørernes brancheforeninger. Selvom solceller og vindmøller bliver billigere og billigere, så kan det stadig betale sig at spare på energien. Det konkluderer en ny rapport, som EA Energianalyse har skrevet for brancheforeningerne.
Dansk Energi arbejder benhårdt for elektrificering, eldrevne varmepumper og nedsættelse af elafgiften.
Vindmølleorganisationerne, biogassektoren og solcellelobbyen arbejder intenst for at fremtidige støtteordninger skal understøtte udbygningen med vedvarende energi i Danmark.
De almindelige energiforbrugere og virksomheder har meget svært med at trænge igennem med deres simple krav om konkurrencedygtig og sikker energi til overkommelige priser.
Regeringens erklærede udgangspunkt
Regeringens energikommission afleverede den 24. april 2017 sine anbefalinger til regeringen. Kommissionen peger på de samme virkemidler som andre også har foreslået samt nogle nye:
– Den grønne omstilling bør internationaliseres, og Danmark skal samarbejde med nabolande og EU om de integrerede energimarkeder om ”gennemsigtige og troværdige markedsregler”, som pt. blokeres af manglende net-udbygning, nationale begrænsninger i el-import og CO2-kvotesystemets kollaps.
– Der skal fokuseres på at skabe betingelser for, at markedet selv kan drive de nødvendige teknologiskift.
– Afgiftssystemets ”skævvridning” skal fjernes: ”Investorer og forbrugere skal have de rette prissignaler og incitamenter, der afspejler de sande samfundsøkonomiske omkostninger ved deres investeringer og forbrug. I den forbindelse er der behov for fremadrettet at få håndteret udfordringerne i vores afgiftssystem. Særligt den høje elafgift og biomassens afgiftsfritagelse betyder, at investeringerne på energiområdet i dag bliver skævvredet” lyder kommissionens anbefaling.
– Støtten til vedvarende energi skal udfases men først med tiden på grund af de lave elpriser, som ifølge kommissionen ”er på et niveau, der ikke kan forrente nogen form for vedvarende energikapacitet på trods af, at omkostningerne til vedvarende energiteknologi er faldet”. Energikommissionen venter, at prisen på vedvarende energi frem mod 2030 fortsat vil falde, men at elprisen på den anden side vil stige; en opfattelse, der hviler på Energistyrelsens årlige basisfremskrivning.
– Elektrificeringen af energisystemet skal øges på tværs af sektorer, ”så der i stigende omfang skal anvendes el til opvarmning både i den individuelle og den kollektive varmeforsyning samt til transport mv.”, som det udtrykkes.
– Markedsaktører skal kunne byde ind med fleksibilitet på både produktions- og forbrugssiden, når behovet er til stede.
– Digitaliseringsteknologier bør udnyttes på tværs af hele energisystemet og sikre udviklingen af det integrerede og velfungerende energisystem.
– Endelig skal Danmark internationalt arbejde for fælles standarder for energi-udstyr og -forbrug. Det skal sammen med målrettet og øget teknologiudvikling fastholde den danske førerposition, foreslår kommissionen.
Målsætningen om 50 pct. vedvarende energi i 2030
Energikommissionen peger på, at målsætningen om mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030 kan nås gennem ved en kombination af tre indsatsområder:
1) Skævvridningen af afgiftssystemet ”håndteres”, som det formuleres uden at kommissionen dog bevæger sig ind i den politiske beslutningsproces. Det kan bane vej for elektrificering af både fjernvarme og individuel opvarmning samt i et vist omfang industrielle processer.
2) En fortsat men mere effektiv energispare-indsats vil øge andelen af vedvarende energi, fordi VE rækker længere, når forbruget går ned.
3) Der vil i en periode stadig være behov for støtte til udbygningen af VE, ”men på en ny og mere markedsbaseret måde”.
Vurdering af anbefalingerne – er det hele med?
Energikommissionens anbefalinger er i det store hele lødige og fornuftige, og man kan håbe, at rapporten ikke er helt glemt, når forhandlingerne om en ny energiaftale snart går i gang på Christiansborg.
Der er måske et afgørende område, hvor kommissionen har taget for let på opgaven, og det er opretholdelsen af en sikker og pålidelig energiforsyning til overkommelige priser overalt i landet.
Forsyningssikkerhed
Formålet med dansk energipolitik har stedse været at sikre forsyningssikkerheden. I forhold til denne målsætning, har andre legitime hensyn til samfundsøkonomi, miljø og klima samt omkostningseffektivitet m.v. måttet underordne sig.
Det er et kernepunkt i Energikommissionens rapport, at ”effektive internationale energimarkeder skal sikre forsyningssikkerheden”.
Spørgsmålet er, om denne forudsætning er det virkeligt svage punkt i rapporten?
Effektive internationale energimarkeder er nemlig ikke nogen selvfølge!
Energikommissionen er for så vidt i overensstemmelse med mainstream-tænkningen. EU-Kommissionens anbefalinger og hele tankegangen bag den europæiske Energi-Union er, at energi bør strømme frit til og mellem EU-medlemmerne.
Men, men! Det forudsætter, at medlemsstaternes nationale regeringer – og deres statsejede virksomheder – holder op med at kontrollere de nationale energimarkeder, og det forudsætter, at disse stærke selskaber skal affinde sig med, at grænseoverskridende handel med energi begrænser deres muligheder for at bevare den fulde kontrol.
Den europæiske energiunion har lange udsigter
Det er ikke nemt, og realiteten er da også, at den Energiunion, som Europa-Kommissionen har foreslået med henblik på at gøre Europa grønnere, sikrere, billigere, mere robust og mere moderne, i visse lejre ses som en veritabel trussel mod ”nationale interesser”.
Ikke desto mindre – Energiunion eller ej – vil integrationen af energimarkederne under alle omstændigheder skulle have prioritet. Den voksende produktion af vedvarende energi har allerede skabt problemer og understreget det skrigende behov for integrerede systemer. Problemet er, hvordan man opnår målet.
Allerede i 2002 var det en EU-målsætning, at internationale strømforbindelser skulle udgøre mindst 10 pct. af den nationale kapacitet. Flere lande har slået sig i tøjret over denne målsætning, og foreløbig er målsætningen udsat til 2020.
Nogle lande, som f.eks. Frankrig, er direkte modstandere af at udbygge forbindelserne og integrere markederne yderligere.
Hvorfor?
Billig vindenergi fra Spanien eller Skandinavien ville udfordre den franske atomindustris forretningsmodel!
Integreringen af de europæiske energimarkeder har derfor lang vej at gå endnu.
Vi er stadig langt fra Energiunionen, og den generelle situation er, at nettet i Østeuropa er præget af ustabilitet og strømfejl som følge af overbelastning af den begrænsede kapacitet. I Vesteuropa er der en stigende behov for standby-kapacitet til erstatning for voksende mængder af diskontinuerlig, fluktuerende vedvarende energi.
Det vigtige punkt er, at begrebet energisikkerhed vokser i betydning i takt med at stigende mængder af vedvarende energi kommer ind i energisystemerne.
Nogle lande som Danmark har allerede defineret lovgivningsmæssige rammer for at understøtte energisikkerheden gennem effektiv styring af el-nettet. Men de fleste lande mangler stadig at udarbejde robuste strategier for hvordan de store mængder vedvarende energi, der kommer, integreres på nettet. Derfor er fleksibilitet i det samlede europæiske el-net stadig begrænset.
Omvendt vil der være store fordele, når – og hvis – el-forbindelserne engang er udbygget. Integrerede markeder har potentiale til at reducere de samlede omkostningerne og behovet for at udbygge kraftværkskapaciteten, fordi det bliver muligt at anvende overskydende kraft produceret af vedvarende energikilder andre steder i det integrerede system.
Teknisk er det muligt, men…
Ansvaret for at integrere vedvarende energikilder i distributionsnet hviler primært på distributionsnettets systemoperatører. Den teknologiske udvikling med udviklingen af såkaldte smart net har teknisk set gjort optimeringsopgaven med at håndtere stigende mængder vedvarende energi nemmere/mulig.
Ikke desto mindre er problemet med at dele omkostningerne stadig uløst. Det er således vigtigt, at både energileverandører og slutbrugere har langsigtet tillid til både incitamentsstruktur og de lovgivningsmæssige rammer for den net-infrastruktur, der skal udbygges. Det er langt fra tilfældet i øjeblikket, ligesom der mangler nøgler for fordeling af omkostninger og politisk vilje.
Disse elementer er afgørende for succesfuld integration, og hvis de ikke er på plads, vil integrationen aldrig komme.
Hvad gør vi, mens vi venter på den fulde markedsintegration?
I mellemtiden har vi i Danmark på trods af klima og krav om ”grøn omstilling” fortsat brug for en effektiv energiproduktion og et fleksibelt energisystem, og derfor skal vi i endnu en lang periode selv have den nødvendige kapacitet til at sikre forsyningssikkerheden.
