En masse aftaler flyder fra EU og FN, og de vestlige lande forventes at underskrive dem

Skærmprint / MailOnline

Den dumstædighed, som regeringen samt flere andre partier lægger for dagen i sin insisteren på at underskrive Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (også kaldet Migrantaftalen) den 10. december 2018 i Marrakesh, på trods af overvældende protester og på trods af, at land efter land har trukket sig og flere overvejer at gøre det samme, grænser til en total ligegyldighed over for det land og det folk, de er valgt til at tjene.

 

https://refugeesmigrants.un.org/sites/default/files/180713_agreed_outc> ome_global_compact_for_migration.pdf

 

 

Statsministeren hævder at underskrivelsen af FN-Migrantaftalen er ”uforpligtende”. Som Newspeek anfører, optræder ”forpligtelse” 86 gange i Migrantaftalen (fejlagtigt i Newspeek kaldt Marrakesh-aftalen. Der har været en del forvirring om navnet, formentlig fordi FN ustandseligt spytter nye dokumenter ud, så blækket knapt er tørt på det ene, før det næste ligger parat til underskrift).

 

For god ordens skyld ses her Marrakesh Political Declaration, samt en uautoriseret oversættelse på dansk).

 

Protester

Indtil videre har følgende lande afvist at underskrive Migrantaftalen: USA, Australien, Østrig, Ungarn, Schweiz, Letland, Litauen, Slovakien, Kroatien, Polen, Tjekkiet och Estland.

 

Og det ser ud til, at der hele tiden kommer nye lande til.

 

Holland overvejer efter sigende at nægte at underskrive, mens der protesteres i flere alternative medier i Norge og Sverige.

 

Dr. Alexander Gauland fra AFD holdt i den tyske Bundestag en sarkastisk og hudflettende tale om den hævdede ikke-forpligtelse. En uforpligtende forpligtelse  – ”hvor dumme tror I egentlig, vi er?”, spørger han (se videoen i linket). Og det ser ud til, at kansleren omsider har fået kolde fødder, hvilket måske lover godt for Danmark!

 

Protesterne har været overvældende. Jeg vil blot tage nogle få med: Læs her, her, her, her og her  fra alternativmedier, og her, her og her fra dagspressen.

 

Der har ikke blandt de politiske partier i Danmark været nogen særlig interesse i at oplyse befolkningen om alle de dokumenter, der koges sammen i FN og EU, og som politikerne sidder parat med kuglepennen for at skrive under. Derfor er alternativmedierne uundværlige, når hemmeligholdelse skal afsløres, så vi får at vide, hvilke politikere der gør hvad mod vores lande.

 

Hemmeligholdte aftaler

Hemmeligholdte EU-aftaler er skam ikke noget nyt. Euromediterranien-aftalen, som EU indgik med en række arabiske lande om fri indrejse til EU-landene og undertrykkelse af ytringsfriheden med tvangsindlagt opdragelse i islam, resulterede i EU-landenes underskrivelse af Barcelona-erklæringen i 1995. Det var der ikke mange pip om i medierne.

 

År efter år er der indgået aftaler i EU, som i det store hele er holdt hemmelig for befolkningerne. Og man har samtidig gødet jorden for fri indvandring gennem bl.a. Schengen-traktaten i 2001, hvor de interne grænser blev nedlagt, mens de ydre stod pivåbne, samt utallige tillæg til tillægsprotokoller til konventionerne, der alle tilgodeså migranter, men havde dybe og varige konsekvenser for de oprindelige vesteuropæiske befolkningers livsvilkår.

 

De aftaler, som EU hemmeligt indgår, vil uundgåeligt udradere vores lande som selvstændige nationer. Kun takket være alternativmedierne kan befolkningerne blive ordentligt informeret og give udtryk for deres meninger om dette forræderi og de konsekvenser, det med sikkerhed vil medføre for de (vest)europæiske lande. En meget stor del af den danske befolkning ønsker at beholde Danmark som en selvstændig nation og protesterer kraftigt mod afgivelse af større og større bidder af vores land og selvstændighed.

 

Den ukendte EU-Parlaments beslutning

Uvidende er sikkert også alle, der ikke er med i ”need-to-know-gruppen”, om, at Europa-Parlamentet den 25. oktober 2016 vedtog en beslutning om menneskerettigheder og migration i tredjelande.

 

Parlamentsbeslutningen er stort set ord til andet det samme, som står i efterfølgende aftaler, der henholdsvis er blevet underskrevet i maj 2018 (Marrakech Political Declaration) og skal underskrives 10. december 2018 (Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration).

 

Man kunne godt få den tanke, at EU og FN er alt andet end uvidende om, hvad det er, man i overmod har foranstaltet af ulykker i befolkningerne ved at påføre disse endnu mere indvandring fra kulturelt inkompatible lande.

 

Der må jo være en grund til, at der i stort set hver eneste af de mange “aftaler”, som FN og EU ustandseligt bebyrder os med, ses opfordringer til medlemsstaterne om, at de skal oplyse (læs: belære) befolkningerne om det positive ved migration fra alverdens lande. Det skulle jo slet ikke være nødvendigt, hvis den globale migration til Europa var en sådan velsignelse, at iværksætte oplysningskampagner, der modvirker den kraftige modstand mod immigration. For at få  befolkningerne til at forstå den berigelse, der er overgået os, opfordres medlemsstaterne tillige til at fremlægge evidens for berigelsen.

 

Man kan måske med lidt galgenhumor sige, at “evidens” mangler vi sandt for dyden ikke. Altså vi, der ser vores land smuldre for øjnene af os.

 

Underskrift betyder intet

Regeringen hævder, at en aftale med FN jo blot er en hensigtserklæring og derfor absolut uforpligtende. Det er at kaste blår i øjnene på den danske befolkning, for det fremgår som nævnt ovenfor, at FN-hensigtserklæringen allerede siden 2016 har eksisteret på EU-plan. Og hver en lap papir, der kommer fra EU, underskrives og følges slavisk af den til enhver tid siddende danske regering.

 

I øvrigt, hvem i alverden ville underskrive et dokument, der var absolut uden betydning?

 

I Migrantaftalen og EU-Parlamentets beslutning fremgår, at de af regeringen nævnte ikke-forpligtelser i høj grad er lige netop dét: Forpligtelser for de underskrivende lande til bl.a. at gøre illegal migration til legal.

 

Der stilles overhovedet ikke fra politikernes side (dog undtaget Vicegradlandene) spørgsmål til, hvorvidt disse aftaler gør noget godt for modtagerlandene. De berøres overhovedet ikke på anden måde end de byrder, der pålægges befolkningerne. Disse må længere ned i køen for at få et sted at bo. I lande som Danmark, hvor mange end ikke kan få en læge, er der lange ventelister på nedbrudte hospitaler, mens politikerne forpligter sig til at sørge for, at migranternes helbred er tiptop i orden. Og hele festen betales af skatteyderne.

 

Vores højt besungne ytringsfrihed, som er nedfældet i Grundloven, skal nu (yderligere) begrænses, idet ”hadtale” (altså befolkningernes) skal straffes. Hvad der er hadtale, præciseres ikke nærmere, så enhver, der vil anmelde eller dømme sine landsmænd, kan lægge sit eget skøn ned over, hvad man må og ikke må ytre sig om.

 

Hver en tekst, hver en erklæring, hver en konvention er en udvidelse af migranters rettigheder og samtidig er der ved hver en underskrift en begrænsning af samme for de europæiske befolkninger.

 

Om befolkningerne er enige i det, er der ingen, der ved. For de bliver ikke spurgt.

 

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…