Lærer ‘fornærmede’ profeten Muhammed, og så gik pakistanske Ali helt amok

Retten har ikke offentliggjort hans efternavn, men oplyser, at han hedder Ali, er 37 år gammel og pakistansk statsborger.

 

Og nu er selvsamme Ali uden tvivl overbevist om, at han efter døden vil få en luksustilværelse omgivet af jomfruer i Allahs himmel.

 

Årsagen til de lokkende fremtidsudsigter er den enkle, at han har forsvaret profeten ære og dræbt en mand, der havde hånet profetens hellige navn.

 

Gik hen i et supermarked og købte en steakkniv

Ofret er den 66-årige lektor John Dawling, som i torsdags den 6. december døde på stedet, efter at Ali i raseri havde dolket ham i alt 13 gange med en steakkniv, skriver den engelske avis Daily Mail.

 

Kniven havde han købt i et nærliggende supermarked

 

Den pakistanske statsborger blev pågrebet på stedet. Over for politiet tilstod han drabet og angav som motiv, at den 66-årige lektor ved det private Leonardo da Vinci Universitet i Paris havde fornærmet profeten Muhammed.

 

”Han havde lavet en tegning, som fornærmede profeten Muhammed, og som han viste i klassen,” havde Ali ifølge anklager Catherine Denis forklaret politiet.

 

Var ikke kendt i ekstreme miljøer

Ifølge anklager Catherine Denis var Ali ikke kendt af den franske efterretningstjeneste.

 

”Vi har ikke noget bevis på radikalisering, men snarere en fornemmelse af, at vi har at gøre med en person, som er meget religiøst praktiserende og meget from,” lyder det fra den franske anklager.

 

Politiet mener, at pakistaneren med henblik på drabet havde arrangeret et møde med sit offer, og er nu ved at gennemgå telefonlister og e-mails.

 

Kort tid forinden drabet havde pakistaneren fået sin opholdstilladelse i Frankrig fornyet, og det kom til at koste den 66-årige universitetslektor, John Dawling, livet

 

Han stod i øvrigt for at skulle pensioneres efter i to årtier at have undervist i engelsk og internationale relationer på det parisiske universitet, hvor der efter drabet på ham i torsdags blev holdt en stor mindehøjtidelighed med blandt to minutters stilhed.

 

Muhammed-tegning massakren i Paris

Knivdrabet på den 66-årige universitetslektor på grund af en Muhammedtegning er endnu et i rækken af muslimske drab på europæere, der ikke overholder islams religiøse regler for ytringer.

 

Den 7. januar 2015 blev det franske satiriske magasin Charlie Hebdos redaktion i Paris udsat for en regulær massakre, de to bevæbnede mænd med automatvåben trængte ind og dræbte tretten og sårede elleve medens de råbte ”Allahu Akbar” – Allah er størst.

 

Charlie Hebdos var blandt andet kendt for sine satiriske tegninger af Muhammed, ligesom magasinet i øvrigt også bragte Jyllands-Postens Muhammedtegninger.

 

Og en måned efter i København

Knap nok var skudsalverne i Paris døet hen, førend islam slog til i København.

 

Den 14. februar 2015 bragede skudsalverne mod Kulturhuset Krudttønden på Serridslevvej på Østerbro i København.

 

 

Her havde den svenske muhammedtegner Lars Vilks arrangeret et debatmøde om kunst, blasfemi og ytringsfrihed med det resultat, at den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein dukkede op med en M95 automatriffel.

 

Profeten skulle hævnes. Tegneren og hans tilhængere dræbes.

 

Udefra affyrede han 28 skud ind i den tætpakkede sal og dræbte den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard, som forsøgte at afvæbne ham.

 

Senere på natten, da det var blevet den 15. februar, skød og dræbte han den 37-årige vagt, Dan Uzan. ved den jødiske synagoge på Krystalgade i København.

 

Ved de to attentater blev i alt seks politifolk såret.

 

Tidligt om morgenen ved fem-tiden blev han selv dræbt under en skudveksling med Politiets Aktionsstyrke ved Mjølnerparken, hvor han boede.

 

Omar El-Hussein var ikke den første, og han bliver heller den sidste.

 

Der går masser af Omar’er og Ali’er rundt iblandt os.

 

Her kan du læse hele artiklen i Daily Mail:

https://www.dailymail.co.uk/news/article-6471059/Irish-lecturer-stabbed-death-Paris-insulted-Mohammed-says-Pakistani-killer.html?fbclid=IwAR000bBUA_eGQC7UCL7VncAyWH8b71PhTtflW5PGtRdeZ-HUjIS6HmYgyZE

 

 

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…