En beretning om et stadigt voksende bureaukrati …

colourbox
©JAMES HARDY/6PA/MAXPPP ILLUSTRATION AMBIANCE DE BUREAU ; FEMME ET TRAVAIL

Vi skriver nu 2018, og det nye år starter politisk med intense forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti om henholdsvis udlændingepolitikken og en skattereform.

 

Hvad det sidste angår, ser det problematisk ud at nå frem til en aftale, der rydder op i den bureaukratiske skov af uigennemsigtige regler, der har ført til, at de færreste skatteydere forstår den skatteregning, de præsenteres for hvert år ved denne tid.

 

Derimod er der mærkværdigt nok et politisk flertal for at hæve den strafrente, der udløses af en restskat, og strafrenten sætter vel at mærke ind, inden skatteborgeren er præsenteret for sin årsopgørelse. Renten tæller fra 1. januar, mens borgeren først ser sin årsopgørelse ultimo  marts. Er det en værdig fremgangsmåde?

 

En historie, der er god at få forstand af…

Lad mig i min første klumme i 2018 genfortælle en lille historie, der meget godt illustrerer den tankegang, der ligger bag de mange bureaukratiske regler både inden for skat og i mange andre sammenhænge. – Den lyder sådan her: –

 

En offentlig og en privat virksomhed aftalte at dyste i kaproning i en otter. Begge mandskaber trænede længe, og da dagen kom, var begge hold i topform. De private vandt med et forspring på en kilometer. Moralen røg helt i bund hos den offentlige virksomhed, og den øverste ledelse besluttede, at man skulle vinde næste år. Der blev nedsat en projektgruppe til at undersøge problemet.

 

Projektgruppen fandt efter mange undersøgelser ud af, at de private havde syv mand til at ro og en til at styre, mens de offentlige havde en mand til at ro og syv til at styre. I denne krisesituation viste ledelsen betydelig handlekraft. De ansatte straks et konsulentfirma til at undersøge det offentliges struktur, og eksperterne kom efter mange måneders arbejde frem til den konklusion, at der var for mange til at styre og for få til at ro (!).

 

På baggrund af konsulenternes rapport blev der straks foretaget ændringer i holdstrukturen. Man havde nu fire styrmænd, to overstyrmænd, en styreleder og en roer. Desuden indførte man af motivationshensyn et pointsystem for roeren. ”Vi må udvide hans arbejdsområde og give ham mere ansvar”, sagde ledelsen.

 

Året efter vandt de private med et forspring på hele to kilometer! Den offentlige virksomhed fyrede roeren på grund af de dårlige præstationer, men udbetalte dog en bonus til ledelsen i erkendelse af det store arbejde, der var blevet udført.

 

Der blev udarbejdet en ny analyse fra konsulentfirmaet, som konkluderede, at man havde valgt den rigtige taktik, og at motivationen også var i orden, og at det dermed var materialet, der skulle rettes op på. – I dag er den offentlige virksomhed i gang med at udvikle en ny båd….

 

Til venlig overvejelse for vore politikere

En lille historie til venlig overvejelse for de politikere, der lige nu skal blive enige om en skattereform. –  I stedet for at udvikle en ny båd igen og igen var det måske en idé at se urskoven af regler, love og bekendtgørelser efter i sømmene med henblik på sikre borgerne mindst samme velfærdsniveau for færre skattekroner. Det vil være en sund vej at betræde, hvis velfærdssamfundet skal overleve.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…