Tidligere topembedsmand kritiserer uddannelsesministeren for at svække karakterernes betydning

Uffe Gravers Pedersen og Tommy Ahlers

Den ny Uddannelsesminister har barslet med tanker om at lade studerende komme ud på arbejdsmarkedet mellem Bachelorstudiet og Kandidatoverbygningen og om at begrænse karakterernes rolle for optagelse på de højere læreanstalter.

 

Det første er en glimrende ide.

 

Men det andet forslag er ikke ligefrem borgerlig politik.

 

Derfor er det heller ikke overraskende, at ministeren på dette punkt ser ud til svinge godt med Enhedslisten, der straks har tilsluttet sig ideen.

 

Ministeren kan også glæde sig over tilslutning fra de studerendes organisationer og lærerorganisationerne, selv om det i sig selv nok burde få ham til at tænke sig om en gang til.

 

Uddannelsesforskerne er også med på den. Som den køligt velovervejede og neutrale forsker, Noemi Katznelson, skrev for et par år siden, da elevorganisationerne var ude efter karaktererne:

 

”Vi er i gang med at smadre den læringskultur, der skal være en del af ungdomsuddannelsessystemet. Konkurrencestaten har slået hul igennem til klasseværelserne. Og der er også nået helt ind i den enkelte elev”.

 

Forskeren har ikke været opmærksom på, at det ikke er første gang, vi ser en alliance  mellem venstrefløjen og konkurrencestatens fortalere.

 

Enhedslisten og gymnasieelevernes organisation mener, at karakterkravet for optagelse på de videregående uddannelser har en negativ indflydelse på gymnasiet, fordi kravene er blevet meget høje til visse uddannelser.

 

Sjovt nok taler de ikke, som de ellers har for vane, om, at det især er elever fra socialt svage, uddannelsesfremmede hjem, der får vanskelige vilkår på grund af karaktersystemet. Det gør de nemlig ikke.

 

Læs også
Lektor om Tommy Ahlers spørgeskema: Han lefler for de studerende og svigter det danske samfund

Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført en undersøgelse, der afslører, at karakterer er bedre til at skaffe mønsterbrydere adgang til universitetet end alternative adgangsformer. Der er ikke en stærk sammenhæng mellem de studerendes sociale baggrund (forældrenes uddannelsesniveau og indtægt) og de karakterer, eleven får i gymnasiet.

 

Det var måske værd at tage disse resultater i betragtning, før man kræver karaktererne afskaffet eller deres betydning svækket.

 

En afskaffelse af karaktererne eller en begrænsning af deres indflydelse på optagelsen til de videregående uddannelser vil have virkninger, som burde få venstrefløjen til at stejle. Det vil nemlig give fine muligheder for kammerateri og nepotisme.

 

Som Undervisningsminister Merete Riisager sagde for et par år siden i en debat om karakterer: ”Desuden giver det en kæmpe fordel for børn fra boglige hjem, fordi de bedre kan navigere i sådan et morads, som ikke er karakterbestemt, hvorimod et klart defineret mål stiller folk fra uddannelsesfremmede hjem bedre”.

 

Evalueringsinstuttet undersøgelse viste som nævnt, at optag efter karakterer ikke er så socialt skæv, som den gængse opfattelse er.

 

EVA’s projektleder Bjarke Tarpgaard Hartkopf sagde herom:

 

Læs også
“Seneste påfund fra fordummelsens koalition er at afskaffe karakterer”

”Det er forventeligt, at der er en vis skævhed i systemet, men andre metoder som kvote 2 og optagelsesprøver skævvrider i mange tilfælde endnu mere end karakterer. Det er en vigtig viden at få frem, fordi der har været en tendens til at sige, at hvis vi bare optager gennem kvote 2, gør vi noget godt for unge med en svagere social baggrund. Men det kan i mange tilfælde være et vildspor”.

 

Tidligere forskning viser også, at kvote 2 og samtaler ikke nødvendigvis tilgodeser mønsterbrydere, fordi det kan være svært at vide, hvordan man lever op til den type optagekrav, hvis man kommer fra et uddannelsesfremmed hjem. Det favoriserer i højere grad akademikerbørn.

 

Det nuværende system er altså bedre end sit rygte, mener Danmarks Evalueringsinstitut, der også har lavet andre analyser, der taler til karakterernes fordel.

 

De viser, at karakter som optagelseskrav også bidrager til at mindske frafaldet, når først adgangen til en uddannelse er sikret. Et højt karaktergennemsnit hænger direkte sammen med en mindre risiko for, at den studerende dropper ud.

 

”Og et vigtigt fund er her, at det gælder uanset social baggrund. I forhold til frafald har vi den samme fordel af at sortere efter karakter, uanset hvilken social baggrund den studerende har”, siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

 

Derudover er der sammenhænge mellem høje karakterer og sandsynligheden for at fortsætte på en ph.d.-grad og risikoen for dimittendledighed.

 

Læs også
Ekspert: Karakterer er godt, især for elever med svagere baggrund – så stop ’karaktermordet’

”Generelt kan man sige, at når vi sorterer efter karaktergennemsnit, så øger vi sandsynligheden for, at dem, der kommer ind, får succes på universitetet”, siger han.

 

Karakterer er neutrale indikatorer, og karaktersystemet er et enkelt, billigt og pålideligt system, der opfylder sit formål, og det er vigtigere end elevers og politikeres romantiske forestillinger om en bedre verden.

 

Måske skulle Uddannelsesministeren søge andet selskab end Enhedslisten og elev- og lærerorganisationerne og i stedet for angreb på karakterer som optagelsesgrundlag koncentrere sig om at gøre  noget ved den skævvridende taxameterordning og den inflationsskabende karakterskala.

 

Uffe Gravers Pedersen

Tidl. undervisningsdirektør

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…