Siden 2010 har Grækenland kun overlevet i kraft af det sikkerhedsnet, som eurolandene, Den Europæiske Centralbank, ECB, og Den Internationale Valutafond, IMF, etablerede.
Grækenland har modtaget store internationale kriselån. Dengang stod eurolandet Grækenland over for den totale fallit. Hvis ikke euroen skulle kollapse, måtte de øvrige eurolande træde til med hjælpepakker til gengæld for opstramninger i den græske økonomi.
Efter mere end syv år med nedskæringer og redningspakker for i alt 275 milliarder euro i tre låneprogrammer håber Grækenland, at den nuværende og 3. hjælpepakke på 86 milliarder euro, der udløber i dag den 20. august 2018, bliver den sidste.
Kreditorerne har taget den politiske beslutning, at Grækenland umiddelbart lever op til de krav som kreditorerne har stillet i forbindelse med det såkaldte ESM-program (European Stability Mechanism), og udsat tilbagebetalingen i 10 år af næsten 100 milliarder euro i gæld. Samtidig har grækerne oveni fået en økonomisk bonus på 15 milliarder euro. De græske myndigheder er dog fortsat forpligtet til at gennemføre alle de vigtigste reformer, der blev vedtaget under ESM-programmet.
IMF har vurderet, at Grækenlands gæld alligevel vil nå op på omkring 178 pct. af bruttonationalproduktet inden 2030 og herefter vokse eksplosivt.
Fortsat EU-overvågning
EU-Kommissionen besluttede den 11. juli 2018, at Grækenland fra den 21. august fortsat ville være under nøje overvågning. Grækenland skal samtidig fremadrettet overholde kravene for økonomisk og politisk koordinering, der er fastlagt i det såkaldte europæiske semester.
Den fortsatte tætte overvågning af Grækenland vil blive gennemført af EU-Kommissionen i samarbejde med ECB og IMF, og omfatter krav om detaljerede kvartalsrapporter.
Trods den tætte EU-overvågning vil Grækenland få brug for al den optimisme, de kan mønstre, når ESM stabilitetsstøtteprogrammet udløber den 20. august og Grækenland den 21. august 2018 står alene overfor landets kreditorer.
