Onsdag d. 28.11.18 kl. 9:00-15:30 var foreningen KLF, Kirke & Medier vært for en konference på Christiansborg: ”Samfund på digitaAl deroute?” Hovedtaler var den tyske hjerneforsker og psykiater Manfred Spitzer, der i flere omgange er blevet præsenteret i Den Korte Avis (fx her)
KLF, Kirke & Medier er en fælleskirkelig mediebrugerorganisation, der stiller skarpt på et mediebillede under forandring. De vil bl.a. arbejde for sikre, at den kristne kultur og kristne værdier har en plads også i de elektroniske medier (se her)
Der blev ikke diskuteret kristendom i den fuldt besatte sal i Proviantgården, men til gengæld blev der leveret en række indlæg, der spændte fra det helt fremragende til over middel til godtkøbssnak.
Konferencens absolutte stjerne var Manfred Spitzer, der holdt et 1½ time langt foredrag på et glimrende engelsk uden et sekund at miste hverken tråden, engagementet eller evnen til at fastholde sit publikum. Bl.a. fordi han elegant krydrede formidlingen af sin mangeårige forskning med anekdoter og humoristiske og selvironiske fortællinger fra eget liv.
En af hans hovedpointer i forhold til digitaliseringen er, at den tilgængelige videnskabelige forskning om menneskers adfærd og reaktioner på et stort forbrug af de sociale medier, leverer de samme resultater:
-
Dårlig kropsholdning
-
Overvægt
-
Diabetes
-
Hyperanspændthed
-
Nærsynethed
-
Søvnproblemer
-
Stress
-
Højrisiko-adfærd (fx i trafikken, med ulykker til følge)
En af flere tankevækkende konklusioner var, at brugen af smartphones fra en helt ung alder fører til nærsynethed, der kan udvikle sig til blindhed. Små børns øjne skal have lov til at udvikle sig, uden at udviklingen forhindres af de skader, som iPads og iPhones kan udløse:
”Der er ingen rigtig måde at kigge på en smartphoneskærm på, så længe dine øjne udvikler sig.”
”Ingen farveskærm efter middag – eller din søvn vil blive forstyrret.”
IPads og iPhones er de værste syndere, men heller ikke tv er godt.
Overdreven brug af Facebook fører til depressioner og i værste fald selvmord. I det hele taget er de sociale medier dybt a-sociale og gør deprimerede. Hvad værre er: Da empati iflg. Spitzer ikke er medfødt – og sociale medier fremmer ikke-empati – er vi ved at opfostre en generation, der får svært ved at leve sig ind i andre mennesker(s situation). Han nævnte fx, at ifm en motorcykelulykke kom forbipasserende ikke den tilskadekomne til hjælp, men fotograferede ham i stedet for. Dette og andre tilsvarende eksempler har udløst intet mindre end en lov, der lyder: ”Du må ikke fotografere døende mennesker”.
Sammensætningen ’digitalt indfødt’ er en myte. Det samme gælder evnen til at multitaske – at gøre flere ting på én gang. Når man multitasker er man ikke opmærksom i forhold til de enkelte aktiviteter, men er i gang med ’en hjernetømning’:
”Selve tilstedeværelsen af din smartphone reducerer den tilgængelige kognitive kapacitet”.
Og så den vigtige erkendelse: For at kunne google svar på allehånde spørgsmål, skal man have en FORUDVIDEN.
Spitzers konklusion: Drop din smartphone! Den ødelægger din evne til fordybelse, til empati og til nærvær. Den gør dig deprimeret!
Spitzer er som foredragsholder en karismatisk person, der med humor og charme gør op med politisk korrekthed, selv om – indrømmet – hans forklaring på Trumps valgsejr og Brexit: Fake news på Twitter og Facebook – kalder på en vis nuancering.
Jesper Balslev
Næste mand på podiet var Jesper Balslev, der også har været omtalt i Den Korte Avis’ spalter (se her). Hans foredrag var mere eller mindre en essens af de vigtigste pointer i hans bog ”Kritik af den digitale fornuft – i uddannelse”, hvilket imidlertid ikke gør dem mindre vedkommende.
Hvorfor er der så positiv en diskurs omkring digitalisering? Hvorfor hitter iPads i vuggestuen? Hvorfor skal danske børn være de dygtigste i verden og i hvert fald nummer 1 i digitaliseringskonkurrencen? Efter en formel, der er at sammenligne med alkymi: De danske børn skal være de dygtigste i verden – derfor skal de digitaliseres.
Og hvorfor bliver lærere og andre undervisere, der sætter spørgsmålstegn ved digitaliseringen påklistret etiketten: Anti-moderne mindset?
Iflg. Balslev lever vi i et teoretisk tomrum og har derfor brug for teorier, der kan genåbne feltet. Et par stikord:
-
Det lægevidenskabelige blik (hvad gør digitaliseringen ved vores sundhed?)
-
Digitalisering som støj og forstyrrelse
-
Proteseindustrien – mennesket bliver set som en fejlkonstruktion
-
Digitalisering som forestilling om, at alting kan gøres til noget digitalt
-
Leverandøransvar
-
Målsætning: At ligge midterst frem for nummer 1
-
Mulighed for analog orlov
Lykke Møller Kristensen
Lykke Møller Kristensen er forfatter, mor til tre børn og rådgiver i forhold til sociale medier. Når hendes børn skal nævnes, er det fordi to af hendes børn kom galt af sted på nettet til trods for, at hun var af den opfattelse, at både hun selv og hendes mand var helt oppe på beatet i forhold til at skærme deres børn. Det havde de bare kontrol med. Men nej, skulle det vise sig.
Hun lærte lektien og rejser nu land og rige rundt til skoler og gymnasier og slår til lyd for, at vi alias de voksne skal samtale om de sociale medier og vores allesammens brug af diverse digitale ’devices’. Vi taler alt, alt for lidt om, hvad der sker, mens traditionelle adfærdsmønstre bliver ændret.
Møller Kristensen har i øvrigt en bog på vej med den sigende titel: ”Dit digitale barn har brug for en voksen”.
Imran Rashid
Læge Imran Rashid, forfatter til bogen ”Sluk” tog stafetten op fra en lidt anden vinkel: Behovskontrol med afsæt i det berømte skumfidus-eksperiment (se her). Hvordan overleve i en digital verden, der hele tiden frister med øjeblikkelig behovsopfyldelse? Og hvor teknologien er formet til at præge vores adfærd med især børn og unge i farezonen.
Det første er at erkende, at der i det hele taget er et problem, det næste at slukke. Lettere sagt end gjort, men en befriende udmelding fra lægen uden uld i mund.
Kirstine Dons Kristensen
Journalist på netavisen Zetland var næste oplægsholder. Hun føjede ikke nyt til emnet, men fik formidlet Zetlands mission: Kvantitet er ikke et mål. Zetland udgiver kun 1-4 artikler om dagen og på samme tid hver dag, så der ikke bliver noget stress, og den enkelte skribent kan gå mere i dybden. Zetland behøver ikke at være først.
Hvorfor hun var inviteret, stod ikke helt klart.
Paneldebat
Konferencen sluttede af med en paneldebat mellem Camilla Mehlsen, ekspert indenfor medieforskning og digital dannelse, Peter Svarre, digital strateg og forfatter, Jesper Balslev, Imran Rashid, Ida Auken (RV) It- og forbrugerordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) – uddannelses-, forsknings- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen (V) Børne- og undervisningsordfører og Carolina Magdalene Maier (Alternativet) Børne-, familie- og undervisningsordfører.
Til forbløffelse for flere efterlyste Anni Matthisen og Ida Auken mere forskning på området. Sikkert fordi de endnu ikke har haft tid til at læse Manfred Spitzers bog ”Digital demens”, der leverer al den forskning, der lige er brug for til at begynde at handle og værne om vores børn og unge og deres færden på de sociale medier. De fleste er nemlig ikke i besiddelse af / socialiseret til den indrestyring, der skal til for at kontrollere (mis)bruget.
Men i Danmark er ordet ’forbud’ (fx mod mobiltelefoner i klasselokalerne, hvor stort set samtlige regler for markedsføring hver dag bliver brudt – frit citeret efter Jesper Balslev) åbenbart lige så betændt for Det Radikale Venstre og Venstre som at mene, at kernefamilier er den bedste familieform for børn at vokse op i, og at grænser er nødvendige.
Stor ros
KLF skal have stor ros for at have fået Manfred Spitzer til landet og for at have udvirket en oversættelse af hans bog. At samtlige mainstreammedier ikke har stået i kø for at interviewe denne kloge og lærde mand kan forundre, men selvfølgelig ville det kræve, at journalister både løftede blikket fra iPhone’n og begyndte at læse bøger.
