– Og jeg regner naturligvis med, at regeringen og Socialdemokratiet vil bakke Dansk Folkeparti op, når det skal omsættes til praksis, lyder det fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.
Det er regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der står bag indfødsretsaftalen, som gør det sværere at blive dansk statsborger. Aftalen står nu over for blive omsat til praksis.
– Man skal tage imod hele pakken, og pakken omfatter en ceremoni, hvor man giver en loyalitetserklæring og giver hånd. Vi giver hånd i Danmark, siger udlændinge- og indfødsretsordfører Naser Khader (K).
Han påpeger dog, at det næppe bliver et problem, at folk ikke vil give hånd:
– For nogle af dem, der vil have statsborgerskab, er det så stort, at de vil give deres højre arm. Mon ikke også, de vil give deres hånd?
Liberal Alliance oplyser, at partiet endnu ikke har taget stilling til, om håndtrykket skal være et krav for statsborgerskab.
Det siger Koranen
En stor del af de indvandrere, der får dansk statsborgerskab, er muslimer. Mange af dem vil ikke giver hånd til personer af modsat køn, fordi det skrider mod islam regler, sharia.
Derfor forventer talsmanden for Grimhøj-moskéen i Aarhus, Oussama El-Saadi, at blive bedt om råd fra kommende ansøgere, hvis de skal give hånd til borgmestre af det modsatte køn for at få statsborgerskab i Danmark.
“For muslimer handler det ikke om manglende respekt. Det er vores religion, og det er faktisk fuld respekt fra os, at man ikke giver hånd til en person af det modsatte køn”, siger han til eb.dk.
– Men hvad vil du svare, hvis du bliver spurgt til råds?
“Vi må heller ikke spise svinekød. Men hvis valget var at spise det eller dø af sult, så ville jeg selvfølgelig spise det. Det her er det samme”, siger han til eb.dk.
Et krav i Schweiz