Det er forståeligt, at der er lokale protester mod at have forbrydere i baghaven

Lindholm (Foto: Privat)

En ubeboet ø til de udviste forbrydere burde have været iværksat for mange år tilbage. Omsider lykkedes det. Dog er valget af Lindholm i Stege Bugt nok ikke det allerbedste.

 

Den ellers for befolkningen ukendte ø, er nu på alles læber og behøver vist ingen nærmere præsentation. Det er øen, der skal spules ren og for et vanvittigt beløb bygges om og opgraderes til dansk standard for luksusghetto. Og så går der flere år, før beboerne i Bording ved Ikast kan  slippe af med deres særdeles uønskede gæster.

 

På den baggrund kan det nok undre, at regeringen, når Danmark har så mange ubeboede øer, vælger lige netop Lindholm.

 

Skulle der på en eller anden ubeboet ø mangle huse, ville Røde Kors da sikkert udlåne de gode, moderne, opvarmede telte, som de ikke fik brug for, da migrant-tsunamien stilnede en smule af. Ganske vist undte Røde Kors ikke, at vores egne hjemløse skulle bo godt og varmt i vinterkulden i de tomme telte, men da der nu er tale om udlændinge, ser den menneskekærlige forening måske anderledes på det.

 

Aben gives videre

Det har været hårdt for beboerne i Bording at skulle bo op ad udrejsecentret, Kærshovedgård, fyldt med ekstremt farlige kriminelle, hvoraf nogle er på det absurde “tålt ophold”, mens andre er ISIS-terrorister, som det nok kan blive svært at få afsat til andre lande, og som derfor også har frit spil her i landet.

 

Endelig er der migranter, hvis asylansøgning er afvist, og som har benyttet deres ophold til at begå forbrydelser mod den sagesløse befolkning enten af vane eller i raseri over afvisningen.

 

Nu er aben altså givet videre til Lindholm og dermed til den lille by Kalvehave, som meget naturligt også protesterer mod den nye placering af de udenlandske forbrydere. Ligesom de fleste andre vil kalvehavebeboerne heller ikke de have dem i deres baghave.

 

Et fiffigt oprør

Problemet er dog, at da udlændingene på den ubeboede ø i henhold til Danmarks internationale forpligtelser skal have adgang til befolkningen for ikke at føle sig isoleret, må der nødvendigvis være mulighed for en færgeforbindelse til fastlandet.

 

Der er ikke noget at sige til, at lokalbeboerne har lagt hovedet i blød for at finde en udvej til hurtigst muligt at få ekspederet forbryderne ud af byen, så snart færgen lander i Kalvehave fra Lindholm.

 

De lokales initiativ fejler ikke noget. Man er ved at oprette en busrute fra Kalvehave til København med diverse stop undervejs, så også andre småbyer på vej til hovedstaden kan få virkeligheden helt ind på livet og ikke skal nøjes med at læse om de uønskedes forbrydelser i aviserne.

 

Initiativet ser ud til at lykkes, da donationerne fra de lokale strømmer ind.

 

Men nu er de lokales initiativ vist ved at blive overhalet indenom.

 

En landkrabbe står til søs

Venligboen Mads Nygaard har nemlig meddelt, at han gerne sejler i fast rutefart mellem øen og fastlandet, så forbryderne ”kan nyde venligboernes kærlighed”. Når henses til den tilsyneladende store lokale opbakning til busprojektet, bor der vist ikke så mange af hans særegne gruppe i Kalvehave.

 

Nygård stiller kun ét krav til forbryderne for at bringe dem til fastlandet. Når de er på hans båd, skal de altså opføre sig ordentligt og ikke på samme måde, som de har optrådt over for de uheldige danskere, der har krydset forbrydernes vej. Der er grænser for godheden, hvis ens eget skind er i farezonen.

 

Dem med menneskesynet

Ikke mindre end fem venstreborgmestre er imod at placere udenlandske forbrydere så langt væk fra danskerne. Den mest landskendte af dem, er den forholdvis nye borgmester i Viborg, Ulrik Wilbek, der er tidligere håndboldtræner.

 

Han bryster sig af sit gode menneskesyn: ”Mit menneskesyn er nok lidt anderledes…”. Hans menneskesyn rummer dog ikke en anvisning af en egnet bygning i Viborg til at huse forbryderne. Heller ikke de andre borgmestre kan så vidt vides finde en bygning, hvor der er plads til Kærshovedgaards beboere. Men de må jo selvfølgelig, som Wilbek, først og fremmest tænke på egen karriere som borgmester. Den kan blive af meget kort varighed for den, der advokerer for placering af de udviste i lige netop deres by.

 

Men hvor godt et menneskesyn borgmestre og venligboere end måtte føle de har, kan de overhovedet ikke måle sig med Alternativets menneskesyn (her Carolina Maier). Og når godheden har nået befolkningens kvalmegrænse herhjemme, er der jo gudskelov en udenlandsk presse, der meget gerne lægger øre til den inhumane måde, Danmark behandler dødsensfarlige forbrydere.

 

Og for at være sikker på at trænge igennem, trækker Maier uden blusel lige nazikortet mod sit fædreland. Så skulle den vist være hjemme.

 

(I parentes bemærkes, at det altid undrer mig, at især politikere, inden de optræder på en udenlandsk scene, ikke tager et intensivt kursus i engelsk, i stedet for at hakke sig igennem på ”dangelsk”).

 

Men det er dog ikke kun Meier, der med stor fornøjelse rejser ud i den store verden for at svine sit land til.

 

En dansk venstrejournalist, Martin Selsø Sørensen, en værdig Carsten Jensen arvtager, skrev et indlæg i New York Times. Så langt væk fra Danmark, kunne han ikke huske forskel på Stege Bugt og  Østersøen, så dér placerede han Lindholm. Hans forargelse over skatteydernes fornærethed til fornøjelser til forbryderne, var i øvrigt til at tage og føle på.

 

Et tåbeligt kvindemenneske, FN-chef for forbrydernes menneskerettigheder, kan have fået sin (manglende) viden fra det nævnte indlæg i New York Times, der i øvrigt ukritisk blev kolporteret videre på TV. Man glemte dog at oplyse, at det var en dansker, der havde skrevet indlægget.

 

Dem med menneskesynet har sandelig gjort deres bedste for at gøre Danmark verdensberygtet.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…