Den politisk korrekte modstand mod Sverigedemokraterne holder svensk politik fast i en dødsspiral

Resultatet af det svenske valg er mudret. Men to hovedtendenser tegner sig:

 

For det første fortsatte de to store partier deres historiske nedtur. Det drejer sig om Socialdemokraterne og det konservative Moderaterne.

 

Socialdemokraterne fik det dårligste valg nogen sinde. Moderaterne gik endnu engang markant tilbage ligesom ved sidste valg.

 

For det andet havde Sverigedemokraterne stærk fremgang.

 

De fik ganske vist ikke den vilde valgsejr, som nogle af dem havde drømt om. Men de tog et stort skridt fra 12,9 procent af stemmerne ved sidste valg til 17,6 procent denne gang.

 

Det er dog meget tvivlsomt, om denne fremgang vil give Sverigedemokraterne væsentlig indflydelse på svensk politik. De store partier vil formentlig holde partiet ude i strakt arm.

 

Det hele kan meget vel ende med, at de to store partier, der begge tabte valget, igen finder ud af at arrangere sig uden om Sverigedemokraterne. De store tabere bliver ved med at styre landet.

 

Men det kan koste de to partier en ny flugt af vælgere, der ikke mener, at de løser landets store problemer – ikke mindst problemerne med indvandringen.

 

På den måde kan svensk politik blive holdt fast i en dødsspiral.

 

Klart borgerligt flertal, men …

Når det gælder regeringsdannelsen, ser man i Sverige på, hvilken blok der er størst – den rød-grønne blok eller Alliancen af borgerlige partier, minus Sverigedemokraterne.

 

Denne gang står de to blokke næsten lige: 144 mandater bag de rød-grønne, 143 mandater bag Alliancen.

 

Men hvis man tager Sverigedemokraternes mandater med, har de borgerlige klart flertal. Dette flertal kan bruges til at afvise en rød-grøn regering under socialdemokraten Stefan Löfvén.

 

Problemet er bare, at de borgerlige partier bagefter ikke vil kunne samles om at danne en borgerlig flertalsregering.

 

Centerpartiet og De Liberale vi slet ikke være med i den borgerlige blok, hvis den kommer til magten i kraft af Sverigedemokraternes stemmer.

 

Og Moderaternes leder Ulf Kristersson vil ikke regere i et samarbejde med Sverigedemokraterne.

 

Löfvéns plan

Men omvendt vi Stefan Löfvén have et flertal imod sig i Rigsdagen, hvis han forsøger at danne en rød-grøn regering.

 

Denne hårdknude kan ende med, at de to store partier forsøger at arrangere sig indbyrdes, sådan som de har gjort det i den forgangne periode:

 

Begge parter ignorerer Sverigedemokraterne (SD) og laver aftaler indbyrdes sammen med nogle af de små partier. Først og fremmest klarer de en stor del af de politiske beslutninger i forbindelse med finansloven, som de går sammen om.

 

Löfvén satser givetvis på et sådant arrangement med sig selv som statsmininister. For han ved, at han vil tabe en åben tillidsafstemning i Rigsdagen.

 

Massiv hetz mod samarbejde med SD

Kristersson har formentlig tanker om at gøre det samme, bare med sig selv som statsminister.

 

Alternativet for Kristersson er, at han indleder et samarbejde med Sverigedemokraterne. Sådan at Sverige faktisk bliver ledet af det borgerlige flertal, som findes i Rigsdagen.

 

Centerpartiet og De Liberale ville så formentlig forlade det borgerlige samarbejde. Men Kristersson ville stadig have et flertal.

 

Det store spørgsmål er dog, om han tør.

 

Et fast samarbejde med Sverigedemokraterne er stadig ekstremt tabubelagt i det politisk korrekte Sverige. Der vil blive kørt en massiv hetz imod det.

 

Samtidig vil et sådant samarbejde være så uvant, at det kunne give anledning til mange vanskeligheder.

 

Problemet findes i store dele af Europa

Denne problemstilling er trukket særlig skarpt op i Sverige. Men den eksisterer i store dele af Europa.

 

I en række lande har de etablerede borgerlige partier ikke kunnet finde et samarbejde med de partier, der har oplevet stor fremgang på deres protest mod den ikke-vestlige masseindvandring.

 

I nogle lande er det dog lykkedes at skabe et sådant samarbejde og endda gøre det meget solidt. Danmark er det mest markante eksempel.

 

Her er det nu veletableret, at Venstre og Konservative arbejder tæt sammen med Dansk Folkeparti. Og der er sågar etableret et nært samarbejde mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

 

I Østrig er der også skabt et tilsyneladende godt regeringssamarbejde mellem det konservative ÖVP og et indvandringskritiske FPÖ.

 

I andre lande findes et samarbejde ikke, eller også fungerer det kun i begrænset omfang.

 

Dødsspiralen

Men i Sverige er der megen gysen ved tanken. Det kan meget vel være, at Ulf Kristersson slet ikke tør gøre forsøget. Og hvis han forsøger, kan det udløse nærmest hysteriske reaktioner.

 

Så det ender meget muligt med, at der bliver lavet endnu en aftale mellem de to store partier. Sådan at de fortsætter deres dødsspiral.

Del på Facebook