Der findes flere tegn på, at en kultur er på vej ned. Et af dem er, at den bliver og mindre optaget af virkeligheden og mere og mere optaget at sige de ’rigtige’ ord. De ord, der lyder godt.
Dette fænomen kan i øjeblikket opleves i fuldt flor på den internationale elites store årlige møde i Davos i Schweiz. World Economic Forum, som det hedder.
Her holdes der taler af verdens politiske og økonomiske ledere. De bader sig i alle de rigtige ord, men udstiller samtidig deres afmagt i forhold til virkelighedens problemer.
Det gælder først og fremmest for de europæiske ledere, der jo i særlig grad er trængt af en global udvikling, hvor Europas rolle mindskes.
”Populisme”
På årets møde har både Tysklands forbundskansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Francois Macron holdt taler.
De sagde en række væsentlige ting. Men de afsporede også debatten.
Begge understregede, hvor nødvendigt det er at styrke det europæiske samarbejde – ikke mindst for at stå op mod USA under præsident Trump og for at bekæmpe ”populisme”.
Det har udløst begejstrede kommentarer om, at hun og Macon nu bragte Europa tilbage på sporet igen.
Merkel bruger ordet ”populisme” vendt mod hele den bølge af folkelig kritik, som i de senere år har rejst sig mod de politiske ledere i Europa.
Ordet er stærkt negativt ladet. Det mere end antyder, at dette folkelige oprør er dumt og primitivt. Så nu må ledere som Merkel og Macron trække Europa ud af ”populismens” sump.
Det skal ske ved et tættere og mere topstyret europæisk samarbejde.
Floskler
Den slags floskler skaber fin stemning i Davos-miljøet og i en stor del af medieverdenen. Der er ganske vist ingen, der helt ved, hvad ordene dækker. Men de lyder virkelig godt.
Nu har Europa fået ny dynamik, må man forstå på kommentarerne.
Kendsgerningen er, at Merkel og Macrons opfordringer til en stærkere europæisk profil har været fremsat mange gange før.
Mens retorikken er blevet gentaget, er Europa blevet stadig dybere begravet i uløste problemer og en støt voksende folkelig mistillid til politikerne.
Man gør folket til problemet
Tag Merkel. Hendes CDU forsøger i øjeblikket at danne en ny regering sammen med socialdemokraterne i SPD.
De to partier ligger på et historisk ringe niveau i vælgertilslutning, og der er ingen folkelig tillid til, at de kan komme op med de nødvendige løsninger.
Ordet ”populisme” er simpelt hen et fortvivlet forsøg på at gøre folket til problemet. I stedet for at erkende de skæbnesvangre fejl, som Merkel og andre politiske ledere har begået.
Europas identitet
I Europas befolkninger er det en udbredt opfattelse, at politikerne er i gang med at ødelægge de europæiske samfund med en fuldstændig hovedløs udlændingepolitik.
Denne politik fører til dramatiske ændringer i hele grundlaget for de europæiske samfund.
En kraftigt voksende andel af befolkningerne har muslimsk baggrund og er præget af en helt anden kulturbaggrund.
Befolkningens budskab er, at denne udvikling må bremses, hvis Europa stadig skal være Europa.
Man skal værne om Europas kulturelle identitet – eller Europas ”kulturelle sikkerhed”, som en af de nye stjerner i tysk politik udtrykker det (Jens Spahn).
Groft sagt gider folket ikke længere høre på mere højtravende Merkel-snak og Macron-snak om at ”relancere Europa”, før disse politikere gør det nødvendige for at sikre europæiske og nationale værdier, kultur og identitet.
Det kræver en væsentligt strammere og mere sammenhængende udlændingepolitik.
EU vil blive spaltet
Så længe Angela Merkel ikke er i stand til at levere på dette punkt, vil den folkelige mistillid blive ved at vokse i hendes land.
Samtidig vil EU spaltes stadig dybere, idet en række lande vil gå deres egne veje – Østrig, Østeuropa m.m.
Men så kan de to jo varme sig ved deres årlige ophold i Davos, hvor de scorer sikkert bifald ved at tordne mod ”populismen”.
Imens synker Europa stadig længere ned i virkelighedens problemer.
