En borgerlig tragedie?

Wikimedia

 

Af Flemming Jansen

 

”Hvad er politik uden ambitioner? – Spørgsmålet er blevet endnu mere påtrængende, efter at Venstres kronprins og landets finansminister Kristian Jensen nu har aflyst skattelettelser som en del af de politiske forhandlinger i efteråret, og som en del af den kommende valgkamp, som rykker tættere og tættere på.”

 

Sådan skrev en landsdækkende borgerlig avis i sidste uge i en lederartikel. Spørgsmålet, som lederartiklen rammer lige ned i, er et stort problem for de borgerligt liberale vælgere i Danmark, ligesom de politiske tilstande på Christiansborg efterhånden også er ved at skabe et reelt demokratisk problem i det hele taget.

 

Røde og blå flydt sammen til en lind grød på midten af dansk politik

 

Hvorfor nu det? – Socialdemokraternes paradigmeskifte i udlændingepolitikken betyder, at de nu i princippet ligger helt på linje med Dansk Folkeparti. Omvendt ligger Dansk Folkepartis holdning til størrelsen af den offentlige sektor og dermed skattetrykket  helt på linje med det, Socialdemokraterne og rød blok hele tiden har stået for.

 

Der er dybest set sket det, at de røde og de blå partier, når det gælder centrumvenstre og centrumhøjre mere eller mindre er flydt sammen til en lind grød. Og nu melder Danmarks Liberale Parti, der p.t. – i hvert fald på papiret – er regeringsbærende sammen med to andre borgerlige partier sig så også på den slimede og plørede midtbane i dansk politik, hvor det gælder om at have bolden (læs: regeringsmagten), mens det betyder mindre, hvad man vil med bolden. Glemt er alt om, at det handler om at score mål, så man kan vinde kampen og få sin politik gennemført.

 

Politiske ambitionen, mål og idealer afløst af blindt vilje til magt

 

Kendetegnende for et politisk parti med respekt for sig selv og sine vælgere bør nemlig nu som altid være, at man har nogle ambitioner, nogle politiske mål og idealer. Nu har Venstre så aflyst skattelettelser som et tema. Dermed er der kun 13 mandater tilbage i Folketinget plus måske en lille håndfuld folkevalgte fra V og K, som endnu ikke har glemt, hvad de kæmper for, nemlig ikke en formynderisk socialstat, men et samfund af frie selvhjulpne borgere med respekt for de pligter, der ligger i at være en del af et folkeligt fællesskab.

 

Magten for magtens egen skyld et problem for et sundt folkestyre

 

At Kristian Jensen er Venstres kronprins lover ikke godt for det borgerligt liberale Danmarks fremtid. For ikke så længe siden var han således De Radikales darling, fordi han lagde sig tæt op ad dette parti i udlændingepolitikken. Nu ofrer han så skattepolitikken, ligesom han har signaleret, at han går ind for yderligere samlet vækst i den offentlige sektor. Bevæggrunden til disse udmeldinger er tydelig. For Kristian Jensen og Venstre-toppen – ligesom det i øvrigt gælder for både S og DF – handler det efterhånden om magten for magtens egen skyld. Kan man ikke få regeringsmagten på grundlag af de politiske værdier, man bygger på, så må man opgive disse værdier. Netop heri ligger det demokratiske problem for vælgerne. Med de politiske signaler, der udsendes, er der efterhånden ingen afgørende forskel på S, V og DF. Det ligner en borgerlig tragedie – og hvad værre er: Det er med til at erodere et sundt folkestyre! Et sundt og levende demokrati indebærer nemlig, at man deler sig efter anskuelser, så vælgerne rent faktisk har noget at vælge imellem!

 

Politiske tiltag der er en totalitær socialistisk værdig

 

Lad os tage et eksempel fra den praktiske politik i dagens Danmark, der som bekendt i disse år er styret af det, der engang var ”blå blok”. Det er vedtaget af et politisk flertal, at boligejernes grundskyld skal stige. Stigningen tvangsindefryses som en prioritet i ejendommen frem til 1921, hvor man kan vælge at betale den eller lade den stå som en offentlig prioritet i huset. Staten gør sig således med loven i hånd til medejer af danske boligejeres private ejendom. I en totalitær socialistisk stat kunne man forstå den fremgangsmåde – men i et borgerligt liberalt folkestyre? Det er ganske enkelt rystende! Var det i øvrigt ikke Lars Løkke Rasmussen, der sagde, at han ikke ville være statsminister for enhver pris? Underforstået: Han ville ikke holde udsalg af Venstres mærkesager. Det gør hans finansminister så på hans vegne. Velbekomme!

 

Lad mig slutte med et lille hjertesuk:  Søren Gade – hvorfor drager du til Bruxelles? Kom hjem, kom hjem . der er hårdt brug for dig og andre personer, der står ved deres holdninger. – Når politik degenererer til magt for magtens egen skyld, er det ikke blot en borgerlig tragedie – det er en tragedie for et sundt og levende folkestyre.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…